Forside -  Indhold -  Top/Bund -  Forrige/ Næste

"Kvartalsoversigt 4. kvartal 2000"

fortsat fra forrige side

Indenlandsk aktivitet og betalingsbalance

Efter en årrække med høj vækst drevet af et stigende privatforbrug, som medførte en forringet betalingsbalance, kom den økonomiske aktivitet i 1999 ned i et lavere gear. Dette skyldtes en markant afdæmpning i den indenlandske efterspørgsel og dermed i importen. Resultatet har været bemærkelsesværdigt. Virksomhederne blev i stand til at øge eksporten, og sammen med udefra givne forhold som den forbedrede konkurrenceevne via valutakursudviklingen, højere aktivitet på Danmarks eksportmarkeder og højere oliepriser var resultatet en markant forbedring af eksporten og vare- og tjenestebalancen i 1999. Væksten i dansk økonomi har dermed ændret sammensætning og er blevet mere balanceret end længe, jf. figur 8. I 1. halvår 2000 har væksten igen været stigende. I henhold til de foreløbige nationalregnskabstal steg bruttonationalproduktet med 3,2 pct. i forhold til 1. halvår 1999. Væksten blev primært trukket af investeringer og lagerinvesteringer, mens privatforbruget ikke bidrog til væksten. Udviklingen i privatforbruget kan hovedsageligt henføres til et fald i anskaffelsen af køretøjer, som skal ses i lyset af de forudgående års udskiftning af bilparken. Den kraftige vækst i investeringerne i 2. kvartal skyldtes primært stigende investeringer i maskiner og udstyr, mens boliginvesteringerne aftog i forhold til 1. kvartal.

Figur 8 Vækstbidrag Danmark 1997-2000

Boliginvesteringerne er dog fortsat på et højt niveau sammenlignet med året før, og konjunkturindikatoren for bygge- og anlægsvirksomhed viste en positiv tendens i 3. kvartal sammenlignet med 2. kvartal. Huspriserne steg i 2. og 3. kvartal, men med aftagende stigningstakt. Selv om den årlige stigningstakt i huspriserne er faldende, er den stadig en del over stigningstakten i forbrugerpriserne. Industriens konjunkturbarometer er også steget kraftigt gennem 2000.

Ledigheden har i løbet af foråret og sommeren stabiliseret sig og var i september 5,5 pct. Beskæftigelsen steg dog fortsat i 1. halvår 2000 med en samlet fremgang på ca. 35.000 siden starten af året ifølge ATP-statistikken. Lønstigningerne er aftaget i samme periode, men risikoen for, at flaskehalse vil vise sig ved en forstærket vækst, må fortsat anses for betydelig.

Med regeringens forlig med en række af Folketingets partier om det kommende års finanslov er de fleste elementer i den økonomiske politik lagt fast. Politikken bliver i hovedtræk som ventet efter fremlæggelsen af forslaget til finanslov i sommer. Det indebærer på den ene side, at der er udsigt til et betydeligt overskud på de offentlige finanser i 2001 svarende til over 2 pct. af bruttonationalproduktet, og på den anden side, at næste års finanspolitik bliver mere lempelig end indeværende års.

Nationalbanken ser det ikke som sin opgave at kommentere på budgettets størrelse, sålænge den makroøkonomiske balance tilgodeses i overensstemmelse med kravene til fastkurspolitikken. I modsætning til tidligere år er der dog ikke væsentlige elementer af strukturforbedringer indeholdt i aftalerne, der har som konsekvens, at realvæksten i det offentlige forbrug i 2001 nu må skønnes at blive noget stærkere end regeringens mellemfristede målsætning om en stigning i de offentlige serviceudgifter på 1 pct. årligt.

Regeringen har fremlagt forslag til en provenuneutral omlægning af pensionsafkastbeskatningen. Det primære element er, at de med pinsepakken indførte skattesatser på 5 pct. af aktieafkast og 26 pct. af obligationsafkast foreslås ændret til en ensartet skattesats på 15 pct. af begge aktivtyper. Udover at medvirke til en forenkling af pensionsafkastbeskatningen vil omlægningen mindske det såkaldte rentegarantiproblem. Dette problem består i, at pensions- og livsforsikringsselskaberne har garanteret kunderne en minimumsforrentning, som forekom lav, da garantien blev afgivet, men ikke desto mindre viste sig at skabe problemer, da rente og inflationen faldt, fordi selskaberne ikke havde mulighed for at afdække disse meget lange nominelle garantier. Den væsentligste markedskonsekvens af forslagets fremsættelse har været et kursfald på indeksobligationer udstedt før pinsepakken, fordi den relative fordel ved disse indeksobligationers skattefritagelse faldt, da skatten på øvrige obligationer blev lempet. Kursfaldet på indeksobligationerne anskueliggør, at inflationsforventningerne ikke kan fastlægges som forskellen mellem en nominel rente og renten på indekserede obligationer, medmindre der specifikt tages hensyn til skatteforhold.

Væksten i udlån i kroner til indlændinge fra pengeinstitutternes hovedvirksomhed i Danmark har siden årsskiftet været kunstig høj. Dette skyldes flere pengeinstitutters overførsel af udlån til indlændinge fra udenlandske enheder (primært i Dublin) til hovedvirksomheden i Danmark efter bortfaldet af stempelafgiften på utinglyste låneaftaler. Opgjort inkl. udlånet fra udenlandske enheder har væksten i det indenlandske udlån været aftagende de seneste måneder, men fra et højt niveau. Realkreditinstitutternes udlån er gennem hele 2000 steget med en årlig vækstrate på omkring 4-5 pct.

Siden september er indberetningen til Nationalbankens balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter blevet ændret. I øjeblikket gennemføres en omlægning af statistikken, der vil udkomme i et nyt format fra januar 2001. Indtil da publiceres balancestatistikken i en reduceret form korrigeret for metodeskift. Som led i omlægningen af statistikken beregnes historiske tidsserier med den nye metode. De historiske tidsserier frem til udgangen af 2000 og det nye format for balancestatistikken vil blive offentliggjort i en selvstændig publikation i januar 2001.

Danske Bank og RealDanmark fremlagde den 2. oktober 2000 planer om sammenlægning af de to koncerner. Fusionen er nu formelt accepteret af ejerne i de to koncerner og godkendt af konkurrencemyndighederne. Den fusionerede koncern med navnet Danske Bank får en samlet balance på 1.314 mia.kr. Den nye koncern får en balancemæssig markedsandel på omkring 40 pct. på det danske pengeinstitut- og realkreditmarked. Til sammenligning får den største nordiske finanskoncern Nordea^[1] en forventet balance på 1.645 mia.kr. efter fusionen med norske Christiania.

Danmarks Statistik har foretaget en revision af betalingsbalancens løbende poster, som primært afspejler en ændret behandling af international genforsikring, ikke udloddede udbytter og status for Færøerne og Grønland. De foreløbige tal for betalingsbalancens løbende poster i 12 måneder frem til og med august 2000 viser et overskud på 25 mia.kr.

Skaderne efter stormen 3. december 1999 var af danske forsikringsselskaber delvist genforsikret internationalt. Danmarks Statistik har med udgangspunkt i internationale standarder for nationalregnskabet besluttet, at erstatningerne fra udlandet bliver henført til skadestidspunktet.

Den endelige opgørelse af reinvesteret overskud (ikke-udloddede udbytter) af direkte investeringer har vist større nettoindtægter i 1998 end tidligere skønnet. De hidtidige skøn for 1999 og 1. halvår 2000 er derfor opjusteret.

Færøerne og Grønland behandles i fremtiden som udland i betalingsbalancestatistikken som led i tilpasningen til internationale standarder. Det har i første omgang medført revisioner af oplysningerne fra og med 1997.

Olieprisens betydning for handelsbalancen

Olie- og naturgaspriserne er mere end tredoblet siden foråret 1999. Siden september har olieprisen trods betydelige udsving stort set holdt sig over 30 dollar pr. tønde, og olieprisen var medio november godt 31 dollar pr. tønde.

Den danske produktion af olie og naturgas har været stigende i gennem en længere årrække, og selvforsyningsgraden er øget. Selvforsyningen af energi under ét skønnes af Energistyrelsen at have været 118 pct. af forbruget i 1999 mod 102 pct. i 1998. For olie og naturgas skønnes selvforsyningen at have været 159 pct. i 1999. En højere selvforsyningsgrad betyder selvfølgelig, at behovet for import af energi bliver mindre.

Da Danmark samlet er nettoeksportør af energi, har de stigende energipriser siden 1999 bidraget til at forbedre bytteforholdet i den samlede udenrigshandel for Danmark. Bytteforholdet i udenrigshandlen med energivarer er også forbedret, da gennemslaget fra råolieprisen betyder mere for energieksporten end for energiimporten. De højere energipriser og den stigende selvforsyningsgrad har indebåret et stigende, men fortsat beskedent handelsoverskud for brændselsstoffer, smørestoffer og el, jf. figur 9. Dermed er den danske situation væsentlig forskellig fra forholdene i de øvrige europæiske lande, som enten er nettoimportører af energi eller store nettoeksportører.

Figur 9 Oliepris og handelsbalancen for brændselsstoffer, smørestoffer og el

Sammenlignet med en lang række af både energieksporterende og energiimporterende lande er påvirkningen af den danske handelsbalance fra de stigende olie- og naturgaspriser i pct. af BNP således moderat. Påvirkningen af saldoen på betalingsbalancens løbende poster er endnu mindre. Det skyldes, at en stor del af råstofproduktionen i Nordsøen foretages af delvist udenlandsk ejede selskaber, hvorfor et øget overskud vil indebære stigende udbyttebetaling til udlandet. I tilfælde af en markant lavere oliepris og en svagere dollar vurderes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster at blive mindre, men ikke at forsvinde helt.

Opgørelse af Danmarks udlandsgæld

Nationalbanken har opgjort Danmarks udlandsgæld for 1999. Opgørelsen er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af mere end 2.100 respondenter (primært private selskaber, men også kommuner og amter samt sociale kasser og fonde). Hertil kommer en række supplerende kilder for den offentlige sektor, Nationalbanken og pengeinstitutter.

Udlandsgælden ultimo 1999 var 174 mia.kr. mod 306 mia.kr. ultimo 1998. Faldet i gælden i 1999 på 132 mia.kr. skyldes hovedsageligt ekstraordinært store værdireguleringer for beholdninger af værdipapirer. Ultimo året havde danskere nettoaktiver i udlandet i form af aktier og nettopassiver i form af obligationer. Da aktiekurserne generelt steg kraftigt, mens obligationskurserne faldt, betød værdireguleringerne samlet et stort fald i udlandsgælden. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i 1999 er senest opgjort til 27 mia.kr. og forklarer således kun en mindre del af faldet i udlandsgælden, der i det enkelte år i stigende grad påvirkes af udviklingen i børs- og valutakurser.

Pris – og lønudvikling

Forbrugerpriserne, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), var i oktober 2,8 pct. højere end året før. Den underliggende inflationsrate, målt ved komponenten "Andre faktorer" udviklede sig fortsat yderst beskedent i 3. kvartal. Fald i løninflationen har bidraget til faldet i den underliggende inflation, ligesom avancerne kan være blevet klemt som følge af de stigende energi- og importpriser. Stigningstakterne for husleje og fødevarer var ligeledes faldende. Den høje inflationsrate skyldes derfor fortrinsvis eksterne faktorer som den direkte effekt fra store prisstigninger på energi og importvarer, jf. tabel 1. I et fremadrettet perspektiv er det afgørende at undgå, at de stigende energipriser forplanter sig til arbejdsmarkedet i form af lønstigninger ude af takt med produktivitetsudviklingen. Stigningstakten i det danske HICP har i nogen tid ligget over stigningstakten i HICP for euroområdet, men senest er inflationsforskellen blevet udvisket, jf. figur 10.

Tabel 1 Udviklingen i forbruger- og nettopriserne

	Forbrugerpris- indeks		Netto- pris- indeks	Energi	Import	Indenlandske priser
						I alt	Føde- varer	Husleje	Offent- lige ydelser	Andre faktorer
	HICP	CPI	Vægte
			1,000	0,088	0,143	0,769	0,144	0,250	0,039	0,335
	Vækst i forhold til året før, pct.
1993	…	1,3	1,4	-0,9	0,0	1,9	-0,2	2,1	1,7	2,7
1994	…	2,0	1,6	-3,1	2,1	2,0	3,0	1,6	2,4	1,6
1995	2,0	2,1	1,9	-2,5	2,5	2,2	3,1	1,8	2,5	2,0
1996	2,1	2,1	2,0	6,6	0,1	1,9	1,7	1,6	1,1	2,4
1997	1,9	2,2	2,2	2,7	0,9	2,4	3,6	2,8	2,2	1,8
1998	1,3	1,8	1,5	-2,8	0,6	1,9	1,8	2,1	-0,9	2,3
1999	2,1	2,5	2,1	2,1	-0,3	2,5	0,6	2,7	3,5	3,0
1999 1. kvt. …	1,4	2,0	1,5	-7,0	-0,7	2,4	0,3	2,8	2,1	3,1
1999 2. kvt. …	1,8	2,3	1,8	-1,4	-0,8	2,4	-0,2	2,5	4,5	3,1
1999 3. kvt. …	2,3	2,6	2,3	5,7	-0,2	2,5	0,7	2,8	3,8	2,8
1999 4. kvt. …	2,8	3,0	2,8	11,5	0,4	2,6	1,7	2,7	3,6	2,7
2000 1. kvt. …	2,8	3,1	3,4	24,1	2,1	2,1	2,6	3,1	3,6	1,0
2000 2. kvt. …	2,9	3,2	3,5	21,6	4,1	2,0	3,4	3,5	3,6	0,3
2000 3. kvt. …	2,6	2,7	3,0	18,3	5,1	1,4	2,3	3,0	4,3	-0,4

Anm.:

Vægtgrundlag pr. december 1999. Nettoprisindekset er forbrugerprisindekset korrigeret for indirekte skatter, afgifter og tilskud til nedsættelse af priserne. "Andre faktorer" er et udtryk for den indenlandske, markedsbestemte inflation. "Andre faktorer" stiger normalt hurtigere end nettoprisindekset som følge af et større indhold af tjenesteydelser, der typisk har en kraftigere prisudvikling end i andre sektorer. Samtidig stiger efterspørgselen efter serviceydelser set i et længere perspektiv typisk hurtigere end efterspørgslen efter andre produkter. HICP er det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks.

Figur 10 Inflation i Danmark og euroområdet

Lønstigningstakten er aftaget i 2000 sammenlignet med tidligere år. I 1. og 2. kvartal steg timelønsomkostninger i industrien med ca. 3,5 pct. i forhold til samme periode året før. I 3. kvartal blev stigningen en anelse højere. Da lønstigningerne i euroområdet samtidig er øget siden midten af 1999, er lønstigningstakterne konvergeret, jf. figur 11. En årsag til den højere lønstigningstakt i euroområdet er nedsættelsen af arbejdstiden i Frankrig. Med et betydeligt pres på arbejdsmarkedet er der fortsat risiko for, at lønstigningstakten i Danmark igen vil tage til.

Figur 11 Industriens timelønsomkostninger i Danmark og euroområdet

Fodnoter

[1] Tidligere Nordic Baltic Holding.

Forside -  Indhold -  Top/Bund -  Forrige/ Næste

Version 1.0 November 2000 Nationalbanken.
Udgivet af Danmarks Nationalbank November 2000, http://www.nationalbanken.dk