Acceptér cookies Nationalbanken bruger cookies til at få indblik i trafikken på hjemmesiden. På den måde kan vi forbedre hjemmesiden og gøre det lettere tilgængeligt for brugerne. Derfor vil vi gerne have, at du accepterer cookies på Nationalbankens hjemmeside. Du kan til hver en tid slette vores cookies. Mere om cookies

Om Nationalbanken Opgaver Sedler og mønter Euro Pengepolitik Markedsinfo Statistik Statsgæld
<< Startside / Sedler og mønter / Danske pengesedler serie 20092011 / Fakta om pengesedler
Nyhedsservice Oversigt English   Søg Log på
Finansiel stabilitet Presse Publikationer Regelsæt
Tilbage til forsiden

Danske pengesedler serie 2009-2011


Film om sikkerhed


Virtuel tur


50-kroneseddel


100-kroneseddel


200-kroneseddel


500-kroneseddel


1000-kroneseddel


Fakta om pengesedler


Valg af motiver og kunstnere


Kunstneren bag sedlerne


Quiz dig til mere viden


Danske pengesedler 1997-serien


Kun ærlige penge


Øvrige danske sedler siden 1945


Gengivelse af pengesedler og mønter


Falske penge


Danmarks møntserie


Ombytning af mønter og sedler


Temamønter


Film om danske mønter


Sedler og mønter i tal


Fakta om Nationalbankens guld


Færøernes seddelserie


Film om danske mønter


Mønt- og seddeludstilling


Danmarks Nationalbank
| |QR kode til mobile enheder

Fakta om pengesedler serie 2009-2011


Lovligt betalingsmiddel
Nationalbanken er ifølge Lov om Danmarks Nationalbank eneberettiget til at udstede pengesedler, og disse sedler er gyldige som betalingsmiddel.

Sedlernes gyldighed
Alle sedler udstedt efter 1945 er fortsat gyldige og kan ombyttes til pålydende i Nationalbanken.

Seddelomløb og falske sedler
Det seneste tal for seddelomløbet og antallet af falske sedler fremgår af Nationalbankens publikation Beretning og regnskab.

Papiret
Pengesedlerne trykkes på en smudsafvisende type bomuldspapir, der er langt stærkere end almindeligt skrivepapir. Papiret bliver leveret til Nationalbankens seddeltrykkeri med vandmærke og vinduestråd.

Vandmærket
Vandmærket i seddelpapiret ses, når sedlen holdes op mod lyset og viser et vikingeskib fundet i Roskilde Fjord ved Skuldelev.
Der blev i alt fundet fem skibe ved Skuldelev ved en udgravning i 1962. Det viste skib i vandmærket er Skuldelev 3.

Format
De nuværende pengesedler har samme størrelse som de tidligere pengesedler. Alle sedlerne har den samme højde, men bliver 10 mm længere for hver seddel i rækken. 50-kronesedlen måler således 125 mm x 72 mm, mens 1000-kronesedlen måler 165 mm x 72 mm.

Farver
De nuværende pengesedler har samme signalfarver som 1997-serien. Kulørerne på de enkelte seddelværdier i serie 2009 er dog ændret til mere lyse farver i forhold til serie 1997.

  • 50-kronesedlen – violet
  • 100-kronesedlen – okker
  • 200-kronesedlen – grøn
  • 500-kronesedlen – blå
  • 1000-kronesedlen – rød
Blinde og svagtseende
For at tilgodese blinde og svagtseende bliver der trykt "følemærker" på 100- og 200-kronesedlerne, hvilket giver bedre mulighed for at skelne sedlerne fra hinanden. Pengesedlerne har som de forhenværende forskellig størrelse, hvilket også er en hjælp til blinde og svagtseende. For svagtseende fungerer sedlernes stærke farveforskelle også som hjælp til at skelne værdierne.

Underskrifter på sedlerne
Lige siden pengesedler blev en del af den danske pengeforsyning i 1713 har sedlerne fået påført underskrifter for at bevidne om deres ægthed. Pengesedlerne var kun gyldige som betalingsmidler, hvis de var underskrevne. I mange år blev dette gjort i hånden af udvalgte ansatte i Nationalbanken, men fra 1910 gik man over til at trykke begge underskrifter på sedlen.

Før 1952 lagde Nationalbankens 12 ældste fuldmægtige underskrifter til sedlernes højre side, mens Seddeltrykkeriets chef tog sig af underskriften til venstre. Ordningen med fuldmægtiges navnetræk på sedlerne blev afskaffet i 1952, og det er nu Nationalbankens direktører, der sammen med hovedkassereren lægger underskifter til pengesedlerne.

Halvtreds eller femti
På 50-kronesedlen skrives 'halvtreds' i stedet for 'femti'. Talordet 'femti' har været anvendt på danske 50-kronesedler siden 1952, men fravælges idet 'femti' er stadig mindre anvendt i befolkningen, bl.a. på grund af faldende benyttelse af checks.
De øvrige værdier på sedlerne skrives: et hundrede, to hundrede, fem hundrede og et tusinde kroner.





Sidst opdateret 01/07/2013

 
Mere information
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer