Dansk

Typisk antages det i konkursmodellering af virksomheder, at kovariaterne har en lineær effekt på log-hazard-skalaen, ingen vekselvirkninger, og at der kun er en enkel additiv latent faktor på log-hazard-skalaen. Med udgangspunkt i et datasæt bestående af amerikanske virksomheder viser vi i dette papir, at disse standardantagelser er for strenge og at de har en betydning i praksis. Vi foreslår i stedet en frailty-model, der letter disse antagelser og tager højde for tidsvarierende kovariater, samtidig med at den er i stand til at forecaste for arbitrære virksomhedsporteføljer.

Danske myndigheder har iværksat en række tiltag målrettet finansieringen af ejerboliger. De nye regler tilskynder til, at de mest forgældede boligejere afdrager på gælden og har medvirket til at gøre boligmarkedet mere robust. Realkreditinstitutterne har øget deres nyudlån til både første- og flergangskøbere samt til ældre, der vil belåne friværdien, i samme periode som de nye regler er implementeret.

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2019 svarer kreditcheferne i 4 af de 17 adspurgte banker, at de har strammet kreditstandarderne lidt sammenlignet med forrige kvartal. Vægtes kreditchefernes svar med deres respektive banks markedsandel, er kreditstandarderne ved udlån til erhvervs- og privatkunder strammet i gennemsnit med henholdsvis -6 og -3 (hvor 0 svarer til uændrede kreditstandarder og -50 svarer til at alle banker har strammet lidt).

Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.

Vi undersøger, hvordan boligejernes forbrug reagerer, når afdragsfriheden slipper op på afdragsfrie realkreditlån. Ved en gennemsnitlig stigning i afdrag på 9 pct. af den årlige indkomst falder forbruget med 3 pct. af indkomsten i det år, hvor afdragsfriheden slipper op. Denne nedgang i privatforbruget er vedvarende, men påvirker kun en lille gruppe låntagere med høj gældsætning, som måske ikke har mulighed for at opnå en ny afdragsfri periode.

Vi viser, at systemisk risiko i banksektoren skaber makroøkonomisk usikkerhed. Vi udvikler en model for en produktionsøkonomi med en banksektor, hvor finansielle begrænsninger for banker kan føre til bankkriser. Vi finder, at en højere sandsynlighed for en bankkrise øger usikkerheden i den samlede økonomi. Vi undersøger implikationerne af denne usikkerhed for konjunkturcykler, aktivpriser og makroprudentiel regulering. Usikkerhed drevet af risiko for bankkriser forstærker udsving i konjunkturerne og øger risikopræmierne for aktivpriser. En kontracyklisk kapitalbuffer mindsker risikoen for bankkriser og makroøkonomisk usikkerhed.

2019 har været et godt år at eje C25-aktier i. Udlandets ejerandel af C25-aktier steg til 57 pct. i november, svarende til 1.426 mia. kr. Stigningen skyldes, at udlandet har en relativ stor ejerandel af de aktier, der har haft de største kursstigninger – især Novo-aktien, hvor udlandet ejer 73 pct. Udlandets ejerandel af C25-aktier er således steget igen efter nogle år med nedgang. Udlandets aktier har haft en samlet værdistigning på 282 mia. kr. Til sammenligning er danskernes C25-aktier steget 167 mia. kr.

Den danske pensionssektor har købt udenlandske obligationer for 129 mia. kr. siden januar 2018. Det drejer sig især om obligationer fra euroområdet, herunder særligt irske, franske og italienske statsobligationer. Pensionssektoren har desuden købt svenske stats- og hypotekobligationer. Omvendt har pensionssektoren solgt amerikanske og tyske statsobligationer.