Betalingsinfrastrukturen i Danmark

Når borgere, virksomheder og finansielle aktører let kan udveksle betalinger og værdipapirhandler med hinanden, skyldes det et netværk af systemer. Det netværk kalder man betalingsinfrastrukturen. På en gennemsnitlig bankdag i 2022 håndterede den danske betalingsinfrastruktur i alt betalinger for omkring 724 mia. kr. gennem de centrale systemer.


Fra en forbruger fx anvender sit betalingskort i en betalingskortterminal, og til pengene er flyttet fra forbrugerens konto til butikkens konto, gennemføres en række trin. De sker helt automatisk via et netværk af systemer, der tilsammen kaldes betalingsinfrastrukturen.

Når du betaler i en butik, er betalingsinstrumentet afgørende for, hvordan og hvor hurtigt betalingen håndteres i systemet.

Den danske betalingsinfrastruktur håndterer betalinger og overførsler mellem privatpersoner, mellem privatpersoner og butikker eller virksomheder, mellem virksomheder, og mellem de pengeinstitutter, som privatpersonerne og virksomhederne har konti hos. Betalinger mellem privatpersoner og virksomheder kaldes detailbetalinger. Betalinger mellem pengeinstitutter kaldes interbankbetalinger. Derudover håndterer betalingsinfrastrukturen også valutahandler, værdipapirhandler mm.

Detailbetalinger håndteres af tre forskellige systemer

De tre systemer, eller faciliteter som de også kaldes, der håndterer danske detailbetalinger, hedder Straksclearingen, Intradagclearingen og Sumclearingen.

Straksclearingen

I Straksclearingen har pengeinstitutternes kunder mulighed for at foretage konto til konto-overførsler, der er modtageren i hænde umiddelbart efter, at overførslen er foretaget. Det kan fx være betalinger via netbank eller mobilbetalinger. De såkaldte straksoverførsler har en øvre beløbsgrænse på 500.000 kr. og kan foretages døgnet rundt alle årets dage. Straksclearingen er et såkaldt bruttoafviklingssystem, hvor pengeinstitutterne løbende gennemfører betalingerne og flytter penge fra konto til konto, i takt med at betalingerne foretages, dvs. tusindvis af gange i løbet af en dag.

Intradagclearingen og Sumclearingen

Intradagclearingen og Sumclearingen er såkaldte multilaterale nettoafviklingssystemer, hvilket betyder, at det ikke er den enkelte transaktion, der udveksles mellem pengeinstitutterne. Derimod udveksles der på faste tidspunkter i døgnet beløb mellem pengeinstitutterne svarende til differencen mellem betalinger til og fra instituttets kunder. Beløbene, der udveksles mellem to pengeinstitutter, kaldes også for nettopositionerne.

I Intradagclearingen udveksles der beløb, eller nettopositioner, mellem pengeinstitutterne fire gange i døgnet – kl. 01.30, kl. 09.00, kl. 12.00 og kl. 14.00. Det gør det muligt at overføre penge fra en konto i ét institut til en konto i et andet institut inden for samme dag, såkaldte sammedagsoverførsler. I Intradagclearingen gennemføres konto til konto-overførsler som fx netbankoverførsler, lønudbetalinger og offentlige udbetalinger.

I Sumclearingen udveksles der beløb mellem pengeinstitutterne én gang i døgnet – om natten kl. 01.30. Beløbene opgøres på baggrund af to delclearinger: den dokumentløse clearing og PBS-clearingen. Den dokumentløse clearing omfatter afregning af indbetalingskort, kontanthævninger i pengeautomater og OverførselsService. PBS-clearingen omfatter betalinger med Dankort, overførsler via Betalingsservice og LeverandørService. Endvidere indgår betalinger med internationale betalingskort også i PBS-clearingen.

Finans Danmark ejer clearingsystemerne

Alle tre clearingsystemer ejes af Finans Danmark, mens Mastercard er operatør, og Nationalbanken er overvågningsmyndighed.

Deltagerstrukturen i både Straksclearingen, Intradagclearingen og Sumclearingen er todelt, idet der er adgang for såvel direkte som indirekte deltagere. For at blive direkte deltager kræves det bl.a., at man har en foliokonto og en afviklingskonto i Nationalbanken. Det er ikke alle pengeinstitutter, der har konti i Nationalbanken. Har pengeinstituttet ikke selv en konto, kan det være indirekte deltager i clearingsystemerne. I så fald sker håndteringen af den indirekte deltagers betalinger via en direkte deltagers afviklingskonto.

Nationalbankens Kronos2 er hjertet i netværket

Hjertet i den danske betalingsinfrastruktur er Kronos2. Kronos 2 er Nationalbankens RTGS-system (Real Time Gross Settlement) for betalinger i danske kroner. Et RTGS-system kan håndtere straksbetalinger, dvs. at pengene flyttes øjeblikkeligt fra den ene konto til den anden. Kronos2 er det system, hvor de fleste pengeinstitutter afvikler deres indbyrdes mellemværender og deres mellemværender med Nationalbanken.

De fleste pengeinstitutter i Danmark har konti i Nationalbanken, og når pengeinstitutterne skal overføre penge mellem hinanden, sker det via Kronos2. Sætter pengeinstitutterne penge ind på deres konto i Nationalbanken, eller har de brug for at trække på de forskellige former for lån og kredit, de kan få i Nationalbanken – også kaldet pengepolitiske operationer – sker det også via Kronos2.

Både danske og internationale betalings- og afviklingssystemer kan være tilsluttet Kronos2, ligesom Nationalbanken er forbundet til andre centralbankers tilsvarende systemer. For eksempel er Nationalbanken forbundet med T2, som er Den Europæiske Centralbank, ECB’s, system til håndtering af betalinger i euro.

En lang række systemer er tilknyttet Nationalbankens Kronos2-system, som udgør hjertet i netværket af systemer for betalinger i danske kroner

Systemer tilknyttet Kronos2

Foruden de tre clearingsystemer, der håndterer de danske detailbetalinger, er en række andre systemer tilsluttet Kronos2. Systemerne varetager forskellige typer af transaktioner, herunder valutaveksling og værdipapirhandel.

CLS

CLS er et multilateralt system, der håndterer valutahandel. Afvikling af kronedelen i pengeinstitutternes valutahandler sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. CLS ejes af store internationale banker.

T2

T2 (som tidligere hed Target2) er det fælleseuropæiske betalingssystem til afvikling af store tidskritiske betalinger i euro. Systemet benyttes af banker og afviklingssystemer i EU-lande til at foretage betalinger til hinanden. Nationalbanken og en række danske banker deltager i T2. T2 er baseret på en fælles teknisk infrastruktur (Single Shared Platform), mens konto- og forretningsforhold med de deltagende banker fortsat varetages af de enkelte centralbanker. ​

T2S

T2S (som tidligere hed Target2-Securities) er et fælleseuropæisk system til afvikling af værdipapirhandler i euro og danske kroner.

Værdipapirafvikling i danske kroner

Euronext Securities Copenhagen (ES-CPH) varetager afviklingen af danske værdipapirhandler. I Danmark afvikles de professionelle deltageres indbyrdes værdipapirhandler i det europæiske værdipapirafviklingssystem (T2S), mens private investorers handler afvikles gennem ES-CPH’s eget afviklingssystem (ES-CPH-afviklingen). Det gælder for begge afviklingssystemer, at deltagerne skal have en værdipapirkonto hos ES-CPH for at benytte systemerne. Ved en værdipapirhandel udveksles værdipapiret på værdipapirkonti i ES-CPH, mens betalingen udveksles på deltagernes konti i Kronos2.

Scandinavian Cash Pool

Scandinavian Cash Pool, SCP, er et system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for såkaldt intradagkredit i danske, svenske og norske kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i et lands centralbank kan stilles som sikkerhed i et andet lands centralbank.