Virksomheders følsomhed overfor konjunkturcykler varierer efter størrelse og alder. Forskellene er store: ”unge og små virksomheder” er mere cykliske end store virksomheder, hvorimod ”gamle og små” virksomheder nærmere er acykliske. En heterogen-firmamodel med heterogene skalaafkast kan replicere disse resultater og medfører ændringer i styrken af forskellige stabiliseringspolitikker.

Vi udvikler ligevægtsmodeller, hvor vi kan vise, hvordan ikke-finansieret gæld resulterer i vedvarende inflation. I kølvandet på pandemien understøtter ikke-finansierede finanspolitiske tiltag opsvinget, men forårsager også en vedvarende stigning i inflationen. Modellen er i stand til at forudsige inflationseffekterne af ARPA-stimulus uden for estimationsperioden og ved brug af realtidsdata.

Vi dekomponerer prisudsving i aktiekurser i fundamentale stød og stød, som er et udtryk for støj, og estimerer reaktioner i kredit til disse stød. Begge stød fører til en kreditudvidelse, men det er kun stødet indeholdende støj, som resulterer i et fald i kredit. En ny ”gældsoverhængskanal” er vigtigt for transmissionen af stød bestående af støj.

Vi analyserer drivkræfter bag den reale ligevægtsrente i en OLG-model for to lande med generel ligevægt. Modellen peger på, at faldende befolkningstilvækst, teknologisk udvikling og længere levetid har fået den reale ligevægtsrente til at falde med 2,25 procentpoint fra 1950 og frem til i dag – og at disse faktorer vil trække den ned med yderligere 0,25 procentpoint frem mod 2050. Forskelle i levetid kan bidrage til at forklare opbygningen af Danmarks store nettoformue over for udlandet.

Danmarks Nationalbank har været i stand til at opretholde fastkurspolitikken over for euroen, siden euroen blev indført i 1999, og over for D-marken i 17 år før det. I dette Working Paper overvejes en række hypoteser, der kan bidrage til at forklare forholdene bag dette usædvanlige tilfælde.