Spørgsmål om omfang og baggrund

Hvor mange ældre sedler og 1000-kronesedler er i omløb?

Nationalbanken opgør det såkaldte seddelomløb, som er forskellen mellem de sedler, som på et tidspunkt er udstedt af Nationalbanken, og de sedler, som på et tidspunkt er kommet ind til Nationalbanken.

I de 28 første måneder siden Nationalbanken 30. november 2023 offentliggjorde, at en række ældre sedler og den nuværende 1000-kroneseddel ville blive ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025, er der indløbet sedler i de omfattede serier til en værdi af 21,1 mia. kr. Værdien af de omfattede sedler, som fortsat er i omløb, udgør pr. 31. marts 2026 3,3 mia. kr.

I løbet af marts 2026 faldt omløbet af ældre serier (ældre end den nuværende serie fra 2009 med broer og oldtidsfund) med ca. 3,2 mio. kr. til 2,4 mia. kr. pr. 31. marts 2026.

Omløbet af 1000-kronesedler i den nuværende serie faldt i løbet af marts 2026 med ca. 14,6 mio. kr. Det resterende omløb af 1000-kronesedler er pr. 31. marts 2026 opgjort til 935 mio. kr.

Opgjort pr. 31. marts 2026:

Hvor mange sedler forventes indleveret?

På baggrund af udviklingen i indløbstallene, Nationalbankens kendskabsmåling samt erfaringerne fra Norge og Sverige, forventer Nationalbanken, at langt hovedparten af ældre sedler, som folk ønsker at indlevere, allerede er indleveret. Derfor er vurderingen, at mere end 2 mia. kr. i ældre sedler ikke bliver indleveret inden tidsfristen 31. maj 2026. Det er vurderingen, at mange af de gamle sedler, som ikke er indleveret, enten er gået til over tid, eller at ejerne af sedlerne beholder dem som samleobjekter.

Omvendt er forventningen, at langt størstedelen af 1000-kronesedlerne fra den nuværende seddelserie vil blive indleveret forud for tidsfristen, idet 1000-kronesedlen har en høj nominel værdi og er en nyere seddel, som formentligt i mindre grad er gået til over tid eller gemmes som samleobjekt.

Nationalbanken forventer, at ca. 1 mia. kr. af 1000-kronesedlerne fra serie 2009 ikke vil blive indleveret til Nationalbanken inden 31. maj 2026. Det svarer til mindre end 5 pct. af de 1000-kronesedler, der har været i omløb fra 2009-serien, og vurderes i sammenligning med bl.a. de nordiske lande ikke at være betydeligt.

Læs mere om Nationalbankens forventninger til indlevering af sedler.

Hvorfor er ældre pengesedler blevet ugyldige som betalingsmiddel?

Nationalbanken vil sikre, at de danske pengesedler er sikre og effektive at betale med nu og fremover. Indtil 31. maj 2025 var alle sedler, som er udstedt fra 1945 og frem, gyldige betalingsmidler. Men de kunne ikke bruges på samme måde. Det risikerede at skade tilliden til kontanter.

• Det kunne være svært at betale med ældre pengesedler, da butiksansatte og privatpersoner kunne have svært ved at genkende dem og derfor ikke følte sig trygge ved at tage imod dem.
• Pengesedler udstedt fra 1997 og frem kunne bruges i kontantautomater og butikkernes lukkede kontantsystemer. Det kunne pengesedler fra før 1997 ikke.

Hvorfor er 1000-kronesedlen fra den nuværende seddelserie blevet ugyldig som betalingsmiddel?

1000-kronesedlen var ikke nødvendig for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark. Det skyldtes bl.a., at kontanter i dag i mindre grad anvendes til betalinger, og at værdien af kontantbetalinger generelt er lavere. Samtidig sætter hvidvaskreglerne grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

En udfasning af 1000-kronesedlen kunne samtidig medføre visse fordele. Bl.a. ville det reducere behovet for byttepenge hos butikkerne. Desuden gjaldt det, at selvom antallet af forfalskninger af danske sedler stadig er begrænset, var 1000-kronesedlen i stigende grad genstand for forsøg på forfalskninger.

Endelig vurderede politiet, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler blev anvendt til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.

Betyder udviklingen, at kontanterne snart vil forsvinde helt?

Nationalbanken forventer ikke, at kontanter vil forsvinde. Vi ved, at der er mange borgere, som foretrækker at betale med kontanter, og nogle borgere er også afhængige af at kunne bruge kontanter.

Økonomisk betydning af værdiløse sedler

Tjener Nationalbanken penge to gange, når den først producerer sedler og derefter gør dem værdiløse?

Nationalbanken tjener ikke penge på selve produktionen eller udstedelsen af pengesedler. Værdien af de sedler, Nationalbanken har sendt i omløb, modsvares af, at indehaveren af sedlen – en borger, virksomhed bank eller lignende – har et tilsvarende tilgodehavende hos Nationalbanken.

Når Nationalbanken producerer sedler og sætter dem i omløb via bankerne, er der reelt tale om en byttehandel, hvor fysiske penge byttes for digitale penge fra bankernes konto i Nationalbanken (eller fra et lån, bankerne kan optage hos Nationalbanken). Når sedler omvendt indleveres til Nationalbanken – fx fordi der er brug for færre kontanter, eller fordi nogle sedler bliver ugyldige som betalingsmiddel – går byttehandlen den anden vej: Nationalbanken tager sedlen retur og giver enten digitale penge på en konto eller andre sedler i bytte til den borger, virksomhed eller borger, der indleverer sedlen.

Når 1000-kronesedler og ældre pengesedler bliver værdiløse efter 31. maj 2026, og tilgodehavendet dermed forsvinder for de sedler, der ikke bliver indløst inden fristen, opnår Nationalbanken rent regnskabsteknisk en ekstraordinær éngangsindtægt, som vil kunne aflæses i Nationalbankens 2026 regnskab.

Hvad er møntningsgevinsten? Og ændrer den sig, når sedler bliver værdiløse?

Selvom Nationalbanken ikke direkte tjener penge på at producere og sætte sedler i omløb, har Nationalbanken, ligesom alle andre centralbanker, en indirekte fortjeneste i form af den såkaldte møntningsgevinst.

Når Nationalbanken producerer sedler og sætter dem i omløb via bankerne, er der reelt tale om en byttehandel, hvor fysiske penge byttes for digitale penge fra bankernes konto i Nationalbanken (eller fra et lån, bankerne kan optage hos Nationalbanken). Når sedler omvendt indleveres til Nationalbanken, går byttehandlen den anden vej.

De penge, Nationalbanken midlertidigt får i bytte for sedlerne, kan Nationalbanken opnå en forrentning eller afkast på, indtil sedlerne indleveres igen, og der dermed skal byttes tilbage. Den forrentning eller afkast kaldes møntningsgevinsten.

Hvad er konsekvensen i samfundsøkonomien, når de ikke indløste sedler gøres værdiløse?

De sedler, som ikke indløses inden fristen, bliver værdiløse. Det vurderes, at mange af de sedler, der endnu ikke er indleveret, allerede er gået tabt. Derfor udgør en stor del af det udestående beløb i sedler ikke en reel værdi i samfundet men optræder alene på Nationalbankens balance.

De sedler, som ikke er gået tabt men endnu ikke er indleveret, vurderes heller ikke at have en stor påvirkning på økonomien. Det skyldes, at sedlerne har været ugyldige som betalingsmidler i butikker og banker siden 2025, og der vil i langt de fleste tilfælde ikke være tale om sedler, der indgår i den daglige husholdningsøkonomi.