Spørgsmål om omfang og baggrund

Her finder du svar på en række spørgsmål om omfanget af og baggrunden for Nationalbankens initiativer om fremtidens kontanter.


Hvor mange ældre sedler og 1000-kronesedler er i omløb?

Nationalbanken opgør det såkaldte seddelomløb, som er forskellen mellem de sedler, som på et tidspunkt er udstedt af Nationalbanken, og de sedler, som på et tidspunkt er kommet ind til Nationalbanken.

I de 24 første måneder siden Nationalbanken 30. november 2023 offentliggjorde, at en række ældre sedler og den nuværende 1000-kroneseddel ville blive ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025, er der indløbet sedler i de omfattede serier til en værdi af 21,1 mia. kr. Værdien af de omfattede sedler, som fortsat er i omløb, udgør pr. 30. november 2025 3,4 mia. kr.

I løbet af november 2025 faldt omløbet af ældre serier (ældre end den nuværende serie fra 2009 med broer og oldtidsfund) med ca. 2,2 mio. kr. til 2,4 mia. kr. pr. 30. november 2025.

Omløbet af 1000-kronesedler i den nuværende serie faldt i løbet af november 2025 med ca. 12,8 mio. kr. Det resterende omløb af 1000-kronesedler er pr. 30. november 2025 opgjort til 982 mio. kr.

Opgjort pr. 30. november 2025:

Mio. kr. 30.11.2025 31.10.2025 30.11.2023 Ændring seneste måned i mio. kr. Ændring siden 30.11.2023
Ombytningsserien (1944) 14,8 14,8 20,4 0,0 -5,5
Portrætter og landskaber (1952) 96,7 96,7 99,6 0,0 -2,9
Portrætter og dyr (1972) 851,7 851,8 897,3 -0,1 -45,7
Portrætter og kirkekunst (1997) 1.437,3 1.439,4 2.386,1 -2,1 -948,8
I alt ældre seddelserier 2.400,5 2.402,6 3.403,4 -2,2 -1.002,9
1000-kronesedler (i 2009-serien) 981,7 994,5 21.058,9 -12,8 -20.077,3
Mio. stk. 30.11.2025 31.10.2025 30.11.2023 Ændring seneste måned i mio. stk. Ændring siden 30.11.2023
Ombytningsserien (1944) 0,1 0,1 0,8 0,00 -0,71
Portrætter og landskaber (1952) 5,0 5,0 5,2 0,00 -0,18
Portrætter og dyr (1972) 15,1 15,1 15,4 0,00 -0,37
Portrætter og kirkekunst (1997) 7,9 7,9 9,5 0,00 -1,53
I alt ældre seddelserier 28,1 28,1 30,9 -0,00 -2,79
1000-kronesedler (i 2009-serien) 1,0 1,0 21,1 -0,01 -20,08

Du kan se udviklingen i det samlede seddelomløb i Nationalbankens statistikbank.

Hvor mange sedler forventes indleveret?

På baggrund af udviklingen i indløbstallene, Nationalbankens kendskabsmåling samt erfaringerne fra Norge og Sverige, forventer Nationalbanken, at langt hovedparten af ældre sedler, som folk ønsker at indlevere, allerede er indleveret. Derfor er vurderingen, at mere end 2 mia. kr. i ældre sedler ikke bliver indleveret inden tidsfristen 31. maj 2026. Det er vurderingen, at mange af de gamle sedler, som ikke er indleveret, enten er gået til over tid, eller at ejerne af sedlerne beholder dem som samleobjekter.

Omvendt er forventningen, at langt størstedelen af 1000-kronesedlerne fra den nuværende seddelserie vil blive indleveret forud for tidsfristen, idet 1000-kronesedlen har en høj nominel værdi og er en nyere seddel, som formentligt i mindre grad er gået til over tid eller gemmes som samleobjekt.

Nationalbanken forventer, at ca. 1 mia. kr. af 1000-kronesedlerne fra serie 2009 ikke vil blive indleveret til Nationalbanken inden 31. maj 2026. Det svarer til mindre end 5 pct. af de 1000-kronesedler, der har været i omløb fra 2009-serien, og vurderes i sammenligning med bl.a. de nordiske lande ikke at være betydeligt.

Læs mere om Nationalbankens forventninger til indlevering af sedler.

Hvorfor er ældre pengesedler blevet ugyldige som betalingsmiddel?

Nationalbanken vil sikre, at de danske pengesedler er sikre og effektive at betale med nu og fremover. Indtil 31. maj 2025 var alle sedler, som er udstedt fra 1945 og frem, gyldige betalingsmidler. Men de kunne ikke bruges på samme måde. Det risikerede at skade tilliden til kontanter.

  • Det kunne være svært at betale med ældre pengesedler, da butiksansatte og privatpersoner kunne have svært ved at genkende dem og derfor ikke følte sig trygge ved at tage imod dem.
  • Pengesedler udstedt fra 1997 og frem kunne bruges i kontantautomater og butikkernes lukkede kontantsystemer. Det kunne pengesedler fra før 1997 ikke.

Hvorfor er 1000-kronesedlen fra den nuværende seddelserie blevet ugyldig som betalingsmiddel?

1000-kronesedlen var ikke nødvendig for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark. Det skyldtes bl.a., at kontanter i dag i mindre grad anvendes til betalinger, og at værdien af kontantbetalinger generelt er lavere. Samtidig sætter hvidvaskreglerne grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

En udfasning af 1000-kronesedlen kunne samtidig medføre visse fordele. Bl.a. ville det reducere behovet for byttepenge hos butikkerne. Desuden gjaldt det, at selvom antallet af forfalskninger af danske sedler stadig er begrænset, var 1000-kronesedlen i stigende grad genstand for forsøg på forfalskninger.

Endelig vurderede politiet, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler blev anvendt til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.

Betyder udviklingen, at kontanterne snart vil forsvinde helt?

Nationalbanken forventer ikke, at kontanter vil forsvinde. Vi ved, at der er mange borgere, som foretrækker at betale med kontanter, og nogle borgere er også afhængige af at kunne bruge kontanter.

Bliver de ældre mønter også ugyldige?

De ældre mønter bliver ikke ugyldige. Fokus er på de ældre sedler, som udgør et større beløb. Har du gamle mønter liggende derhjemme, kan du modsat de gamle sedler fortsat indsætte dem på din konto.