Vær skeptisk ved direkte henvendelser

Vær skeptisk, hvis du bliver kontaktet uopfordret med tilbud om at udlevere dine kontanter. Det kan være svindlere, der forsøger at franarre dig dine penge under påskud af at være fra en myndighed eller virksomhed. Hverken Nationalbanken eller andre myndigheder, vil kontakte dig direkte om udlevering af kontanter.


Svindlere har længe forsøgt at narre danske borgere og virksomheder til at udlevere personfølsomme oplysninger som fx MitID-login eller kodeordet til netbanken ved at udgive sig for at være en myndighed eller lignende. I forbindelse med at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver ugyldige, er det ikke utænkeligt, at nogle svindlere øjner en mulighed for at franarre danskere deres kontanter.

Derfor skal du være meget skeptisk, hvis du bliver kontaktet uopfordret – på telefon, sms, e-mail eller ved fysisk kontakt – med tilbud om at udlevere dine kontanter.

Svindlerne er opfindsomme, og dækhistorierne kan være mange. De kan fx påstå at ringe fra Nationalbanken, fra din egen bank eller fra politiet med et tilbud om, at de kan afhente dine kontanter på din bopæl og aflevere dem i banken for dig. Eller de kan opfordre dig til at sende dine kontanter med posten til en bestemt adresse.

Nationalbanken vil aldrig kontakte dig direkte om udlevering af kontanter

Du kan modtage information fra Nationalbanken, din bank eller andre med oplysning om, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver ugyldige, og med en opfordring om, at du selv kontakter din bank, hvis du har kontanter du ønsker at indsætte på din konto. Men hverken Nationalbanken eller andre vil tilbyde at gøre for dig.

Svindlerne anvender de nyeste digitale teknologier

Udover sms og e-mail benytter nogle svindlere også såkaldte deepfakes, når de udgiver sig for at være en anden.

Deepfakes er en teknologi, hvor man ved hjælp af kunstig intelligens kan manipulere menneskers stemmer og ansigter, og på den måde skabe en tro digital "kopi" af en person. Med deepfake-teknologi kan svindlerne kontakte dig på telefon, FaceTime eller Snapchat og give sig ud for at være eksempelvis et familiemedlem, din bankrådgiver eller en anden person, du kender og har tillid til.

Der er god grund til at være skeptisk over for deepfakes – men der er ingen grund til at gå i panik. Hvis du får et opkald fra en ven, et familiemedlem eller en bekendt, der virker mistænkeligt, så har politiet samlet nogle gode råd til at spotte forsøg på svindel med deepfakes:

  • Vær kritisk
  • I tvivl? Så stil kontrolspørgsmål
  • Lyt godt efter stemmen
  • Kig efter fejl

Du kan læse mere om de gode råd på politiet.dk.

Køb dig tid, hvis du modtager henvendelser

Svindlere vil ofte forsøge at få dig til at handle hurtigt, fx ved at sige, at tilbuddet om afhentning af kontanter udløber lige om lidt.

Det er vigtigt, at du holder hovedet koldt og insisterer på at få lov til at tænke dig om. Undgå at besvare mailen, sms’en eller klikke på eventuelle links med det samme. Bliver du kontaktet på telefon, kan du købe dig lidt tid ved at bede vedkommende om at ringe tilbage senere.

Selv få minutters ro vil måske resultere i, at du kan gennemskue, om noget i historien ikke passer. Samtidig kan du nå at kontakte virksomheden eller myndigheden, svindleren påstår at være fra, direkte på deres hovednummer, så du kan tjekke, om henvendelsen er ægte.

På sikkerdigital.dk kan du læse mere om, hvordan du kan spotte hhv. fupopkald, mails eller falske beskeder.

Er skaden sket?

Hvis du er blevet udsat for økonomisk svindel, bør du anmelde det til politiet.

Du kan anmelde økonomisk svindel på politiet.dk.