IT Contract Manager (Barselsvikariat)

Publiceret
Trives du med en stor kontaktflade, favner du bredt, og har du flair for at arbejde med processer og best-practice? Så kan du sandsynligvis være vores nye barselsvikar til it-kontrakt- og licensstyring.

Nationalbanken tilbyder
Et job med udfordrende og varierende arbejdsopgaver, et stort ansvar og et mandat, der matcher i forhold til styring af leverandører og aftale-indgåelse. Vi forventer, at barselsvikariatet får en varighed på 12 måneder.

Du bliver en del af en organisation og et hus under forandring, hvor faglighed vægtes højt, og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har en social og pragmatisk arbejdsatmosfære, hvor der er plads til familie, fritidsliv og godt kollegaskab.
Se mere på Nationalbankens hjemmeside under karriere og job.

Stillingen og opgaverne
Som IT Contract Manager skal du varetage alle faser i IT Contract Management. Din opgave bliver at fungere som bindeled mellem forretningen, IT, Indkøb og Jura og understøtte, at kerneforretningens it-aftaler løbende bliver overvåget og vedligeholdt. 

Organisatorisk bliver du en del en lille sektion på 4 medarbejdere, som er placeret i bankens IT-afdeling.

De vigtigste opgaver er:

  • Styring af kontraktporteføljen med øvrige it-leverandører i samarbejde med teamet
  • Generel formulering, evaluering, forhandling og administration af kontrakter og tillæg
  • Rådgivning af forretningen, SDM'er og BRM'er samt styregrupper i banken og specialister i projekter
  • Sikring af en konstruktiv dialog med leverandørerne med henblik på et positivt samarbejde.

Erfaring og kvalifikationer

Vi forventer, at du har erfaring med IT Contract Management og med store, komplekse outsourcingkontrakter enten fra kunde- eller leverandørsiden.

Du har en relevant uddannelse, eksempelvis cand.merc.jur, eksportingeniør eller en IACCM-certificering. Du har desuden en bred forretnings- og it-forståelse, som du bruger til at rådgive både forretningen og it-specialister om relevante kontraktforhold. 

Da det bliver din opgave at repræsentere IT Contract Management på alle ledelsesmæssige niveauer, er det vigtigt, at du forstår at håndtere dine interessenter og forstår at kommunikere dine budskaber på en klar og forståelig måde.

Erfaring med indkøb vil være en fordel, men ikke en forudsætning. Du har sans for detaljen, er nøjeregnende og ambitiøs på egne vegne og er fokuseret på fremdrift og de langsigtede løsninger. Du er desuden opsøgende, undrende og analytisk af natur. Du kommer til at spille en aktiv rolle i teamet, både når det handler om samarbejde, sociale aktiviteter og et godt arbejdsklima.  

Da vi er et lille og selvkørende team, er det vigtigt, at du er en udpræget holdspiller og deltager aktivt i at skabe samarbejde og et godt arbejdsklima.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Barslund, Head of IT Contracts, Assets & Administration, tlf. 5373 5001, efter uge 29.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår eller banken som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HR-partner Anita Ray, tlf. 3363 6068 eller aray@nationalbanken.dk, inden 12. juli 2019.

Ansøgning

Send din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer senest den 31. juli 2019.

Ansøg her