Nyuddannet økonom med interesse for finansielle produkter

Publiceret
Abstract icon Brænder du for finansielle produkter og muligheden for at komme helt tæt på et af Nationalbankens mest kritiske forretningssystemer? Har du kompetencerne til en alsidig og udfordrende arbejdsdag, hvor der er fokus på samarbejde og sparring med mange kollegaer? Så har vi et job til dig.

Jobbet

Jobbet er i afdelingen Bank og Marked, hvor vi arbejder med Nationalbankens egne bankforretninger som led i udførelsen af penge- og valutapolitikken. Afdelingen varetager porteføljeforvaltningen af valutareserven og den indenlandske portefølje på i alt omkring 500 mia. kr. Desuden er vi bank for staten og penge- og realkreditinstitutterne. Disse forretningsområder er understøttet af Nationalbankens portefølje- og centralbanksystemer, som vi løbende udvikler til de absolut bedste inden for området.

I jobbet vil du få en dyb indsigt i, hvordan finansielle produkter som eksempelvis obligationer, futures, rente- og valutaswaps fungerer i praksis. Du vil primært komme til at arbejde med Calypso, der er det centrale forretningssystem i styringen af Nationalbankens portefølje af finansielle produkter.

I din dagligdag skal du bl.a.:

  • drive den forretningsmæssige del af udviklingen af Calypso, fx når nye finansielle instrumenter tages i brug

  • analysere og løse forretningsmæssige fejl i Calypso i tæt samarbejde med forretningen og it-udviklere

  • analysere finansielle produkter og optimere forretningsprocesser.

Vi tilbyder

Efter en grundig introduktion til vores forretning og it-systemer tilbyder vi et udfordrende job som Business Analyst.

Du vil have mange kontaktflader i banken og til leverandører uden for banken. Dine opgaver løses i tæt samarbejde på tværs af forretningsområderne og med fokus på høj faglighed og effektive arbejdsprocesser. Du får gode muligheder for udvikling, både fagligt og personligt, gennem dine arbejdsopgaver, det faglige miljø og uddannelse.

Du vil indgå i et ungt team præget af en uformel omgangstone bestående af 11 økonomer og 5 programmører. Som nyuddannet bliver du endvidere en del af bankens Economist Programme, som er et socialt og fagligt program på tværs af banken. Læs mere om programmet her.

Din profil

Du er kandidatuddannet med økonomfaglig baggrund, fx cand.polit, cand. oecon, cand.merc eller cand.scient.oecon med kendskab til eller interesse for finansielle produkter. Du er nyuddannet eller har nogle få års erfaring. Du er kompetent, nysgerrig og har lyst til at arbejde med den forretningsmæssige anvendelse af avancerede it-systemer. Du kommunikerer klart og præcist i skrift og tale på både dansk og engelsk, og du trives med at drive egne opgaver i samspil med andre både internt i banken og eksternt.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Bjørn Østergaard, tlf. 3363 6938 (bjo@nationalbanken.dk). Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår eller banken som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HR- partner Rikke Møller Fastø, tlf. 3363 6086 eller rmfa@nationalbanken.dk.

Ansøgning

Ansøg med relevante eksamenspapirer og CV senest torsdag 2. december 2021. Der vil blive holdt to samtalerunder, hvor anden samtalen tager udgangspunkt i en personanalyse. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt. 

Ansøg her