Studentermedhjælp til HR Operations

Publiceret
Abstract icon Vi søger en studentermedhjælp til en bred vifte af både små og store administrative opgaver, der understøtter vores HR- processer.

Udover HR Operations-teamet, som består af 4 medarbejdere, består HR af yderligere 8 medarbejdere og en studentermedhjælp, som løser alle traditionelle HR-opgaver som fx rekruttering, personale- og lønadministration, personalestatistik, ledelsesrapportering samt medarbejder- og ledelsesudvikling.

Jobbet

Du vil både skulle varetage en række faste opgaver og løse diverse ad hoc-opgaver, som fx:

  • Udarbejdelse af månedlige opgørelser, rapporter og kontroller samt afstemninger og beregninger af løn og pension mv.
  • Vedligeholdelse af stamoplysninger i vores HR-system, Dynamics 365
  • Drift og vedligehold af vores aktivitetsregistreringssystem
  • Opgaver ifm. sygdom og barsel, herunder ansøgning om refusion og vejledning af medarbejdere

Stillingen er i udgangspunktet 15 timer om ugen, og du tilrettelægger dine arbejdsdage i samarbejde med dine nærmeste kolleger, så det både passer ind med studiet og dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder

Vi sidder i et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur med en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Der er et solidt fagligt miljø og imødekommende kolleger, der giver sig tid til at dele deres viden.

Vi lægger stor vægt på læring og løbende udvikling af vores evner. Vi tilbyder gode vilkår: bl.a. sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Vi har en uformel og venlig omgangstone, hvor vi arbejder sammen og har konstant fokus på at forbedre os. Du vil få en grundig introduktion til alle relevante systemer og processer og bliver desuden en del af Nationalbankens studentergruppe, som mødes og netværker på tværs af de forskellige afdelinger.

Din profil

Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor og har nogle år tilbage af din studietid. Det er ikke væsentligt, hvad du læser. Det vigtigste er, at du har interesse i at arbejde med administration i praksis. Du er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken, især Excel, og har en god it-forståelse, da dine opgaver skal løses i forskellige it-systemer.
Som person er du detaljeorienteret, energisk og opsøgende i forhold til opgaver og har blik for, hvad vi kan gøre smartere.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, ansættelsesvilkår eller banken som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte konstitueret HR-chef Rikke Møller Fastø på 3363 6086 (rmfa@nationalbanken.dk) eller studentermedhjælp Lucas Jensen-Maar på 3363 6359 (ljm@nationalbanken.dk).

Ansøgning

Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er 11. december 2022.

Ansøg her