Falske annoncer og artikler om nationalbank­direktører og Nationalbanken

Der dukker jævnligt falske annoncer og artikler op på sociale medier, som fremstår som interviews med nationalbankdirektører, ofte suppleret af falske billeder eller videoer skabt med hjælp fra kunstig intelligens (AI). Annoncerne og artiklerne er svindel og har til formål at få dig til at overføre penge eller dele personlig information.


Falske annoncer og artikler, der bruger nationalbankdirektører eller andre repræsentanter fra Nationalbanken som blikfang, dukker op med jævne mellemrum på sociale medier og på internettet. De kan virke overbevisende og fx være suppleret med billeder af personer, der ved første øjekast ligner en nationalbankdirektør, men billederne er lavet ved hjælp af kunstig intelligens (AI), og indholdet er opdigtet.

De falske annoncer og artikler har typisk form af et interview med en medarbejder eller direktør fra Nationalbanken eller omtaler et tv-interview, hvor Nationalbanken anbefaler – eller forsøger at hemmeligholde – et investeringsprodukt, der garanterer store og hurtige gevinster. Men annoncerne og artiklerne er svindel og har til formål at lokke dig til at overføre penge eller dele personlig information, fx i forbindelse med oprettelse af eller betaling for investeringsprodukterne.

Nationalbanken eller repræsentanter fra Nationalbanken giver aldrig investeringsråd eller anbefalinger om konkrete finansielle produkter og services.

Kontakt din egen bank, eller hold dig til etablerede anerkendte finansielle aktører, hvis du ønsker råd om investeringer eller lignende.

Hvad skal du gøre, hvis du har mistanke om falsk indhold med Nationalbanken?

Støder du på online annoncer eller artikler, som du har mistanke om er falske, kan du gøre følgende:

  • Tjek, om afsenderen af annoncen eller webadressen (url’en) i toppen af browseren ser troværdig ud.
  • Gå eventuelt ind på afsenderens/nyhedsmediets officielle profil eller hjemmeside og se, om du kan genfinde indholdet der – ikke ved at klikke på links eller afsendernavn men ved selv at søge det frem.
  • Undersøg eventuelt, om der rapporteres om lignende svindelforsøg på app’en Mit Digitale Selvforsvar, som udgives af Forbrugerrådet Tænk.
  • Undlad at klikke på links i annoncerne eller nyhedsartiklerne, og lad være med at afgive dine personlige oplysninger, kortoplysninger og lignende. Er skaden allerede sket, kan du se, hvad du skal gøre på sikkerdigital.dk, som Styrelsen for Samfundssikkerhed samt en række samarbejdspartnere står bag.
  • Du kan rapportere mistænkelige opslag eller annoncer direkte til platformene, fx Facebook, typisk ved at klikke på de tre prikker ud for opslaget.

Du behøver ikke at varsle Nationalbanken direkte om svindelforsøgene. Vi anmelder løbende den type opslag til de platforme, som svindlerne bruger (Facebook, TikTok m.fl.) og arbejder løbende på at styrke vores muligheder for at opspore og fjerne opslagene.