I 2024 kortlagde Nationalbanken væsentligste påvirkninger inden for bæredygtighed i den interne drift og opgjorde klimaaftrykket for den interne drift. Kortlægningen tog udgangspunkt i principperne for en dobbelt væsentlighedsvurdering.
I 2025 har Nationalbanken fortsat sit arbejde med at forbedre datagrundlaget for at kunne prioritere de reduktionsindsatser, som har det største potentiale.
Nationalbankens aftryk fra den interne drift er inddelt i de tre scopes,
som er defineret i Greenhouse Gas Protokollen.
Scope 1 dækker direkte udledninger fra kilder, som organisationen selv ejer eller kontrollerer, hvilket for Nationalbanken er udledninger fra brændsel til egne transportmidler.
Scope 2 omhandler indirekte udledninger fra forbrug af købt energi, der genereres uden for organisationens grænser, men anvendes af den. For Nationalbanken inkluderer dette elektricitet og fjernvarme.
Scope 3 dækker andre indirekte udledninger, som organisationen hverken ejer eller kontrollerer direkte, men som opstår i hele værdikæden. Greenhouse Gas Protokollen inddeler disse udledninger i 15 kategorier.
Syv kategorier er relevante for Nationalbanken.
Scope 1, 2 og 3
CO2e tons
| 2024 | 2025 | Udvikling | |
| Scope 1 | 19 | 17 | -10 % |
| Køretøjer | 19 | 17 | -10 % |
| Scope 2 | 332 | 360 | 8 % |
| Elektricitet | 144 | 282 | 97 % |
| Fjernvarme | 188 | 77 | -59 % |
| Scope 3 | 18.258 | 24.427 | 34 % |
| Kategori 1: Køb af varer og tjenester | 16.736 | 22.929 | 37 % |
| Kategori 3: Brændsel- og energirelaterede aktiviteter | 230 | 57 | -75 % |
| Kategori 4: Upstream transport og distribution | 41 | 241 | 482 % |
| Kategori 5: Affald | 121 | 76 | -38 % |
| Kategori 6: Forretningsrejser | 629 | 565 | -10 % |
| Kategori 7: Medarbejderpendling | 494 | 550 | 11 % |
| Kategori 12: Bortskaffelse af solgte produkter efter endt levetid | 7 | 10 | 45 % |
| Total | 18.609 | 24.804 | 33 % |
I 2025 er det samlede CO2e-aftryk steget med 33 pct., hvilket hovedsageligt skyldes øget aktivitet i forbindelse med renoveringen og restaurering af bygningen på Havnegade. Hvis man ser bort fra disse aktiviteter, er Nationalbankens CO2e-aftryk stort set det samme som i 2024.
Scope 1 (direkte udledning): Udgør kun 0,1 pct. af den samlede udledning, med et fald på 10 pct. i forhold til 2024. Faldet i forbrug af diesel og derved CO2e udledningen skyldes ændringer i brug af transportmidler i Kontantforsyningen.
Scope 2 (indirekte udledning fra energi): Udgør 1,5 pct. af den samlede udledning, med en stigning på 8 pct. i forhold til sidste år. Stigningen skyldes primært, at emissionsfaktoren for elektricitet er blevet ændret.
Scope 3 (andre indirekte udledninger): Udgør 98,5 pct. af den samlede udledning og en stigning på 34 pct. i forhold til sidste år. Indkøb af varer og tjenesteydelser står for den altovervejende del af CO2e-udledningen. Ud over øget aktivitet i forbindelse med renoveringen og restaurering af bygningen i Havnegade, som indgår i “Kategori 1: Køb af varer og tjenester”, har der i 2025 været produktion og transport af henholdsvis mønter og sedler, hvilket påvirker CO2e udledningen i “Kategori 4: Upstream transport og distribution”.
Klimaregnskaber udfordres af varierende datakvalitet, store datamængder og ændrede emissionsfaktorer.
Nationalbanken anvender emissionsfaktorerne fra Klimakompasset, som opdateres hvert år, og de nyeste emissionsfaktorer anvendes i beregningen i klimarapporten.
Det er vores fokus at fortsætte arbejdet med at indsamle både leverandørspecifikt- og aktivitetsbaseret data.
Nationalbanken har en ambition om at mindske sit eget klimaaftryk, og har derfor mange aktiviteter i gang på området. Dette indebærer en række initiativer, der sigter mod at reducere udledningen af CO2e fra vores interne drift.
Danmark Nationalbanks klimaaftryk
Udvalgte CO2e-reducerrende tiltag for Nationalbanken som arbejdsplads
IT
Nationalbanken har i 2025 fokuseret på konsolidering i dele af it-infrastrukturen hvilket har reduceret kapacitetsbehovet og har mindsket energiforbruget.
Mobile enheder udskiftes kun ved behov, og gamle enheder bortskaffes bæredygtigt.
Der stilles grønne krav til leverandører, fx ved indkøb af datacenterservices.
Kontanter
Kontanternes kredsløb starter og slutter i Nationalbanken. Mens produktion af kontanter er outsourcet, er det Nationalbanken, der er ansvarlig for produktion og kvalitetssikring af sedler og mønter. Nationalbanken står også for at levere kontanter til kontantdepoterne. Disse opgaver påvirker bankens samlede CO2e-udledning.
Når Nationalbanken vælger leverandører af mønter og sedler, fokuseres bl.a. på bæredygtige produktionsmetoder og aftaler, der inkluderer konkret og sporbare data samt målinger og rapportering af CO2e-udledningen.
I januar 2025 indgik Nationalbanken en aftale med den spanske møntproducent Real Casa de la Moneda som ny producent af danske cirkulationsmønter. I det gennemførte udbud blev der bl.a. lagt vægt på CSR.
Det samme vil gøre sig gældende i det kommende seddeludbud, i det omfang det kan lade sig gøre.
Nationalbanken samarbejder med leverandørerne om konkrete klimatiltag. Fx bliver kontanthåndteringsselskabernes biler, der bruges til distribution af kontanter, i stigende grad erstattet af elbiler, i takt med at de bliver udskiftet, ligesom fjernvarme og solceller i øget grad dækker selskabernes energibehov.
Restaurering og renovering af Havnegade 5
Bæredygtighed og klima indgår som et parameter i arbejdet med at renovere Havnegade. Bygningen er fredet, hvilket betyder, at nogle løsninger er bundne, men der tages hensyn til de klimamæssige konsekvenser af de planlagte tiltag, hvor det er muligt.
Der udføres flere vedligeholdelsesprojekter med fokus på at spare energi. Dette inkluderer installation af energieffektive systemer, bedre isolering og brug af materialer, som både reducerer energiforbruget og mindsker CO2e-udledningen.
Ligeledes genanvendes materialer, hvor muligt.
Nationalbanken følger desuden udviklingen i elmarkedet ift. at få så høj en andel af grøn strøm som muligt, når bygningen overgår til drift igen.
Bankens interne drift
Mens Nationalbankens domicil i Havnegade bliver renoveret, har banken til huse i lejede lokaler på Langelinie Allé 47 i København.
Bygningen på Langelinie er energieffektiv, hvilket hjælper med at spare på energien. Indeklimaet reguleres for eksempel med naturlig ventilation, grundvandskøl og termoaktive dæk, der gør det muligt at lagre energien og bruge den på det mest fordelagtige tidspunkt.
Nationalbanken holder løbende øje med energiforbruget i bygningen, udfører energitilsyn og formidler adfærdsregulerende informationer videre til bankens medarbejdere. Gennem vidensdeling med interne interessenter og udlejer undersøger Nationalbanken løbende mulighederne for energibesparelser.
Nationalbankens kantine har fokus på madlavning, der tilgodeser miljøet og klimaet. Kantinen bruger sæsonbestemte varer og serverer flere planteproteiner og mindre kød. Desuden arbejder kantinen på at reducere madspild ved bedre udnyttelse af indkøbte fødevarer.
Dobbelt Væsentlighedsvurdering
I Danmarks Nationalbank har vi brugt principperne fra en dobbelt væsentlighedsvurdering til at vurdere, hvilke bæredygtighedsområder, der er væsentlige for os. Vurderingen har vist, at vores drift har den største påvirkning indenfor nedenstående fem områder:
- Klimaændringer, særligt vores energiforbrug i bygninger og hos vores leverandører
- Ressourceanvendelse, særligt vores affald
- Medarbejderforhold hos os selv
- Medarbejderforhold i vores leverandørkæde
- De persondata, vi håndterer i banken
Det betyder, at det er indenfor disse fem områder, vi i Nationalbanken skal fokusere videreudviklingen af vores arbejde med bæredygtighed.
Analysen har også vist, at der er emner, der ikke er relevante eller mulige at prioritere i den interne drift. Disse er forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet og berørte samfund.