Renoveringen af Nationalbankens bygning udføres for at fremtidssikre og vedligeholde bygningen, så den kan forblive en del af dansk kulturarv i mange år fremover. Samtidig skal indretningen gøres mere tidssvarende og fleksibel, så den lever op til de krav, der stilles til en moderne arbejdsplads.
Nationalbanken er tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978. I 2009 blev bygningen fredet af Slots- og Kulturstyrelsen på grund af dens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Fredningen omfatter hele bygningen, udvendigt såvel som indvendigt, samt haveanlæg. Bygningen er en del af den danske kulturarv, og som ejer af bygningen har Nationalbanken et ansvar for at værne om husets udtryk og bevare kulturarven for eftertiden. Hele byggearbejdet sker derfor med respekt for bygningens arkitektur og i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.
Byggeperioden ventes at løbe over flere år, og bankens medarbejdere er derfor flyttet til andre adresser, mens byggearbejdet står på. De fleste medarbejdere har deres daglige gang i en kontorbygning på adressen Langelinie Allé 47, 2100 København Ø, som Nationalbanken har lejet sig ind i under renoveringen.
Der vil ikke være adgang til Nationalbanken for offentligheden, mens renoveringen står på.
Hvorfor skal bygningen renoveres?
Bygningen skal renoveres for at kunne blive bevaret som en del af dansk kulturarv. En bygning i brug er nemmere at bevare og vedligeholde, og derfor er en del af opgaven også at sikre bygningen til fremtidig brug.
Som et af Arne Jacobsens hovedværker er bygningen kendetegnet ved materialer og håndværk af høj kvalitet. Hertil kommer, at bygningen blev opført i en tid med hastig teknologisk udvikling. Den høje kvalitet og nysgerrigheden efter ny teknologi gjorde, at bygningen på flere måder var forud for sin tid. Nogle af løsningerne har vist sig at fungere godt, mens andre trænger til en udskiftning. Det samme gælder de materialer, der er brugt i bygningen, fx asbest og PCB.
Der er tale om den mest omfattende renovering af bygningen, siden den blev opført. Bygningen skal bl.a. have skiftet facader, og brandsikkerheden, bygningens indretning og indeklima skal forbedres. Derudover skal bygningen grundet sin tætte placering ved vandet sikres mod havvandsstigning og skybrud.
Hvilke dele skal renoveres?
Nationalbankens er bl.a. beklædt med Porsgrunn-marmor. Naturstenspladerne er beskadiget af vejr og vind og skal derfor udskiftes.
En anden del af Nationalbankens ydre facader er udført i glas. Det er såkaldte curtain walls. Konstruktionen består af 2-lags termoruder monteret med pakninger og profiler, der skal udskiftes for at opnå en bedre fungerende og tæt facade.
Tagdækket på den lave del af bygningen skal renoveres sammen med taget i den sydlige have. Haverne bevares og tilbageføres til det originale formsprog. For at undgå at facadearbejdet beskadiger planterne, skal planterne i depot under renoveringen.
Havnegade 5 er bygget i perioden 1965-78, hvor anvendelsen af PCB og asbest var udbredt. Der skal derfor foretages en omfattende miljøsanering.
Inden for de seneste år er Nationalbankens produktion af pengesedler og mønter udfaset, hvilket har medført, at dele af Nationalbankens arealer i dag står ubrugte hen. Restaurerings- og renoveringsprojektet skal sikre optimal udnyttelse af arealerne, så de bedst muligt lever op til Nationalbankens fremtidige behov og aktiviteter. Bl.a. vil det tidligere seddeltrykkeri i fremtiden blive anvendt som møde- og samlingssted.
Bygningens indeklimadesign har løbende været vedligeholdt og forbedret, men der er nu behov for en større udskiftning af de tekniske installationer for at sikre et godt indeklima med mindst muligt energiforbrug.
Der foretages en opgradering af brandsikkerheden i bygningen i form af bl.a. tidssvarende flugtveje, sprinkling og røgudluftningsanlæg.
Der etableres en ny it-løsning for kabling og udstyr i forbindelse med kontorfaciliteterne.
Der udføres en række større og mindre vedligeholdelsesprojekter med fokus på energioptimering. Målet er, at der ikke skal udføres større vedligeholdelsesarbejder i Nationalbanken i årene efter restaureringen og renoveringen.
Bygningen klimasikres, hvilket betyder, at den skal sikres mod havvandsstigning og skybrud.
Klimasikringen består bl.a. af etablering af 170 jordankre fordelt på hele matriklen, forstærkning af kælderydervægge samt højtvands- og skybrudssikring.
Prisoverslag og proces
Restaureringen af Nationalbankens fredede bygning på Havnegade 5 bliver dyrere og kommer til at tage længere tid end tidligere vurderet.
Overslaget lyder nu på knap 2,8 mia. kr. for renovering og restaurering af bygningen. Imidlertid er der ikke indgået kontrakter på entrepriser endnu, og det endelige anlægsbudget for renoveringen af Arne Jacobsens gamle bygning kan derfor blive højere end det nuværende overslag.
Det seneste overslag fra 2022 lød på 1,9 mia. kr. Samtidig ventes byggeperioden nu at blive ét år længere, så Nationalbankens bygning først ventes klar til brug igen i 2029.
Projektet har haft et stort fokus på, hvordan man kan genskabe de unikke materialer og konstruktioner, som Arne Jacobsen designede bygningen med, samtidig med at man lever op til kravene til fredede bygninger.
Siden september 2021 har totalrådgivergruppen EKJ og Rørbæk Møller Arkitekter med underrådgivere arbejdet tæt sammen med Nationalbanken for at planlægge og designe, dvs. projektere, byggeprojektet. Selvom bygningen er noget særligt, er arbejdet i det store hele forløbet som planlagt indtil videre.
Pionerbyggeri
Havnegade 5 er et arkitektonisk pionerbyggeri af stor håndværksmæssig kvalitet og bygget af de bedste materialer i en tid, hvor teknologien udviklede sig lynhurtigt.
Bygningen var på flere måder forud for sin tid, men der er desværre også en del af den indvendige indretning, som indeholder stoffer som asbest og PCB, som skal saneres eller udskiftes, samt bygningsdele, der har modstået tidens tand mindre godt. Bl.a. er den største enkeltpost udskiftning af tekniske installationer, som efter næsten 50 år er nedslidte.
Nationalbanken blev i 2009 den yngste bygning i Danmark, der er fredet af Slots- og Kulturstyrelsen på grund af dens status som et stykke moderne dansk kultur- og arkitekturhistorie. Det betyder, at Havnegade 5 skal bevares for sin historiske og arkitektoniske værdi, samtidig med at den skal renoveres for at fremtidssikre bygningen som en levende arbejdsplads midt i København.
Overslaget for renoveringen er blevet gradvist højere i takt med, at det er blevet klart, hvor meget arbejde der er i at skabe langtidsholdbare løsninger, der både er tro mod Arne Jacobsens løsninger fra 1960’erne, og som samtidig er bæredygtige i drift.
Fredet bygning
Havnegade 5 er opført over en periode på 13 år fra 1965 til 1978 og er et af Arne Jacobsens hovedværker, både som arkitekt og designer, og et eksempel på den modernistiske arkitektur, der gjorde dansk arkitektur verdenskendt efter anden verdenskrig.
Fredningen omfatter hele bygningen, såvel udvendigt som indvendigt, og haveanlæggene, og det stiller nogle helt særlige krav til den restaurering, som Nationalbanken har påtaget sig som ejer af bygningen.
Byggearbejdet sker derfor med respekt for bygningens arkitektur og i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, mens Nationalbanken er bygherre på restaureringen og finansierer projektet og byggearbejdet.
Renoveringen omfatter klimasikring, udskiftning af marmor og vinduer, miljøsanering samt nye tekniske installationer, og i takt med at man har fået overblik over renoveringsbehovet og den praktiske udførelse af arbejdet på Havnegade 5, er projektet blevet mere omfattende, anlægsoverslaget højere og byggetiden forlænget.
Kontakt
Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Generelle spørgsmål kan sendes til projektets mailadresse. Specifikke og faglige spørgsmål til projektet kan stilles til sektionschef Ann-Pia Puggaard. Journalister og presse, der ønsker information om byggeprojektet, er velkomne til at kontakte presserådgiver Teis Hald Jensen.