Den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers indgav 15. september 2008 ansøgning om beskyttelse under USA's konkurslovning. Usikkerheden i markedet som følge af Lehmans problemer forstærkede den internationale tendens til fastfrosne pengemarkeder, som herskede fra sommeren 2007 og frem. Adgangen til likviditet for bankerne i den vestlige verden blev væsentligt forværret, og de finansielle markeder svingede voldsomt i efteråret 2008.

 

Årene forud for Finanskrisen bød på en kraftig overophedning af økonomien og stærkt stigende priser på såvel erhvervs- som boligejendomme. De markante stigninger i boligpriserne gennem den første del af 2000'erne var i høj grad drevet af indførelsen af nye låneformer (rentetilpasningslån og afdragsfrihed), og fra midten af årtiet blev udviklingen på boligmarkedet så hektisk, så det er berettiget at tale om en decideret boligprisboble med urealistiske forventninger til de fremtidige boligpriser. Nedturen på boligmarkedet og en afmatning af økonomien satte ind i den sidste del af 2007. I 4. kvartal 2007 var der et fald i såvel boligpriser som det sæsonkorrigerede kvartalsvise reale BNP. Dansk økonomi var dermed inde i en afmatningsfase, allerede inden den globale finanskrise

og tilbageslaget i verdensøkonomien for alvor tog til. Den globale finanskrise udsprang i USA, der ligeledes havde oplevet en markant stigning i boligpriserne og opbygning af ubalancer i økonomien i årene forud for krisen. Nedgangen på det danske boligmarked forstærkede virkningerne af den globale finanskrise. 

Under de senere års finanskrise er 4 af landets 15 største pengeinstitutter ophørt som selvstændige virksomheder, og der har været omfattende offentlige indgreb til støtte for den finansielle stabilitet. 

Adskillige af de pengeinstitutter, som er ophørt, adskilte sig på en række centrale regnskabsparametre fra sektoren som helhed. De var således karakteriseret ved at have haft en særlig kraftig udlånsvækst, mange store engagementer, et stort indlånsunderskud og betydelig

eksponering mod ejendomssektoren sammenlignet med banksektoren som helhed. I alt 62 pengeinstitutter er ophørt fra 2008 og frem til august 2013.

 

I begyndelsen af oktober 2008 indgik regeringen en aftale med et bredt flertal af Folketingets øvrige partier. Aftalen indebar bl.a., at staten sammen med den finansielle sektor garanterede, at alle indskydere og andre simple kreditorer i en 2-årig periode frem til 30. september 2010 fik fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter.

 

Folketinget vedtog i februar 2009 lov om statslige kapitalindskud i kreditinstitutter. Formålet var at rekapitalisere danske penge- og realkreditinstitutter gennem statslige kapitalindskud på op til 100 mia. kr. i 2009 for at undgå, at den finansielle krise skulle udvikle sig til en egentlig kreditklemme, hvor kreditværdige husholdninger og virksomheder ikke kunne få kredit.

 

Samtidig med udløbet af den generelle statsgaranti fra Bankpakke I blev

der ligeledes gennemført en ny model til håndtering af nødlidende pengeinstitutter. Med den nye model videreføres Finansiel Stabilitets mulighed for at overtage og afvikle et nødlidende pengeinstitut. Herved sikres, at kunderne i et nødlidende pengeinstitut ikke med kort varsel er henvist til at finde en ny bankforbindelse.

 

BKS blev stiftet i 2010 og er ejet af Nationalbanken og 70 pengeinstitutter. Formålet var at hæve sikkerheden i forbindelse med pengeinstitutsektorens kontanthåndtering for at forhindre gentagelse af de voldsomme røverier, sektoren havde været udsat for. BKS sørger for at opbevare, hente og levere kontanter til pengeinstitutterne og deres kunder. Samtidig sørger BKS for, at pengeautomater løbende fyldes op med kontanter.

Nationalbanken nedsatte 5. juli 2012 renten på indskudsbeviser til – 0,20 procent. Det var første gang i Nationalbankens næsten 200-årige historie, at en af bankens rentesatser blev negativ. Fra 9. september 2022 blev den pengepolitiske rente igen positiv.

 

Nationalbanken nedsatte et betalingsråd, der skal fremme effektiviteten og sikkerheden af betalinger for borgere, virksomheder, pengeinstitutter mv. Rådet skal også bidraget til, at der kan udarbejdes bedre statistik for betalinger i Danmark. Udover Nationalbanken består rådet af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finans Danmark, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Nets. Nationalbanken varetager formandskabet og fungerer som sekretariat.

Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i februar 2013 af erhvervs- og vækstministeren. Rådet skal overvåge, forebygge og reducere systemiske risici i det finansielle system i Danmark for at forhindre negative virkninger i selve det finansielle system og i realøkonomien. Nationalbanken varetager formandskabet for rådet ved formanden for Nationalbankens Direktion.​