Danmarks Nationalbank varetager i samarbejde med Finansministeriet det danske medlemskab af IMF. Danmark er repræsenteret i tre beslutningsorganer i IMF: repræsentantskabet, Den Internationale Monetære og Finansielle Komite (IMFC) samt bestyrelsen.
IMF's repræsentantskab
Repræsentantskabet er IMF's øverste besluttende organ. Alle IMF's medlemslande har en repræsentant, som typisk er landets centralbankdirektør eller finansminister. Danmarks repræsentant er nationalbankdirektør Lars Rohde, mens departementschefen i Finansministeriet er stedfortræder. Repræsentantskabet er hovedsageligt inddraget i de overordnede beslutninger, fx vedrørende IMF-stabens lønniveau, nye medlemslande, ændringer i IMF's vedtægter samt ændringer i stemmevægte og finansielle indskud i IMF (såkaldte kvoteændringer).
IMFC
IMFC er nedsat af repræsentantskabet og er en rådgivende komite, der beskæftiger sig med de overordnede strategiske retningslinjer for IMF's arbejde. De fleste medlemslande er repræsenteret ved sammenslutninger af lande (valgkredse), som deler en medlemspost, mens en række store lande som fx USA, UK, Tyskland, Frankrig, Kina og Japan har egne IMFC-medlemmer. I IMFC deler Danmark posten med de øvrige nordiske og baltiske lande, der er samlet i nordisk-baltisk valgkreds (Nordic-Baltic Constituency, NBC). IMFC-posten går på skift imellem landene i NBC efter et fastlagt rotationsprincip. IMFC mødes to gange om året og udsteder som konklusion på møderne et kommuniké, der afspejler komiteens ønskede retning for IMF's arbejde. Der var i oktober 2022 ikke enighed om et fælles kommuniké. IMFC-formand Nadia Calviño udsendte derfor i stedet en formands-udtalelse. Se udtalelsen her.
IMF's bestyrelse
Bestyrelsen varetager dag-til-dag-arbejdet og mødes flere gange om ugen. Ligesom i IMFC er medlemslandene repræsenteret enten enkeltvis eller i valgkredse. Danmark er repræsenteret i bestyrelsen gennem NBC, hvor Nationalbanken og Finansministeriet koordinerer Danmarks synspunkter med de øvrige medlemmer i valgkredsen. Bestyrelsesposten går på skift imellem landene i NBC efter et rotationsprincip. Den koordinerede holdning af sagerne er oftest baseret på konsensus.
Danmarks lån til IMF
IMF's lån til lande i økonomiske vanskeligheder og IMF's driftsudgifter finansieres først og fremmest af medlemslandenes indskud også kaldet kvoter. Hvert lands indskud afspejler landets position i verdensøkonomien. Derudover har en række af verdens rigeste lande givet frivillige tillægslån til IMF for at dække situationer med ekstraordinære store lånebehov.
Danmarks samlede lånetilsagn til IMF var 88,1 mia. kr. (ekskl. SDR-beholdningen) ultimo 2020, hvoraf IMF havde trukket 10,2 mia. kr. IMF's faktiske træk på Nationalbanken har de seneste år været markant mindre end de samlede lånetilsagn til IMF. Danmarks lånetilsagn steg betydeligt på linje med en række andre lande efter finanskrisen, jf. figur 1. Det skyldes, at IMF ønskede at øge og siden hen fastholde sit beredskab for at kunne håndtere en evt. øget låneefterspørgsel fra lande, der har brug for økonomisk hjælp. IMF's udlånsaktivitet steg i 2020 i forbindelse med corona-krisen, jf. analysen
Danmark støtter IMF's krisesvar.
Nationalbanken har pr. 1. januar 2021 fornyet Danmarks lånetilsagn til IMF i forbindelse med implementering af en ny IMF-ressourcepakke. Med implementeringen udgør Danmarks samlede tilsagn til IMF 80,1 mia. Nationalbanken forventer desuden i februar 2021 at underskrive en ny låneaftale på 2,6 mia. kr. med IMF's særlige fond, der giver subsidierede lån til de fattigste lande (Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT).
Der er en teoretisk kreditrisiko på lån til IMF, men den er meget begrænset, da IMF over årene har opbygget reserver ved at opkræve en udlånsrente, der er højere end indlånsrenten (rentemarginalen). Derudover stiller IMF i de fleste tilfælde en række krav til efterfølgende reformer ved lån til lande med økonomiske problemer, og det er en betingelse, at IMF får tilbagebetalt sine lån før andre kreditorer (IMF er primær kreditor). IMF har derfor aldrig påført sine medlemslande økonomiske tab.
For en mere udførlig gennemgang se analysen
Danmark støtter IMF's krisesvar.
Koordinering af danske synspunkter med øvrige danske myndigheder og NBC
Nationalbanken koordinerer i det daglige arbejde Danmarks forhold til IMF sammen med Finansministeriet igennem nordisk-baltisk valgkreds, der ud over Danmark inkluderer Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen. Valgkredsen koordinerer en fælles holdning til sagerne, som IMF's bestyrelse skal behandle. Derudover kommer andre myndigheder med input til det daglige arbejde, hvis de specifikke sager har særlig ansvarsområde eller interesse for pågældende myndighed. Udenrigsministeriet har fx igennem ulandsbistanden til en række udviklingslande også en interesse i at følge IMF-relaterede forhold i disse lande.
I forbindelse med artikel IV-besøg holder IMF en lang række møder med danske myndigheder, institutioner, virksomheder og organisationer, fx Finansministeriet, store danske banker, De Økonomiske Råd, FH og DI. Inden rapporten bliver offentliggjort er det kutyme, at de relevante myndigheder får mulighed for at komme med bemærkninger.