Nationalbankens whistleblowerordning


Danmarks Nationalbanks whistleblowerordning er en fortrolig og uafhængig kanal, hvor bl.a. Nationalbankens ansatte, bestyrelse og repræsentantskab samt ansatte hos bankens leverandører og andre samarbejdspartnere kan indberette visse overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold. Det kan fx være indberetning om økonomisk kriminalitet, tilsidesættelse af tavshedspligt, seksuel chikane eller anden grov chikane.

Whistleblowerportalen sikrer, at alle indberetninger behandles fortroligt og under sikre rammer. Det er også muligt at vælge at indberette anonymt.

Nationalbanken har valgt at udpege et eksternt og uvildigt advokatfirma, Lund Elmer Sandager, til at modtage og følge op på eventuelle indberetninger under whistleblowerordningen.

Indberetning kan ske skriftligt og ved anvendelse af webformularen, der er tilgængelig på whistleblowerportalen. 

Du kan læse mere om Nationalbankens whistleblowerordning, og hvordan indberetninger behandles på whistleblowerportalen og i den uddybende vejledning om Nationalbankens whistleblowerordning.