​Valutareserven er i marts 2020 formindsket med 56,9 mia. kr. til 372,1 mia. kr.

​Højkonjunkturen i dansk økonomi har fået en brat ende i begyndelsen af 2020. Udbruddet af coronavirus og de tiltag, der er foretaget for at inddæmme den, har betydet en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet. Nationalbanken har i en analyse opstillet tre scenarier, som viser, hvor hårdt den økonomiske aktivitet i Danmark kan blive ramt. Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier.

Den økonomiske aktivitet er bremset kraftigt op som følge af udbruddet af coronavirus, foranstaltningerne til at inddæmme smitten og afledte adfærdsændringer. Et gunstigt udgangspunkt for dansk økonomi forbedrer mulighederne for at håndtere de økonomiske konsekvenser af krisen. Nationalbanken bakker op om de indførte hjælpepakker, som midlertidigt kan holde hånden under beskæftigelsen og virksomhederne, men der kan blive behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans fremadrettet. Den offentlige gæld vil vokse som følge af tilbageslaget og hjælpepakker, men det er der plads til. For året som helhed vurderes væksten at blive mellem -3 og -10 pct.

Danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 721 mia. kr. i 2019, og den nåede dermed op på 4.312 mia. kr. svarende til 1,58 mio. kr. pr. husstand. Husholdningernes formue er steget markant siden finanskrisen, og de var derfor godt polstrede ved udgangen af 2019. Der er dog en betydelig spredning blandt de enkelte husholdningers finansielle aktiver og gæld. Derfor er der også stor forskel på, hvordan prisudviklingen på de finansielle markeder påvirker husholdningernes formuer. Denne udgivelse omhandler de nyeste tal i statistikken for 'Finansielle Konti', som er fra slutningen af 4. kvartal 2019. Siden da er der sket ekstraordinært store forandringer i økonomien grundet covid-19. Nationalbanken opdaterer i slutningen af juni denne statistik med 1. kvartals tal.