Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Danmarks Nationalbank indsamler og behandler personoplysninger. For hvert af punkterne beskriver vi, hvilke personoplysninger vi behandler, hvad formålet med behandlingen er, hvilket lovgrundlag der giver os lov til at behandle data, hvor vi har oplysningerne fra, og hvor længe vi opbevarer oplysningerne.


Sådan behandler Danmarks Nationalbank personoplysninger

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Danmarks Nationalbank indsamler og behandler personoplysninger. For hvert af punkterne beskriver vi, hvilke personoplysninger vi behandler, hvad formålet med behandlingen er, hvilket lovgrundlag der giver os lov til at behandle data, hvor vi har oplysningerne fra, og hvor længe vi opbevarer oplysningerne.

Dataansvarlig

Danmarks Nationalbank er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du kan kontakte os på:

Danmarks Nationalbank
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
Telefon: 33 63 63 63

Mail: nationalbanken@nationalbanken.dk

Databeskyttelsesrådgiver

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måde:

På mail: dpo@nationalbanken.dk

Ved brev: Danmarks Nationalbank, att.: Databeskyttelsesrådgiver, Langelinie Allé 47, 2100 København Ø.

Modtagere af dine personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger fortroligt og videregiver generelt ikke oplysninger til tredjeparter. Dette kan dog ske til andre myndigheder, herunder politiet.

Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt i en sag, som dine personoplysninger indgår i, skal vi normalt videregive oplysningerne, medmindre oplysningerne er fortrolige.

Oplysningerne kan overlades til eksterne leverandører, herunder databehandlere, som bistår Nationalbanken med drift af virksomheden.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 som udgangspunkt ret til indsigt i vores behandling af dine oplysninger. Det betyder, at du kan anmode os om informationer om vores behandling af dine oplysninger.

Du har også ret til at få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der viser sig at være urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 16, 17 og 18.

Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 21 ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger. Vi vil i givet fald træffe afgørelse om, hvorvidt din indsigelse er berettiget. Hvis det er tilfældet, må vi ikke længere behandle de pågældende oplysninger.

Du har endvidere ret til at trække dit samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere samtykke og op til tidspunktet for tilbagetiltrækningen. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra tidspunktet for tilbagetrækning. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, skal du være opmærksom på, at vi i visse tilfælde kan være berettigede til at fortsætte behandlingen. I sådanne tilfælde vil du blive orienteret herom.

Hvem kan du klage til?

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk

  • Betalingssystemer (RTGS-systemer)
  • Danmarks Nationalbanks Alumni
  • Deponering i henhold til deponeringsloven
  • Eksterne interessenter og udbud
  • Ekstraordinær likviditetsstøtte
  • Facebookside
  • Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat
  • Foredrag
  • Fysisk besøg i Nationalbanken
  • Henvendelser til Nationalbanken
  • Hjemmeside
  • Interview- og spørgeskemaundersøgelser
  • Jobansøgning
  • Kameraovervågning i Nationalbanken
  • Karriereaften
  • Konferencer og møder
  • Likviditetsstyring i staten og pengemarkedet
  • Nyhedsservice
  • Ombytning af sedler og mønter
  • Optagelse af telefonsamtaler
  • Pressemøder
  • Rekrutteringsprocessen
  • Statistik og analyser
  • Whistleblowerordning

Betalingssystemer (RTGS-systemer)

Brugeroplysninger

Når du som ansat i et dansk pengeinstitut har adgang til de betalingssystemer, som Nationalbanken stiller til rådighed, behandler vi oplysninger om dig relateret til din adgang til systemet, herunder navn, bruger-id, kontaktoplysninger og arbejdssted.

Formålet med behandlingen er at administrere din adgang til betalingssystemerne, herunder udstedelse af digitalt certifikat.

Behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe du er udpeget som security officer/administrator og/eller bruger i betalingssystemerne. Dokumentation for anmodning om oprettelse og deaktivering af brugere opbevares i 1 år efter udløbet af det pågældende år.

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig eller fra din arbejdsgiver.

Oplysninger i transaktioner (MT103 betalingsinstrukser)

Ved overførsler fra en kunde til en anden kunde (MT103 betalingsinstrukser) kan et pengeinstitut angive personoplysninger om modtageren af betalingen til brug for det modtagende pengeinstituts behandling af overførslen. Nationalbanken kan i den forbindelse behandle oplysninger om dit kontonummer, navn og cpr-nummer.

Formålet er gennemførelse af betalingsinstruksen.

Behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til Nationalbankens myndighedsudøvelse (lov om Danmarks Nationalbank § 1).

Vi indsamler oplysningerne fra dit pengeinstitut.

Danmarks Nationalbanks Alumni

Når du melder dig til et af Nationalbankens arrangementer i vores alumnenetværk, behandler vi de oplysninger, du afgiver i forbindelse med tilmeldingen, dvs. navn, mailadresse og ansættelsessted. Vi behandler dine oplysninger til brug for næste arrangement, medmindre du aktivt fravælger dette ved tilmeldingen.

Formålet med behandlingen er at administrere din tilmelding til arrangementet.

Behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Dine oplysninger opbevares, i op til 24 måneder efter at arrangementet er afholdt.

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig eller via online kilder, fx sociale medier.

Deponering i henhold til deponeringsloven

Deponerer du et beløb i henhold til deponeringsloven til fordel for en person, eller deponeres et beløb til fordel for dig, behandler vi følgende personoplysninger:

  • Identifikationsoplysninger på den, der deponerer, og modtageren
  • Oplysninger om skyldforhold
  • Dokumentationsgrundlag for udbetaling, fx skifteretsattest.

Formålet med behandlingen er Nationalbankens administration af deponeringen og gennemførelse af kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage en retlig forpligtelse, som påhviler os efter deponeringsloven, hvidvaskloven og bogføringsloven (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

Vi opbevarer oplysningerne om dig, i op til fem år efter udbetalingen er foretaget i henhold til lovkrav, der følger af deponeringsloven, bogføringsloven og hvidvaskloven.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig eller andre myndigheder, fx skifteretten.

Eksterne interessenter og udbud

Eksterne interessenter, herunder leverandører og samarbejdspartnere

Er du ekstern interessent, fx økonom med interesse inden for Nationalbankens område, eller ansat hos en af vores leverandører eller samarbejdspartnere, kan vi behandle oplysninger om dit navn, mailadresse, telefonnummer og ansættelsessted.

Formålet er at kunne kommunikere med dig, administrere vores samarbejde, fakturering og informere om bankens virksomhed.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer dine oplysninger afhængig af de enkelte formål, fx så længe vi indgår i et forretningsforhold eller samarbejde, i henhold til bogføringslovens regler eller så længe det er nødvendigt for formålet.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig eller din arbejdsgiver.

Udbud

Er du ansat i en virksomhed, der deltager i en udbudsproces, kan vi behandle oplysninger om dit navn, mailadresse, telefonnummer og ansættelsessted.

Formålet er at kunne kommunikere med dig og administrere udbudsprocessen.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til udbudsprocessen.
Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig eller din arbejdsgiver.

Ekstraordinær likviditetsstøtte

Nationalbanken kan yde ekstraordinær likviditetsstøtte (Emergency Liquidity Assistance – ELA) til et solvent kreditinstitut med et akut likviditetsbehov. I den forbindelse kan Nationalbanken modtage oplysninger om kreditinstitutters kunder, herunder privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder. Det vil typisk være følgende oplysninger:

  • Identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og cpr-nummer
  • Oplysninger om kundernes lån, herunder låntype og beløb
  • Eventuelle modregningsmuligheder i kundernes indlån.

Formålet er at yde ekstraordinær likviditetsstøtte til et solvent kreditinstitut, herunder med pant i instituttets udlån.

Behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Nationalbanken opbevarer oplysningerne, så længe pantsætningen i instituttets udlån varer og op til 12 måneder efter en eventuel realisation af pantet.

Facebookside

Nationalbanken er sammen med Facebook fælles dataansvarlig for indsamling af personoplysninger om dig, når du besøger vores Facebookside.

Du kan læse aftalen om fælles dataansvar her.

Når du besøger Nationalbankens Facebookside, behandler vi de oplysninger om dig, som du sender til os, fx i forbindelse med en direkte henvendelse fra dig til os på Facebook. Det vil typisk være dit navn og spørgsmål til os.

Du kan læse i privatlivspolitikken for Facebook, hvilke oplysninger Facebook indsamler, når du besøger Nationalbankens Facebookside, og hvordan Facebook behandler oplysningerne her.

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er, at vi kan besvare dine henvendelser til os på Facebook, og at vi fra Facebook kan få anonyme oplysninger om de besøgende på vores Facebookside.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Nationalbanken opbevarer ikke og har ikke adgang til oplysninger om din online-adfærd, som indsamles af Facebook. Oplysningerne opbevares af Facebook som beskrevet i Facebooks privatlivspolitik.

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige.

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig, når du besøger vores Facebookside eller stiller os et spørgsmål.

Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat

Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat (Fonden) er opløst og uddeler ikke længere legater. Har du modtaget et legat inden for de sidste fem år, opbevares din ansøgning og udbetalingsbilag.

Formålet er at kunne dokumentere fondes udbetalinger i henhold til bogføringsloven.

Behandlingen af dine oplysninger sker for at overholde en retlig forpligtelse i henhold til bogføringsloven (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

Foredrag

Når du tilmelder din klasse til et foredrag i Nationalbanken, behandler vi de kontaktoplysninger, du giver i forbindelse med bookingen.

Formålet er at administrere din booking af et foredrag.

Behandlingen af de oplysninger, du har givet, er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Dine oplysninger opbevares, i op til en måned efter at foredraget er afholdt.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Fysisk besøg i Nationalbanken

Besøger du Nationalbanken fysisk som gæst, behandler vi følgende oplysninger om dig: navn, ansættelsessted og kontaktperson i Nationalbanken.

Vi behandler oplysningerne til følgende formål:

  • Registrering i vores reception, når du ankommer til Nationalbanken
  • Udlevering af gæstekort, så vi kan give dig adgang til bankens bygning.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer oplysninger i forbindelse med gæsteregistrering i op til 1 måned efter dit besøg.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig eller fra din arbejdsgiver.

Som gæst i Nationalbanken har du mulighed for at parkere din bil på gæsteparkeringspladsen ved Langelinie Allé 47. Nationalbankens parkeringsfaciliteter er administreret af ATP Ejendomme og ParkZone A/S. ATP Ejendomme er dataansvarlig for de oplysninger, du angiver i forbindelse med registreringen af din bil. 

Henvendelser til Nationalbanken

Kontakter du Nationalbanken telefonisk eller via mail, behandler vi oplysninger om dit navn, telefonnummer, mailadresse og eventuelt ansættelsessted, og din henvendelse journaliseres i vores sagsbehandlingssystem.

Formålet er, at vi kan kommunikere med dig og besvare dine henvendelser.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og formålet med opbevaringen.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Hjemmeside

Når du besøger Nationalbankens hjemmeside, indsamler vi ved brug af cookies oplysninger om din adfærd på hjemmesiden. Det er bl.a. oplysninger om IP-adresse, land, region, enhed og firma. Vi kan ikke ud fra oplysningerne identificere dit navn eller din private adresse. Du kan tilbagekalde eller ændre dit cookiesamtykke ved at fravælge cookies i cookieoversigten, ligesom du kan blokere cookies i din browser. Læs mere om vores cookiebehandling i Nationalbankens cookiepolitik her. Derudover bruger vi forskellige plugins til sociale medier, som gør det nemmere for dig at dele indhold fra Nationalbankens hjemmeside på Facebook, LinkedIn og Twitter. For denne slags behandling er Nationalbanken fælles dataansvarlig med leverandøren af den/de pågældende tredjepartscookies. Du kan læse mere i Facebooks privatlivspolitik her og i LinkedIns privatlivspolitik her.

Formålet med cookies er at forbedre og optimere vores hjemmeside og publikationer.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Oplysningerne opbevares i fem år, hvorefter de slettes.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Interview- og spørgeskemaundersøgelser

Deltager du i et interview eller spørgeskemaundersøgelse for Nationalbanken kan vi behandle personoplysninger om dig i form af besvarelser, herunder oplysninger om køn, alder, geografi, din økonomi og betalingsvaner. Dit CPR-nummer kan endvidere behandles, såfremt spørgeskemaer udsendes via digital post.

Formålet er at få en forståelse af forskellige aspekter af den danske økonomi, fx borgernes betalingsvaner, forventninger til økonomien eller økonomiske ageren.

Behandling er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e). Eventuel behandling af dit CPR-nummer til brug for udsendelse af spørgeskema via digital post er nødvendig til brug for entydig identifikation, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 1.

Din besvarelse opbevares som udgangspunkt så længe, det er nødvendigt for den pågældende undersøgelse. Typisk ikke mere end 1 år efter undersøgelsens afslutning. Herefter opbevarer Nationalbanken alene anonymiserede resultater, hvor enkeltpersoner ikke kan identificeres.

Nationalbanken kan anvende en databehandler, der forestår indsamlingen og systematiseringen af data på vegne af Nationalbanken, fx Epinion P/S. Derudover kan besvarelserne overlades til Danmarks Statistik, hvor Nationalbanken kan få adgang til oplysningerne i pseudonymiseret form via myndighedsordningen.

Vi indsamler oplysningerne i form af besvarelser direkte fra dig. Eventuel behandling af CPR-nummer til brug for udsendelse af spørgeskema indsamles fra Danmarks Statistik, der leverer et CPR-udtræk.

Jobansøgning

Søger du en stilling i Nationalbanken, behandles de oplysninger, du angiver i din ansøgning, i vores rekrutteringssystem.

Formålet er at behandle din ansøgning og udarbejde intern statistik for at optimere ansøgningsprocessen.

Behandling er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e). Eventuelle helbredsoplysninger, som du har angivet i din ansøgning eller CV, behandles med dit udtrykkelige samtykke i forbindelse med, at du uploader ansøgningen i vores rekrutteringssystem (databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a). Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte Nationalbanken på hr@nationalbanken.dk.

Bliver du ikke ansat i banken, slettes din ansøgning, seks måneder efter at stillingen er besat, medmindre du aktivt forlænger opbevaringsfristen med yderligere seks måneder. Bliver du ansat i Nationalbanken, bliver din ansøgning gemt på din personalesag.

Oplysninger om modtagne ansøgninger til brug for intern statistik opbevares i anonymiseret form.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Kameraovervågning i Nationalbanken

Besøger du Nationalbanken fysisk, behandler vi oplysninger om dig i form af kameraoptagelse i de offentligt tilgængelige områder i forbindelse med receptionen og indgangssluser til mødelokaler.

Derudover overvåger vi bankens bygninger på Langelinie Allé 47, 2100 København Ø og Havnegade 5, 1093 København K, hvor vi kan behandle personoplysninger om dig, hvis du går forbi bygningerne.

Formålet med kameraovervågningen er at forebygge og opklare kriminalitet og skabe tryghed for personalet.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Optagelserne opbevares i overensstemmelse med reglerne i tv-overvåg­ningsloven.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Karriereaften

Når du tilmelder dig Nationalbankens karriereaften, behandler vi de kontaktoplysninger og uddannelsesoplysninger, som du giver til os i forbindelse med tilmeldingen. Får du refunderet dine rejseomkostninger, kan vi endvidere behandle oplysninger om dit kontonummer.

Formålet er at administrere din tilmelding til karriereaften og at refundere eventuelle rejseomkostninger.

Behandlingen af de oplysninger, som du giver til os, er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Konferencer og møder

Deltager du på en konference eller et møde, som Nationalbanken er vært for, behandler vi følgende oplysninger om dig: navn, ansættelsessted, nationalitet, kontaktoplysninger og eventuelle kostmæssige hensyn.

Formålet er at administrere din deltagelse på konferencen eller mødet samt eventuel hotelbooking.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer oplysningerne, indtil arrangementet er afholdt.

Vi indsamler oplysningerne fra dig eller din arbejdsgiver.

Likviditetsstyring i staten og pengemarkedet

Nationalbanken foretager den overordnede likviditetsstyring for staten, og fremskriver samtidig Nationalbankens og statens likviditetspåvirkning af det danske pengemarked. Sidstnævnte indgår som en vigtigt input i de enkelte pengeinstitutters likviditetsstyring. For at kunne beregne dette modtager Nationalbanken ind- og udbetalinger på statens konti på transaktionsniveau. For så vidt angår statens udbetalinger kan Nationalbanken ikke se nogen oplysninger om de enkelte modtagere. På indbetalinger til staten, fx frivillig indbetaling af skat, kan Nationalbanken se eventuelle personoplysninger, som du selv har angivet i fritekstfeltet. Det kan fx være navn, CPR-nummer, kontonummer, oplysninger om dagpenge, sygedagpenge, honorar og selve indbetalingen.

Formålet med behandlingen er styring af statens likviditet og udarbejdelsen af fremskrivninger af likviditetspåvirkningen af pengemarkedet. Nationalbanken anvender alene aggregerede oplysninger i vores beregninger, hvor enkeltpersoner ikke kan identificeres.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer personoplysningerne i 1 år, hvorefter de automatisk slettes.

Vi indsamler oplysningerne fra offentlige myndigheder via statens betalingssystem, SKB.

Nyhedsservice

Når du tilmelder dig Nationalbankens nyhedsservice, behandler vi de oplysninger, du har afgivet om mailadresse og abonnementsønsker.

Formålet med behandlingen er at sende dig de nyheder, du har tilmeldt dig.

Din e-mailadresse registreres i en database, som administreres af vores databehandler Novicell ApS og MailGun, der står for udsendelsen af nyhedsbrevet. Din mailadresse bliver ikke brugt til andre formål og bliver ikke videregivet til andre.

Når du tilmelder dig vores nyhedsservice, giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle dine oplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig servicen via linket nederst i nyhedsmailen.

Vi behandler dine oplysninger, indtil du framelder dig nyhedsservicen, hvorefter vi sletter dem.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Ombytning af sedler og mønter

Direkte til Nationalbanken

Når du henvender dig til Nationalbanken for at få ombyttet beskadigede eller gamle sedler og mønter, er Nationalbanken forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer. I den forbindelse behandler vi følgende oplysninger om dig:

  • Navn
  • Adresse
  • Cpr-nummer eller lignende identifikationsnummer, fx pasnummer.

Vi har behov for at få oplysningerne bekræftet i form af eksempelvis kopi af pas, sygesikringskort, kørekort eller lignende identifikationspapir.

Formålet med indsamlingen er at identificere vores kunder med henblik på at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme i henhold til hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer.

Vi har pligt til løbende at opdatere de oplysninger, der stadig er relevante for transaktionen, og vi kan derfor kontakte dig med henblik på en opdatering.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage en retlig forpligtelse, som påhviler os efter hvidvaskloven (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

Vi opbevarer oplysningerne i fem år efter, at transaktionen er gennemført, som foreskrevet i hvidvaskloven.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig eller det firma, du er ansat i.

Via dit pengeinstitut

Indleverer du beskadigede, herunder farvede, sedler eller mønter via dit pengeinstitut kan vi behandle oplysninger om dit navn, adresse og telefonnummer fra det pengeinstitut, der indleverer sedlerne/mønterne til ombytning samt årsag til sedlernes/mønternes beskadigelse.

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at kunne vurdere, hvorvidt de indleverede sedler/mønter kan ombyttes.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e)

Vi opbevarer oplysningerne i 5 år efter, at sagen er afsluttet. Uafregnede sager kan opbevares i op til 10 år.

Vi indsamler personoplysningerne fra dit pengeinstitut.

Optagelse af telefonsamtaler

Nationalbanken optager samtaler, hvor der indgås finansielle transaktioner i vores afdeling Bank og Marked.

Formålet med optagelsen er:

  1. at afklare, hvad der er aftalt telefonisk, hvis der opstår uenighed mellem Nationalbanken og en modpart i en handel med valuta, obligationer, aktier og andre finansielle instrumenter
  2. at afklare en begrundet mistanke om svig ved disse handler.

Behandlingen er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Vi opbevarer samtalerne i fem år i overensstemmelse med kravene i EU-direktivet MIFID II, hvorefter oplysningerne automatisk slettes.

Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig.

Pressemøder

Når du deltager på et af Nationalbankens pressemøder, kan vi behandle personoplysninger om dig i form af videooptagelse af pressemødet.

Formålet er informationsdeling af Nationalbankens budskaber.

Optagelse af og den efterfølgende adgang til videooptagelser af pressemøder på vores hjemmeside er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige.

Vi anvender Vimeo, Inc. til livestreaming og opbevaring af videoerne. Vimeo er beliggende i USA. Nationalbankens videregivelse af oplysninger til Vimeo, Inc. er reguleret af Europa-Kommissionens standardkontrakt klausuler, der fastsætter databeskyttelsesregler og sikkerhedsforanstaltninger for videregivelse af oplysningerne.

Du kan læse mere om Vimeos behandling af dine personoplysninger her[Link indsættes]

Rekrutteringsprocessen

I rekrutteringsprocessen i forbindelse med din ansøgning om ansættelse i en stilling i Nationalbanken, kan vi behandle følgende personoplysninger:

      Oplysninger der fremgår af din straffeattest 

      Kreditoplysninger i RKI

      Referencer fra tidligere arbejdsgivere og/eller andre, der må formodes at kunne bidrage med relevante oplysninger i relation til din eventuelle ansættelse. Referencer indhentes kun fra referencepersoner oplyst af dig

      Besvarelse i personlighedstest

      Oplysninger i forbindelse med en googlesøgning på dit navn

      CPR-nummer

Formålet er at kunne vurdere dig og din egnethed til den konkrete stilling, at Nationalbanken kan besætte stillingen med den bedst egnede kandidat, underskrift af ansættelseskontrakten samt opsætning af lønudbetaling mv.

Vi orienterer dig om, i hvilket omfang den konkrete stilling indebærer indhentelse af kreditoplysninger i RKI og indhenter ikke disse personoplysninger uden, at du er informeret herom.

Behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med personlighedstest, google søgning og referencer er nødvendig af hensyn til Nationalbankens myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Behandlingen af dit CPR-nummer er nødvendig for entydigt at kunne identificere dig (databeskyttelseslovens § 11, stk. 1) samt af hensyn til Nationalbankens myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

Dine personoplysninger kan overlades til eksterne leverandører, herunder databehandlere, som bistår Nationalbanken med driften af virksomheden.

For ansatte kandidater gemmes personlighedstesten og referencer fra tidligere arbejdsgiver i 2 år. Personlighedstesten opbevares i 6 måneder for kandidater, der ikke ansættes. Øvrige oplysninger gemmes ikke, efter at stillingen er besat.

Statistik og analyser

Nationalbanken indsamler personoplysninger om den danske befolkning med det formål at understøtte Nationalbankens opgaver, som er beskrevet i lov om Danmarks Nationalbank § 1. Oplysningerne anvendes bl.a. til løbende analyser af dansk økonomi (fx af husholdningernes gæld), overvågning og vurderinger af den finansielle stabilitet samt betalings-, pensions- og formuestatistik.

Indsamlingen af oplysningerne sker i henhold til lov om Danmarks Nationalbank § 14 a, hvis andet ikke er specifikt angivet. Oplysningerne bliver omfattet af Nationalbankens særlige tavshedspligt (lov om Danmarks Nationalbank § 20, stk. 1) og kan videregives ifølge § 20, stk. 2. Modtageren af oplysninger underlægges en tilsvarende tavshedspligt i forhold til oplysningerne (lov om Danmarks Nationalbank § 20, stk. 3).

Behandlingen af almindelige personoplysninger er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse og for at udføre en opgave i samfundets interesse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e). Behandlingen af følsomme personoplysninger er nødvendig til statistiske formål (databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og databeskyttelseslovens § 10).

Oplysningerne behandles, så længe det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Nationalbankens opgaver (lov om Danmarks Nationalbank § 1).

Du kan læse mere om de specifikke oplysninger, der behandles, her:

Kreditoplysninger

I Nationalbankens kreditregister indsamles oplysninger om dig som låntager i form af indkomst og misligholdelse, oplysninger om dit lån, herunder hovedstol, rentesats, afdragsprofil, låntype, restance, ned-/afskrivning, samt eventuelle oplysninger om pant/sikkerhed for dit lån, herunder panttype, værdi af pant beliggenhed ved pant i fast ejendom samt identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og cpr-nummer.

Som en sikkerhedsforanstaltning pseudonymiserer vi kreditoplysningerne efter indsamlingen. Det betyder, at de af vores medarbejdere, der får adgang til kreditoplysningerne til brug for udførelsen af Nationalbankens opgaver, som udgangspunkt ikke kan se dit navn, adresse og cpr-nummer. Er der et arbejdsbetinget behov, kan data, fx BBR-nummer, gøres identificerbare fx til brug for sikring af datakvaliteten eller til identifikation af en koncentrationsrisiko, som fysiske personers ageren kan medføre for finansielle institutter. Identiteten på den enkelte person er således ikke i sig selv væsentlig for Nationalbankens arbejde.

Vi benytter Danmarks Statistik som databehandler, når vi beriger de indsamlede kreditoplysninger med Danmarks Statistiks registeroplysninger og efterfølgende får adgang til de samlede oplysninger via Danmarks Statistiks myndighedsordning, som er beskrevet nærmere nedenfor. Vi videregiver desuden visse identifikationsoplysninger og oplysninger om låntype og kreditorinstitut til Danmarks Statistik.

Vi indsamler oplysningerne fra dit penge- eller realkreditinstitut.

Analyse af CO2-afgiftens effekt på danske landbrug

Nationalbanken behandler oplysninger om danske landbrug på bedriftsniveau. Disse oplysninger dækker bl.a. over specifikke bedriftsforhold, såsom dyrket areal, antallet af dyr og gødningsforbrug, og finansielle forhold, såsom regnskabsmæssige nøgletal og låneoplysninger, herunder oplysninger om bruttoudbytte, årligt resultat og gæld. Idet mange landbrug drives som enkeltmandsvirksomheder, kan der også behandles oplysninger om navn og CPR-nummer.

Som en sikkerhedsforanstaltning pseudonymiserer vi oplysningerne efter indsamlingen. Det betyder, at de af vores medarbejdere, der får adgang til oplysningerne, ikke kan se dit navn og cpr-nummer.

Vi køber oplysningerne af SEGES Innovation P/S.

Pensionsoplysninger

Nationalbanken indsamler pensionsoplysninger i form af oplysninger om opsparing, indbetaling og pensionsselskab samt identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og cpr-nummer.

Pensionsoplysningerne indsamles af vores databehandler, Skattestyrelsen. Oplysningerne videregives derefter til Danmarks Statistik, hvorefter Nationalbanken får adgang til oplysningerne via Danmarks Statistiks myndighedsordning.

Vi indsamler oplysningerne fra dit pensionsselskab.

Tingbogsoplysninger

Nationalbanken indsamler offentligt tilgængelige oplysninger fra tingbogen, herunder navn og adresse, samt ejendomsdata, adkomstoplysninger og hæftelsesoplysninger.

Vi indsamler oplysningerne fra tingbogen.

Betalingsstatistik

Nationalbanken indsamler oplysninger om summerede transaktioner med betalingskort til brug for udarbejdelsen af en betalingsstatistik på dagsbasis. Oplysningerne er som udgangspunkt ikke identificerbare, idet det er summerede transaktioner, opdelt på betalingsmodtagernes geografiske placering (postnummer), branchetilhørsforhold, salgskanal og kortets udstederland. Oplysningerne behandles dog som persondata, da det ikke kan udelukkes, at visse enkeltmandsvirksomheder og deres omsætning på kortbetalinger kan identificeres. I disse tilfælde behandler Nationalbanken oplysninger om de pågældende enkeltmandsvirksomheder og deres daglige omsætning på kortbetalinger.

Vi indsamler oplysningerne fra kortindløsere (fx Nets Danmark A/S).

Effekten af økonomiske restriktioner på spredning af covid-19

Nationalbanken indsamler oplysninger om betalinger med kort og MobilePay samt kontanthævninger i hæveautomater, der sammenkøres ved Danmarks Statistik med følgende registre:

  • Demografi, familie og husstandsforhold
  • Arbejdstilknytning, stilling, branche, ATP og ledighedsgrad
  • Uddannelsesoplysninger
  • Indkomst
  • Resultater af covid-19-test og oplysninger om vaccinationer fra den danske mikrobiologidatabase (MiBa-databasen).

Formålet er at analysere effekten af økonomiske restriktioner på spredning af covid-19.

Vi indsamler transaktionsoplysninger fra et større dansk pengeinstitut og øvrige oplysninger fra Danmarks Statistik.

Oplysningerne er alene tilgængelige for Nationalbanken via myndighedsordningen ved Danmarks Statistik.

Myndighedsordningen ved Danmarks Statistik

Nationalbanken har adgang til data på virksomheds- og personniveau via Danmarks Statistiks myndighedsordning (lov om Danmarks Statistik § 1, stk. 3, nr. 3). Dit navn og cpr-nummer fremgår ikke af oplysningerne, og adgangen sker i henhold til Danmarks Statistiks retningslinjer for brug af data.

Whistleblowerordning

Nationalbanken er forpligtet til at have en whistleblowerordning til anonym og fortrolig indberetning af forhold, som ikke umiddelbart kan håndteres via almindelige kanaler. Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager administrerer Nationalbankens whistleblowerordning. Du kan læse mere om deres behandling af personoplysninger her Danmarks Nationalbank Whistleblowerportal (les.dk).

Nationalbanken kan behandle de følgende personoplysninger i forbindelse med whistleblowerordningen, hvis du:

  • foretager en indberetning: Nationalbanken har som udgangspunkt ikke adgang til personoplysninger om indberetteren, medmindre du giver specifikt samtykke til en videregivelse til Nationalbanken. Dine oplysninger behandles fortroligt af Lund Elmer Sandager
  • indgår i undersøgelsen af en sag: Fx navn, kontaktoplysninger, stillingsbetegnelse og andre oplysninger, der er blevet delt i forbindelse med indberetningen, eller som kan komme frem i forbindelse med undersøgelse af sagen, fx potentielle strafbare forhold.

Vi kan videregive dine personoplysninger til myndigheder eller offentlige instanser, hvis det er nødvendigt i forbindelse med et retligt efterspil.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med en indberetning til Nationalbankens whistleblowerordning er nødvendig for at varetage vores myndighedsudøvelse og for at udføre en opgave i samfundets interesse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e). Behandlingen af personoplysninger kan endvidere være nødvendig for at varetage en retlig forpligtelse, som påhviler os efter lov om beskyttelse af whistleblower (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for behandlingen af den pågældende sag, hvorefter oplysningerne vil blive slettet, når de er afleveret i henhold til arkivloven.

Vi kan modtage oplysninger fra en Lund Elmer Sandager, der administrerer Nationalbankens whistleblowerordning.