Ansvarlige investeringer


Abstract icon I forbindelse med forvaltningen af valutareserven understøtter Nationalbanken direkte eller indirekte finansieringen af stater, andre offentlige enheder, overnationale institutioner og private virksomheder via bankens finansielle porteføljer. Investeringerne følger Nationalbankens retningslinjer for ansvarlig investering. Retningslinjerne skal bl.a. sikre, at Nationalbanken fremmer bæredygtighed via sine finansielle porteføljer.
Nationalbankens retningslinjer for ansvarlige investeringer er baseret på det generelle princip om, at Nationalbanken følger lovgivning samt sanktioner og konventioner, som Danmark har tiltrådt. Dette udmøntes i praksis ved bl.a. at screene for brud på FN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsadfærd samt konventionsforbudte våben. Dette gælder for alle aktiver i Nationalbankens finansielle porteføljer. Inden for dette sikres, at Nationalbankens finansielle porteføljer til en hver tid sikrer varetagelsen af Nationalbankens mandat. Inden for disse rammer er det målsætningen, at de finansielle porteføljer så vidt muligt skal leve op til klimamålsætningerne i Parisaftalen, der er en juridisk bindende klimaaftale for FN’s 193 medlemslande. Nationalbankens finansielle porteføljer består af valutareserven og beholdningen af danske realkreditobligationer.

Valutareservens sammensætning
Formålet med valutareserven er, at Nationalbanken med kort varsel er i stand til at intervenere i valutamarkederne af hensyn til fastkurspolitikken og den finansielle stabilitet. Derfor er Nationalbankens aktiver overvejende placeret i korte pengemarkedsprodukter og likvide, højtratede statsobligationer. Ud over hensynet til likviditet har Nationalbanken et sekundært formål om at opnå det bedst mulige afkast med passende risiko. Derfor har Nationalbanken eksponering mod fx aktier og virksomhedsobligationer, der bidrager til at øge den forventede indtjening og sprede risikoen. Læs mere her.

Valutareserven investeres så ansvarligt som muligt under hensyntagen til valutareservens formål
Nationalbankens retningslinjer for ansvarlig investering har det overordnede princip, at der ikke købes aktier eller obligationer i virksomheder eller lande, som systematisk og i væsentlig grad er involveret i aktiviteter, som Danmark tager afstand fra via internationale retningslinjer, deklarationer, konventioner mv. 

Vi screener for:
Hvis screeningen viser, at Nationalbanken investerer i en virksomhed eller et land, der er i konflikt med ovenstående, afvikles investeringen.

Inden for dette sikres, at Nationalbankens finansielle porteføljer til enhver tid sikrer varetagelsen af Nationalbankens mandat. Inden for disse rammer er det en målsætning, at de finansielle porteføljer lever op til Parisaftalen. Aftalen er en juridisk bindende international traktat fra 2015, som Danmark har underskrevet. Parisaftalen har en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5-2 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Selvom efterlevelse af Parisaftalen er en politisk opgave, understøtter Nationalbanken aftalen. 

Klimahensyn i Nationalbankens porteføljer i praksis
Det er ikke entydigt, hvordan en finansiel portefølje kan siges at leve op til Parisaftalen. Dette er igangværende arbejde, fordi fortolkning, metoder, analyseværktøjer, finansielle produkter mv. er under udvikling. Nationalbanken følger denne udvikling tæt. Det sker bl.a. gennem vores deltagelse i Network for Greening the Financial System, som er et internationalt samarbejde mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder.

Investeringer i aktier og virksomhedsobligationer giver Nationalbanken størst eksponering over for klima- og ESG-risici (ESG er en forkortelse af ”Environmental, Social and Governance”, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn). Det er derfor et naturligt sted at starte med at implementere målsætningen om, at Nationalbankens porteføljer skal leve op til klimamålsætningerne i Parisaftalen. Andelen af den samlede valutareserve, som er investeret i aktier og virksomhedsobligationer, udgør omtrent 3 %.

Nationalbanken investerer i aktier og virksomhedsobligationer via passivt børsnoterede investeringsforeninger, såkaldte Exchange Traded Funds (ETF’er). En ETF er en pakkeløsning, hvor sammensætningen af aktiver følger et underlæggende indeks. Nationalbanken har ikke indflydelse på de enkelte virksomheder i ETF’en – kun på valget af selve ETF’en. ETF’er er lette at implementere og er for Nationalbanken samtidig en relativ omkostningseffektiv løsning.

Nationalbankens eksponering mod aktier og virksomhedsobligationer har i udgangspunktet været via ESG-screenede ETF’er. Nationalbanken valgte derfor i 2022 at omlægge til ETF’er, der følger EU’s minimumskrav til Paris Aligned Benchmarks, PAB (se faktaboks). På langt sigt forventes hverken risikoen eller det forventede afkast på valutareserven at blive påvirket nævneværdigt af omlægningen. Ved at være blandt de første investorer inden for PAB-ETF’ere, bidrager Nationalbanken til at opbygge markedet for PAB-ETF’er og gøre dem interessante for en bredere investorbase. Nationalbanken er samtidig opmærksom på de alternative tilgange til at opnå målet om at leve op til Parisaftalen, som benyttes i markedet, og holder øje med den løbende udvikling inden for området.

Fakta om EU Paris-Aligned benchmark 
I 2020 lancerede Europa-Kommissionen minimumskrav for, at et indeks kan opnå betegnelsen ”EU Paris-Aligned benchmark”, PAB. Formålet med minimumskravene er at øge gennemsigtigheden og fastsætte standarder for beregninger af klimanøgletal. Minimumskravene er mange og detaljerede, men de væsentligste gennemgås i det følgende.

  • Eksklusionskriterier: Virksomheder ekskluderes, hvis de er involveret i følgende aktiviteter: Kontroversielle våben, tobak, brud på FN Global Compact eller OECD’s guidelines, brunkul og antracit (1 %), olie (10 %), gas (50 %) og strømproduktion, der udleder mere end 100 g CO2e (kuldioxid-ækvivalenter) pr kWh (50 %). Tallene i parentes angiver, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der maksimalt må stamme fra den pågældende aktivitet.
  • Begrænsning af CO2e-intensitet: For et EU-PAB skal det vægtede gennemsnit af virksomhedernes CO2e-intensitet reduceres med 50 % i forhold til det generelle marked, og herefter 7 % årligt. CO2e-intensitet betegner en virksomheds samlede drivhusgasudledninger i tons CO2-ækvivalenter (CO2e) divideret med virksomhedens værdi. Der medregnes både direkte udledninger (scope 1) og indirekte udledninger fra virksomhedens køb af energi (scope 2). Andre indirekte udledninger (scope 3) skal medregnes for alle sektorer ved udgangen af 2024.  
Minimumskravene betyder, at en række virksomheder i den fossile energisektor ekskluderes. Derudover begrænses eksponeringen mod de største CO2e-udledere i industrien for at opnå målet om begrænsning af CO2e-intensitet. Det risikerer at øge koncentrationen i virksomheder, der i forvejen fylder meget, se figur 1. Dette skal investorer holde sig for øje i valget af den konkrete ETF. Nationalbanken har været i dialog med en række store indeksudbydere og ETF-forvaltere om deres implementering af minimumskravene. Det er Nationalbankens vurdering, at de indeks, Nationalbanken har valgt, giver en veldiversificeret aktieeksponering, se figur 2.




Alternativer til eksklusion 
Brugen af EU’s Paris Aligned Benchmarks er en tilgang til at investere i overensstemmelse med Parisaftalen. Et alternativ til eksklusion er aktivt ejerskab. Det betyder, at investorer aktivt forsøger at præge udviklingen i virksomhederne ved at stille krav til grøn omstilling. Der er ikke konsensus i markedet eller den akademiske litteratur om, hvorvidt eksklusion eller aktivt ejerskab er bedst. Der er formentlig behov for begge typer tilgange.

Investering via ETF’er betyder, at det juridiske ejerskab, og for aktiers vedkommende stemmeretten, ligger hos ETF-forvalteren. Nationalbanken stiller derfor krav til ETF-forvalternes politik for ansvarlige investeringer, herunder at de skal efterleve de internationale FN-støttede ”Principles for Responsible Investment”, PRI. PRI omfatter bl.a. krav om aktivt ejerskab.

EU’s Paris Aligned Benchmarks er en bredt accepteret international standard for investeringer, og minimumskravene giver et godt udgangspunkt for, at passive investorer kan opnå veldiversificeret aktieeksponering og samtidig undgå de største CO2e-udledere. Denne tilgang understøtter Nationalbanken med sine investeringer.