Pressemeddelelser er korte tekster om større nyheder fra Nationalbanken. Pressemeddelelser er primært til dig, der arbejder som journalist, eller dig, der vil opdateres øjeblikkeligt og direkte, fx om renteændringer.

Om Nationalbanken

Genoptagelse af statsobligationssalg og nedsættelse af foliorammer

Pressemeddelelse, 26. august 2015


Deling

De seneste måneder har Nationalbanken solgt valuta i markedet for et betydeligt beløb. Der er derfor ikke længere behov for de ekstraordinære tiltag, der blev iværksat i forbindelse med kapitalindstrømningen i begyndelsen af året.

På den baggrund har Finansministeriet efter indstilling fra Nationalbanken besluttet at genoptage udstedelserne af statsobligationer fra oktober 2015, jf. strategimeddelelse herom.

Samtidig har Nationalbanken besluttet at reducere foliorammerne, der blev forøget i foråret. Den samlede folioramme nedsættes fra 174 mia. kr. til 63 mia. kr. med virkning fra 28. august 2015. De nye individuelle rammer for de pengepolitiske modparter findes på Nationalbankens hjemmeside.

Henvendelse kan rettes til Julie Holm Simonsen på tlf. 3363 6022.