Pressemeddelelser er korte tekster om større nyheder fra Nationalbanken. Pressemeddelelser er primært til dig, der arbejder som journalist, eller dig, der vil opdateres øjeblikkeligt og direkte, fx om renteændringer.

Om Nationalbanken

Statens låntagning og gæld 2016

Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 2016. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den højest mulige kreditvurdering med stabilt outlook. Det fremgår af rapporten Statens låntagning og gæld 2016, som Nationalbanken har offentliggjort i dag.


Deling

31. januar 2017

Nationalbanken offentliggør i dag rapporten Statens låntagning og gæld 2016. Hovedbudskaberne i rapporten er:

Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 2016. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den højest mulige kreditvurdering med stabilt outlook.

Statens finansieringsbehov blev dækket til rekordlave renter i 2016. I gennemsnit solgte staten nominelle obligationer til en effektiv rente på 0,1 pct. og en gennemsnitlig løbetid på syv år. Efterspørgslen ved auktionerne over danske statsobligationer var god. I tråd med strategien blev der udstedt statsobligationer for 63 mia. kr. via auktioner og tapsalg.

Staten var aktiv i det sekundære marked for at understøtte likviditeten på det danske statspapirmarked, der blev forbedret sammenlignet med 2015.

Læs mere i rapporten Statens låntagning og gæld 2016.

Henvendelse kan rettes til Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.