Ruslands invasion af Ukraine betyder lavere vækst og højere inflation i Danmark

Forfattere Danmarks Nationalbank
Emne Pressemeddelelser fra Nationalbanken
Type Pressemeddelelser  
Årstal 2022
Offentligjort den 16. marts 2022
Abstract icon ​Nationalbankens vurdering er, at krigen reducerer BNP-væksten med ca. 1 procentpoint og øger inflationen med ca. 2 procentpoint i år. Efter en vækst i bruttonationalproduktet på 4,1 pct. i 2021 ventes BNP at stige med 2,1 pct. i år og næste år og med 1,7 pct. i 2024.

16. marts 2022

Ruslands invasion af Ukraine har store menneskelige omkostninger, først og fremmest for indbyggerne i Ukraine. Invasionen vil også få mærkbare økonomiske konsekvenser for Danmark. Det vil primært ske igennem højere prisstigninger og øget usikkerhed, der vil ramme forbrug og investeringer globalt og i Danmark.

"De menneskelige konsekvenser af invasionen er ubærlige, og mine tanker går til det ukrainske folk. Hvis vi midt i alt dette skal rette fokus på økonomien, vil invasionen og de omfattende sanktioner mod Rusland få konsekvenser for virksomheder og husholdninger. Nationalbankens vurdering er, at krigen reducerer BNP-væksten med ca. 1 procentpoint og øger inflationen med ca. 2 procentpoint i år," siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Efter en vækst i bruttonationalproduktet på 4,1 pct. i 2021 ventes BNP at stige med 2,1 pct. i år og næste år og med 1,7 pct. i 2024. Samtidig forventes forbrugerpriserne at stige med 4,9 pct. i 2022 efterfulgt af 1,4 pct. og 2,2 pct. i henholdsvis 2023 og 2024, konkluderer Nationalbanken i en ny prognose for dansk økonomi.

Ruslands invasion sker på et tidspunkt, hvor dansk økonomi var kommet tilbage i højkonjunktur, og hvor ledigheden er væsentlig lavere end før pandemien. Samtidig har danskerne akkumuleret store opsparinger hen over pandemien, og økonomien som helhed har haft et opsparingsoverskud på omkring 8 pct. af BNP de seneste år.

"Sunde offentlige og private opsparingsbalancer og meget lav ledighed giver dansk økonomi et godt udgangspunkt for at stå igennem de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine," siger Lars Rohde.

Invasionen af Ukraine har på kort tid givet anledning til nye finanspolitiske prioriteringer for at styrke forsvaret og mindske sårbarheder i energiforsyningen. Det er der råd til efter årtiers fokus på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser. Øget forsyningssikkerhed, bl.a. med fokus på energieffektivitet og vedvarende energi, vil medvirke til at sikre Danmark en robust økonomi. Finanspolitikken skal dog tilrettelægges under hensyntagen til konjunktursituationen og kapacitetspresset i økonomien.

"Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder," siger Lars Rohde.

De store stigninger i prisen på energi kan skabe et pres for at afbøde konsekvenserne for husholdningerne med den økonomiske politik. Her er det ikke en holdbar løsning at anvende subsidier eller reducere afgifter, da de vil forøge markedspriserne yderligere og virke som en indkomstoverførsel til eksportørerne af energi på bekostning af statsfinanserne i de importerende lande. I stedet er overførsler til særligt udsatte husholdninger et hensigtsmæssigt værktøj på kort sigt, da de sigter mod at understøtte forbrugsmulighederne bredt. Det er dog ikke en permanent løsning. En langsigtet holdbar løsning er derimod at omstille til billigere energiformer og energieffektivisere.

Henvendelse kan rettes til presserådgiver Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.