Nationalbankdirektør Signe Krogstrups indledende bemærkninger til præsentation af Danmarks første grønne statsobligationer

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup bød velkommen til det første investormøde vedrørende Nationalbankens kommende udstedelse af grønne statsobligationer. Hun fortalte om baggrunden for udstedelserne. Grønne udstedelser bidrager til den grønne omstilling gennem etablering af et effektivt og transparent kapitalmarked, hvor grønne investeringer kan finde de rigtige grønne projekter.