Nationalbanken bidrager jævnligt med perspektiver på det økonomiske og finansielle område til forskellige arrangementer og møder. Taler og præsentationer giver et indblik i Nationalbankens bidrag til det pågældende arrangement eller møde.

Boligfinansiering

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsens tale ved Realkreditrådets temadag

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen holdt d. 18. april en tale ved Realkreditrådets temadag. I talen fremhæver han nødvendigheden af et robust boligmarked. Det er vigtigt, at boligskattereformen som planlagt gennemføres i 2024, og at brugen af afdragsfrihed bør begrænses til robuste boligejere. Christian Kettel Thomsen sluttede af med at fremhæve analyser om energirenoveringers betydning for boligers salgspris og om oversvømmelser som en ny kilde til kreditrisiko.