Nationalbanken bidrager jævnligt med perspektiver på det økonomiske og finansielle område til forskellige arrangementer og møder. Taler og præsentationer giver et indblik i Nationalbankens bidrag til det pågældende arrangement eller møde.

Dansk økonomi

Nationalbankdirektør Signe Krogstrups tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup holdt den 25. maj en tale ved Lokale Pengeinstitutters årsmøde om den seneste økonomiske udvikling og finansiel stabilitet. Derudover kom hun ind på en række aktuelle emner i den finansielle sektor, herunder CBDC og klima.


  • Tak, fordi I har inviteret mig til at tale ved jeres traditionsrige årsmøde.
  • Jeg vil i dag starte med at tale lidt om den makroøkonomiske udvikling
    – aktuelt og i de kommende år.
  • Derefter vil jeg vende mig mod finansiel stabilitet, som igen er kommet
    i rampelyset efter den seneste tids bankuro i især USA.
  • Jeg vil slutte af med nogle bemærkninger om et par aktuelle emner i
    den finansielle sektor.

De internationale institutioner forventer en mild afmatning i den globale
økonomi

  • I udlandet tegner der sig aktuelt et billede af en afdæmpet udvikling i
    aktiviteten, robuste arbejdsmarkeder og en inflation, som er på vej
    ned – primært trukket af lavere priser på energi.
  • Prognoserne fra både OECD, IMF og Europa-Kommissionen peger
    overordnet set på en blød landing i den globale økonomi de kommende
    år.
  • Ifølge de internationale institutioner står både USA og Europa over
    for en mild afmatning i år. En afmatning, der vil bringe inflationen
    yderligere ned.

Men det kan gå værre

  • Udsigterne for den globale økonomi er forbundet med væsentlige
    nedadrettede risici.
    • Den strammere pengepolitik har løftet markedsrenterne og påvirket
      finansieringsforholdene for virksomheder og husholdninger.
      Det har svækket udlånsvæksten, hvilket er hensigten.
    • Den seneste bankuro kan dog føre til strammere kreditgivning og
      større fald i kreditvæksten og bankudlån end ventet i prognoserne.
    • Der er risiko for, at inflationen ikke falder hurtigt nok – bl.a. som
      følge af stramme arbejdsmarkeder og højere lønninger. I det tilfælde
      vil det kræve en væsentlig strammere pengepolitik og indebære
      risiko for en betydelig recession.
    • Geopolitiske spændinger kan også føre til lavere aktivitet end ventet.
  • Da Danmark er en lille åben økonomi, vil det også trække væksten
    ned herhjemme.

Der er dog også faktorer, der holder hånden under både den globale og
den danske økonomi

  • Det kraftige fald i energipriserne medfører en gradvis forbedring af
    reallønnen.
  • Sammen med de stærke arbejdsmarkeder giver det en stigning i de
    disponible indkomster og en underliggende støtte til privatforbruget i
    fx Europa.
  • Genåbningen i Kina. IMF forventer, at 35 pct. af den globale vækst i år
    kommer fra Kina.

Vækstafmatning i dansk økonomi

  • I vores seneste prognose fra marts forventer vi en aftagende økonomisk
    vækst i Danmark, fra 3,6 pct. sidste år til 0,9 pct. i år.
  • Det skyldes modvind på eksportmarkederne, lavere investeringer og
    afdæmpet privat forbrug, hvilket bl.a. kan tilskrives den strammere
    pengepolitik.

Særligt medicinalindustrien holder hånden under aktiviteten

  • Væksten sidste år og i år er i høj grad drevet af stigende produktion i
    medicinalindustrien og afspejler formentlig øget produktion og eksport
    uden for Danmarks grænser, men som indgår i dansk BNP.
  • Vi vurderer derfor, at fremgangen i medicinalindustrien ikke øger kapacitetspresset i dansk økonomi i nævneværdigt omfang. Beskæftigelsen
    er heller ikke steget væsentligt i industrien.
  • Ser man bort fra medicinalindustrien, har den øvrige industriproduktion
    generelt haft en vigende tendens det seneste år. Det samme gælder
    det private forbrug, der er påvirket af udhulingen af købekraften.
  • Den underliggende aktivitetsudvikling i dansk økonomi er derfor
    mere afdæmpet – bl.a. som følge af en afdæmpet produktivitetsvækst.
  • Det har endnu ikke sat et tydeligt aftryk på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er fortsat med at stige i begyndelsen af 2023, og ledigheden
    er forblevet lav.

Presset ventes at tage af – men fra et højt udgangspunkt

  • Efterhånden som modvinden på eksportmarkederne lægger sig, og
    husholdningerne genvinder købekraft, forventer vi, at væksten tiltager
    til 1,2 pct. i 2024 og 2025.
  • Det afdæmpede vækstforløb ventes at påvirke arbejdsmarkedet i løbet
    af 2023. De kommende år ventes beskæftigelsen at falde lidt tilbage,
    mens ledigheden stiger.
  • Det betyder også, at presset på arbejdsmarkedet gradvist tager af,
    dog fra et meget højt niveau. Presset på arbejdsmarkedet vil således
    præge økonomien en rum tid endnu.

Inflationen er på vej ned

  • I Danmark er den ekstraordinært høje inflation toppet og på vej ned.
    Det skyldes overordnet set tre faktorer:
    • Energipriserne er faldet fra et meget højt niveau. Det direkte bidrag
      fra energi til inflationen var negativt i april.
    • Efterspørgslen er dæmpet af reallønsfald og højere renter.
    • Bedre udbudsbetingelser bidrager til et mindre pres på priserne.

Inflationspresset skifter fra energi til lønninger

  • Kerneinflationen – dvs. inflationen opgjort uden de direkte effekter fra
    energi og uforarbejdede fødevarer – omfatter ikke forbrugerpriserne
    på de varer, der typisk svinger mest. Derfor er den et bedre mål for
    det brede prispres i økonomien.
  • Kerneinflationen er stadig høj og er endnu ikke faldet i betydelig
    grad. Det skyldes bl.a., at indirekte effekter fra energi – herunder højere
    produktionsomkostninger – løfter forbrugerpriserne på varer og
    tjenester.
  • I de kommende år forventer vi, at inflationen falder yderligere, bl.a.
    som følge af det kraftige fald i energipriserne. Højere lønstigninger vil
    dog holde inflationen høj.

Inflationsforventningerne er stadig velforankrede

  • Vedvarende høje prisstigninger kan give et skred i inflationsforventningerne, som kan lægge kimen til en løn-pris-spiral. Det skal vi undgå.
  • De fleste data peger på, at mellemfristede inflationsforventninger –
    blandt forbrugere, finansielle markeder og eksperter – stadig er velforankrede omkring en inflation på ca. 2 pct.

Pengepolitikken og de finansielle forhold er strammet

  • For at reducere presset i økonomien og inflationspresset har centralbankerne
    i de fleste lande strammet pengepolitikken kraftigt.
  • Markedsdeltagerne forventer, at forhøjelserne af de pengepolitiske
    renter i USA og euroområdet enten er toppet eller tæt på for denne
    gang.
  • Virkningen af den strammere pengepolitik har ikke toppet endnu. Erfaringsmæssigt
    tager det noget tid, før de højere renter slår fuldt
    igennem på den økonomiske efterspørgsel – og dernæst endnu et
    stykke tid, inden den dæmpede efterspørgsel påvirker inflationen.

Vigtigt at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken

  • I mange europæiske lande har man kompenseret forbrugere og virksomheder for de højere priser via store finanspolitiske tiltag – og det i
    langt større omfang end i Danmark.
  • Det er med til at holde hånden under efterspørgslen i Europa og øger
    isoleret set både størrelsen og varigheden af presset på priserne.
  • Det er ikke hensigtsmæssigt og øger behovet for en stram pengepolitik
    og højere renter.
  • I Danmark skal finanspolitikken tage hånd om eventuelle afvigelser i
    konjunkturforholdene mellem Danmark og euroområdet, fx hvis kapacitetspresset
    i dansk økonomi er væsentligt større end i euroområdet.
  • Aktuelt er der ikke nævneværdige forskelle i kapacitetspresset i forhold
    til euroområdet, som finanspolitikken i Danmark særskilt skal
    håndtere.
  • Det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i
    at bringe inflationen ned, og der er ikke plads til at øge presset i økonomien.

I foråret 2023 opstod der bankuro, da nogle amerikanske banker samt
Credit Suisse i Schweiz kom i problemer. Særligt tre faktorer medvirker til
bankuroen:

Renterisiko og historiske rentestigninger

  • De seneste pengepolitiske rentestigninger har været historisk hurtige
    og store. Nogle mellemstore amerikanske banker har vist sig at være
    uforholdsmæssigt eksponeret over for renterisiko.
    Problemerne ville formentlig have udspillet sig anderledes, hvis bankerne
    havde været inden for EU, af flere årsager;
    • Likviditetskrav og regulering af renterisici gælder kun for de største
      banker i USA (i EU gælder det for alle banker).
    • I EU er afviklingsplaner hjørnestenen i krisehåndtering uden brug
      af statsmidler – i Danmark gælder afviklingsplaner også for de
      mindre og mellemstore banker.

Erhvervsejendomme i USA

  • Erhvervsejendomme kan fremadrettet medføre tab i særligt mellemstore
    amerikanske banker.
  • Erhvervsejendomme i USA rammes pt. af reduceret efterspørgsel efter
    fx shoppingcentre og kontorejendomme, særligt i bycentre.
  • Dette, kombineret med de stigende renter, presser priserne ned.

Indskud flytter sig hurtigt

  • Både Silicon Valley Bank, First Republic Bank og Credit Suisse oplevede
    usædvanligt store og hurtige udtræk af indlån, hvilket var med
    til at forstærke bankernes problemer.
  • Episoden viste, at digitaliseringen i dag gør det muligt at trække indlån
    ud meget hurtigere sammenlignet med i årene omkring finanskrisen.
  • Udtræk af indlån sker, hvis der ikke er tillid til den pågældende bank.

Vender vi blikket tilbage mod Danmark, er der tre budskaber i den
forbindelse:

Bankuroen har ikke udfordret den finansielle stabilitet i Danmark

  • I Europa medførte uroen, at det blev dyrere for bankerne at udstede
    gældsinstrumenter i foråret 2023. Uroen har dog lagt sig igen, og priserne
    på bankernes gældsudstedelser er forbedret.
  • Uroen har ikke udfordret den finansielle stabilitet i Danmark, men har
    understreget, at banker bør have fokus på:

God risikostyring

  • Smitteeffekter understreger behov for god risikostyring. Usikkerhed
    om én bank kan hurtigt sprede sig på tværs af landegrænser og potentielt
    til hele den finansielle sektor.
  • Den enkelte bank skal kende stabiliteten af egne indlån og sikre, at likviditetsstyringen
    tager højde herfor. Det bidrager til en robust likviditetsposition.
  • En sund likviditetsstyring indebærer bl.a. tilpasning af likviditetspositionen
    efter tilstrækkelige likviditetsstresstests.

Overdækning til de regulatoriske krav

  • Selv i perioder med uro på de finansielle markeder, hvor refinansiering
    af udløbne udstedelser kan være vanskelig, skal institutterne fortsat
    kunne opfylde deres krav.
  • Pengeinstitutterne bør derfor have en fornuftig overdækning til de regulatoriske
    krav for at sikre, at de kan modstå perioder med stress.
  • Likviditetssituationen i de danske institutter vurderes generelt at være
    robust.

Vigtigt at være opmærksom på stabiliteten af indlånsbasen

  • I de ikke-systemiske banker er en stor andel (ca. 70 pct.) af indlånet
    dækket af indskydergarantien.
  • Ligeledes stammer en stor del af indlånet (ca. 80 pct.) fra detailkunder,
    hvilket også bidrager til at øge stabiliteten.

Institutterne har generelt stigende overdækning til de regulatoriske krav

  • Men der ses stor spredning på tværs af institutter.
  • Stigende renter og høj inflation har endnu ikke givet anledning til en
    væsentlig stigning i tab og misligholdte lån.
  • Institutterne skal dog være forberedt på, at disse tab kan komme –
    her kan de få brug for deres overdækning.

Opbygning af den kontracykliske kapitalbuffer sikrer et ekstra værn, som
kan frigives ved stress i det finansielle system

  • Den kontracykliske buffer blev frigivet under Corona i 2020.
  • I marts 2022 henstillede Det Systemiske Risikoråd til regeringen at
    hæve den kontracykliske buffer fra 2 til 2,5 pct. Henstillingen blev
    fulgt, og pr. 31. marts 2023 er bufferen nu opbygget til 2,5 pct.
  • Det giver institutterne en ekstra stødpude, til når udviklingen vender,
    og risici og tab materialiseres.

Højere renter påvirker boligejernes rentebetalinger på restgæld, men
mange er godt rustet

  • Boligejerne har historisk været kilde til tab hos bankerne, og derfor
    har vi i Nationalbanken også fokus på, hvordan boligejerne klarer
    rentestigningerne.
  • Rentestigningerne vil tydeligvis tære på boligejernes robusthed, men
    mange er godt rustet til at håndtere de stigende renteudgifter.

Andelen af boligejere med variabelt forrentede lån er steget, hvilket
øger følsomheden overfor renteændringer

  • Over 200.000 danske boligejere omlagde deres fastforrentede realkreditlån
    i 2022.
  • 8 procent af alle fastforrentede realkreditlån blev omlagt til variabel
    rente. Boligejere, der optager lån med variabel rente og afdragsfrihed,
    bør have tilstrækkelig luft i økonomien til at kunne håndtere
    store rentestigninger.
  • I kreditvurderingerne skal kreditinstitutterne fortsat have opmærksomhed
    på boligejernes økonomiske robusthed.

Ikke entydigt om konverteringer til variable rente påvirker husholdningernes
robusthed samlet set

  • Boligejerne realiserede en samlet kursgevinst på 52 mia. kr. i 2022
    samt første kvartal af 2023. Heraf blev 52 pct. og 17 pct. brugt til at nedbringe henholdsvis realkredit- og bankgæld. 30 pct. blev trukket
    ud som likviditet.
  • Vi ser nu, at år-til-år-væksten i realkreditudlånet er negativ.
  • Visse husholdninger, som har omlagt deres lån fra fast til variabel
    rente, ventes at betale en højere ydelse, end hvis de ikke havde foretaget
    låneomlægning. Den gennemsnitlige stigning er dog begrænset.
  • Omlægningerne til rentetilpasningslån øger boligejeres eksponering
    for renterisiko. Nationalbanken vurderer, at der ikke er væsentlig risiko
    for større tab hos kreditinstitutterne som følge af stigende renter
    og omlægning til variable lån.
  • I Danmark udgør variable boliglån en mindre andel af det samlede
    boligudlån ift. andre nordiske lande, hvor rentegennemslaget pt. går
    hurtigere.
  • Selvom at husholdningerne er godt rustet til at håndtere rentestigningerne,
    vil det medføre, at de reducerer deres forbrug, og det kan få
    betydning for virksomhederne.
  • Det er derfor vigtigt at holde fokus på særligt de konjunkturfølsomme
    brancher.

Små virksomheder er mindre robuste og mere udsatte ved stigende priser
og renter

  • De konjunkturfølsomme virksomheder, som i forvejen er udfordret af
    stigende omkostninger, kan nemlig blive presset af det faldende forbrug.
  • Små virksomheder er særligt udsatte, da de er mindre robuste i udgangspunktet, jf. figuren til venstre.
  • Det kan især give tab i de mellemstore banker, der er særligt eksponeret
    mod dette segment, jf. figuren til højre.
  • Bankernes egne opgørelser af kreditkvalitet viser ikke tydelige tegn
    på, at erhvervskundernes kreditkvalitet er væsentligt forringet.

Kreditinstitutterne har stor eksponering mod udlejningsvirksomheder

  • Stigende renter og økonomisk afmatning øger risikoen for, at virksomhederne i ejendomsbranchen ikke kan servicere deres gæld. De
    stigende renter øger afkastkravet på erhvervsejendomme, hvilket kan
    føre til kraftige prisfald.
  • Udlejningsvirksomheder har tidligere forårsaget betydelige tab. I lighed
    med situationen op til finanskrisen har kreditinstitutterne store
    eksponeringer mod udlejningsvirksomheder, der som hovedaktivitet
    udlejer ejendomme til beboelses- eller erhvervsformål.
  • Udlånsvæksten har dog ikke været tilsvarende høj, og udlejningsvirksomhederne fremstår mere modstandsdygtige over for tab.
  • Højere renter og faldende indtjening vil dog reducere visse virksomheders
    gældsserviceringsevne betydeligt.
  • Der er mange emner, der har stor betydning for den finansielle sektor
    i dag og fremadrettet. Det gælder bl.a.:
    • Cyberrobusthed,
    • Katastrofeberedskab,
    • Overgangen fra Kronos2 til TARGET Services,
    • Kontanternes rolle i samfundet,
    • Og meget andet.
  • I dag vil jeg fokusere på to emner; CBDC og klima.
  • ECB arbejder på en potentiel indførsel af en borgervendt digital euro.
    I første omgang rammer det ikke danskerne, men hvis der kommer en
    digital euro, vil den også påvirke danske banker.

Digital euro er digitale centralbankpenge udstedt af ECB direkte til borgerne
i euroområdet

  • Borgere ville i givet fald få adgang til en konto, hvor indestående vil
    være et direkte krav mod ECB, som kan benyttes til betalinger med tilknyttede betalingsløsninger.
  • En given digital euro vil sandsynligvis blive distribueret af banker.
  • Der vil blive implementeret en grænse for hvor mange digital euro
    borgere i euroområdet kan holde.
  • En såkaldt ”vandfaldsfunktion” skal sikre automatiske overførsler mellem
    borgernes digital euro konto og konto med bankindskud. Det bidrager
    til, at betalinger med digital euro kan gennemføres effektivt.
  • De aktører, der distribuerer digital euro, vil formentligt blive ansvarlige
    for at udvikle vandfaldsfunktionen.

ECB udvikler systemet og Kommissionen kommer med et regulatorisk
rammeværk

  • ECB har gennemført en række undersøgelser af muligheden for at
    indføre en digital euro, herunder af væsentlige designvalg. Der udestår
    formelle beslutninger, før en digital euro kan realiseres.
  • ECB forventes i efteråret 2023 at træffe beslutning om, hvorvidt der
    skal iværksættes en såkaldt realiseringsfase af den digitale euro, men
    en endelig beslutning af indførsel tages formentligt tidligst i 2025.
  • Kommissionen forventes ultimo juni 2023 at fremlægge et forslag, der
    fastsætter de regulatoriske rammer for digital euro.

Nationalbanken har fokus på, hvordan en given digital euro kan påvirke
danske forhold

  • Hvordan danske banker kan blive påvirket af en given digital euro vil i
    høj grad afhænge af:
    • Hvordan den endeligt vil blive designet.
    • Hvorvidt borgere fra ikke-euro-lande under visse forudsætninger
      kan få adgang til digital euro.
    • Og hvordan denne i så fald distribueres til danskerne.
  • Tre hovedargumenter fremføres generelt fra centralbanker, som overvejer
    indførsel af borgervendt CBDC. På tværs af lande er der stadig
    forskellige synspunkter på, om en borgervendt CBDC er svaret på
    konkrete problemstillinger.

Sikre borgernes adgang til centralbankpenge, herunder disses rolle som
monetært anker:

  • Der er teorier om, at tilliden til det finansielle system beror på, at borgere
    kan omveksle private penge (bankindskud) til kontanter.
  • Fra et dansk perspektiv ser vi ikke, at centralbankpenge/kontanter
    nødvendigvis spiller en forankrende rolle i tilliden til private penge:
    • Faldet i brugen af kontanter har primært været drevet af borgeres
      tilvalg af digitale løsninger.
    • Opsparing og opbevaring af midler sker fortrinsvis i digitale
      penge, dvs. bankindskud frem for kontanter.
    • Udbredelsen af straksbetalinger i Danmark bidrager til at sikre tilliden
      til digitale penge.
    • Generel tillid til banksektoren, fx understøttet af regulering og indskydergaranti, spiller en central rolle i forhold til tilliden til private
      penge.

Beskytte strategisk autonomi og monetær suverænitet i Europa:

  • Nogle peger på CBDC som et muligt værn, hvis nye betalingsmidler
    eller fremmed valuta vinder indpas.
  • En borgervendt CBDC er også set af nogle som et muligt alternativ i
    tilfælde af, at løsninger udbudt af private (udenlandske) aktører bliver
    gjort utilgængelige.
  • Fra Nationalbankens perspektiv er det ikke entydigt, hvorvidt en borgervendt
    CBDC kan forhindre indtrængning af fremmede valutaer og
    betalingsudbydere.
    • Det der betyder noget for borgernes valg af betalingsmidler er
      pris, effektivitet og såkaldt ”convenience”.
    • Regulering og videreudvikling af den eksisterende betalingsinfrastruktur
      er oplagte redskaber i den henseende.
    • Danmark har en veludviklet finansiel infrastruktur, finansiel stabilitet
      og stabile priser og har derigennem et godt udgangspunkt for
      at modstå valutasubstitution og udfordringer af den monetære suverænitet. En væsentlig andel af den danske økonomi foregår i
      danske kroner (herunder den offentlige sektor, dvs. lønninger,
      ydelser, indkøb af services og skattebetalinger).

Et værn mod private aktørers markedsdominans på betalingsmarkedet:

  • Betalingsmarkedet kan risikere at konvergere mod få meget store aktører
    til skade for konkurrence og innovation. I nogle lande ses udviklingen
    af en borgervendt CBDC, med tilhørende betalingsinfrastruktur,
    som et værn mod dette.
  • Fra Nationalbankens perspektiv er det ikke entydigt, at borgervendt
    CBDC er nødvendig eller kan forhindre private aktørers markedsdominans.
    Det, der betyder noget, er borgernes valg af betalingsmiddel,
    og regulering, håndhævelse af konkurrenceret og videreudvikling af
    betalingsinfrastrukturen er oplagte redskaber.

Ingen planer om at udstede borgervendt CBDC i Danmark

  • • På nuværende tidspunkt og med de forbundne store omkostninger
    ved at udvikle en borgervendt CBDC og mulige risici er det i dag ikke
    tydeligt for Nationalbanken, hvordan borgervendt CBDC kan skabe
    en væsentlig ekstra værdi i forhold til de eksisterende løsninger i Danmark.

Følger udviklingen og holder muligheder åbne

  • Der pågår meget arbejde i relation til CBDC i landene omkring os.
  • Ud fra en målsætning om at følge og forholde sig til udviklingen i
    CBDC vil vi løbende vurdere, om CBDC er en nyttig løsning i Danmark.

Klimaforandringer og den grønne omstilling kræver en historisk indsats
med betydelige økonomiske og finansielle konsekvenser

  • Klimaforandringerne kan også smitte af på stabiliteten i det finansielle
    system og på bankerne.
  • Fx kan finansielle institutter være udsatte, hvis klimarelaterede risici
    kommer til udtryk i kredittab, og derfor er det noget, Nationalbanken
    har fokus på.
  • Derudover spiller bankerne en væsentlig rolle i finansieringen af den
    nødvendige omstilling. Her er kreditvurdering og prisning af klimarelaterede risici særligt vigtigt.

Klimarelaterede risici kan være svære at identificere og prisfastsætte

  • Planchen illustrerer to eksempler på Nationalbankens analyser af klimarelaterede
    risici.
  • For det første kan lav energieffektivitet kan presse boligmarkedet
    særligt i landdistrikter.
  • I EU forhandles der om at stille højere krav til bygningers energieffektivitet,
    hvilket kan kræve dyre energirenoveringer for nogle boliger.
  • Vores analyse viser, at selvom energirenoveringer typisk kan betale
    sig selv hjem over varmeregningen, afspejles de ikke i boligprisen.
  • Visse boliger med de dårligste energimærker er placeret i landdistrikter,
    hvor boligpriserne i forvejen er lave, og hvor det kan være sværere
    at finansiere renoveringerne.
  • For det andet kan stormfloder tage til i styrke og påvirke boligers
    pantværdi negativt.
  • Nationalbankens analyser viser, at boliger i udsatte områder handles
    med en rabat i forhold til andre. Også boliger i de områder, som senere
    kan komme i risiko for oversvømmelser, bliver handlet med en
    lille rabat.
  • Der er ikke umiddelbare tegn på, at banker er mindre tilbøjelige til at
    give den yderste finansiering til boliger i risiko for oversvømmelse
    end til andre.

For at forstå klimarelaterede risici til bunds har vi fortsat arbejde foran
os

  • Forudsætningen for, at den finansielle sektor kan bidrage positivt til
    den nødvendige omstilling, er i god tid at forholde sig aktivt til de risici,
    som omstillingen kan medføre.
  • Det kræver mere data og mere transparens.
  • Bankerne arbejder allerede intenst med emnet, men klimaudfordringen
    er kommet for at blive, og vi har fortsat et arbejde foran os, før vi
    har tilstrækkeligt overblik.