WP 26/2005: A Comparative Analysis of the Determinants of Financial Distress in French, Italian and Spanish firms

Forfattere Rommer, Anne Dyrberg
Emne Kapitalmarkedsforhold og finansiel stabilitet; Finansiel stabilitet; Erhvervsvirksomheder og husholdninger
Type Working paper
Årstal 2005
Offentligjort den 18. maj 2005
Abstract icon De faktorer, der fører til økonomiske vanskeligheder i italienske, spanske og franske små og mellemstore virksomheder, analyseres i et forsøg på at finde ud af, om det er de samme eller om det er forskellige faktorer, der fører til økonomiske vanskeligheder i landene. For at kunne foretage analysen estimeres individuelle kreditrisikomodeller for alle tre lande. Til analysen benyttes et datasæt, som er leveret af Bureau van Dijk. Det fantastiske ved datasættet er, at det muliggør sammenligning på tværs af landene. En minus ved datasættet er imidlertid, at det ikke er lige så godt, som nogle af de datasæt, der er brugt i individuelle lande studier (forstået på den måde, at et antal virksomheder dropper ud af panelet uden forklaring). Sammenligningen af signifikans-niveauet og fortegnet af parameter estimaterne viser, at på trods af, at der er visse ligheder mellem landene, så er der også store forskelle mellem landene. Afkastningsgraden og solvensgraden er nogle af de variabler, der påvirker landene på samme måde. De variabler, der ikke er signifikante i alle lande eller har forskelligt fortegn, er lån i forholdet til aktiverne, størrelse, alder, juridisk form og stor koncentration af ejerskab. Foruden de individuelle kreditrisikomodeller estimeres en samlet kreditrisikomodel for alle tre lande. Da estimater af sandsynligheden for at ende i økonomiske vanskeligheder kræver en stor mængde data, tillader Basel II, at banker slår deres data sammen med andre banker. Herved er et antal af internationale data projekter opstået, hvor banker fra forskellige lande slår deres data sammen. På grund af denne udvikling, og da, endvidere, mange kreditinstitutioner i Europa har engagementer i flere lande, da er valget mellem en individuel kreditrisikomodel og en fælles kreditrisikomodel relevant, når kapitalkravene skal regnes ud for bankerne. Sammenligningen af de signifikante variabler og deres fortegn og forudsigelsesevnen i de tre landemodeller og den fælles kreditrisikomodel viser, at resultaterne i den fælles model er ret forskellige fra resultaterne i landemodellerne. Der er få studier, der på tværs af lande sammenligner de faktorer, der fører til økonomiske vanskeligheder. Så vidt vi ved, er dette det første komparative studie af kreditrisikomodeller estimeret for en forholdsvis homogen gruppe af lande. Dermed udfylder studiet et hul i litteraturen.