Working Paper præsenterer forskningsarbejde fra både ansatte i Nationalbanken og vores samarbejdspartnere. Working Paper henvender sig primært til dig, som er fagpersoner, og til dig med interesse for forskning inden for centralbankvirksomhed samt økonomi og finans i bredere forstand.

WP 39/2006: Price Setting Behaviour in Denmark. A Study of CPI Micro Data 1997-2005June 2006

Papiret præsenterer en omfattende empirisk analyse af pristræghed og prisfleksibilitet i Danmark. Vores datasæt indeholder de detaljerede priser, som Danmarks Statistik indsamler til beregning af det danske forbrugerprisindeks. Datasættet dækker perioden 1997-2005 og består af omkring 2,7 millioner månedlige prisobservationer. Materialet afslører en betydelig heterogenitet i frekvensen og størrelsen på prisændringer på tværs af sektorer og produkter. Prisstigninger forekommer hyppigst, men prisnedsættelser er ikke ualmindelige. Generelt er prisændringerne store sammenlignet med inflationstakter, man kan beregne ud fra aggregerede prisindeks. Vi undersøger, i hvilket omfang prisændringerne følger et sæsonmønster og er påvirket af ændringer i indirekte skatter og inflationsniveau. Vores resultater understreger, at der er betydelige pristrægheder, og giver støtte til både tids- og tilstandsafhængige modeller for prisdannelsen.