Working Paper præsenterer forskningsarbejde fra både ansatte i Nationalbanken og vores samarbejdspartnere. Working Paper henvender sig primært til dig, som er fagpersoner, og til dig med interesse for forskning inden for centralbankvirksomhed samt økonomi og finans i bredere forstand.

Dansk økonomi

WP 75/2011: Has the Fed Reacted Asymmetrically to Stock Prices?

Eksisterende studier af aktivprisers potentielle rolle i pengepolitiske beslutninger bygger på en implicit antagelse om, at centralbanker reagerer fuldstændig symmetrisk på bevægelser i aktivpriser. Denne artikel tilføjer et nyt perspektiv til debatten ved at tillade, at den pengepolitiske reaktion på henholdsvis stigninger og fald i aktiepriser ikke nødvendigvis er den samme. For at undgå endogenitetsproblemer benytter jeg en metode, som sikrer identifikation ved at udnytte heteroskedasticiteten i de stød, som rammer aktiemarkedet. På denne måde demonstrerer jeg, at The Federal Reserve (den amerikanske centralbank) i perioden 1998-2008 netop har reageret asymmetrisk på aktiepriser. Et fald på 5 pct. i aktieindekset S&P 500 forøger sandsynligheden for en efterfølgende rentenedsættelse på 25 basispoint med 1/3. Derimod fører en tilsvarende aktieprisstigning ikke til nogen signifikant renteændring.