Øvrige publikationer kan fx være bøger, kvartalsoversigter, årsberetninger og økonomiske oversigter fra ECB, ph.d.-afhandlinger og Nationalbankens politikker.

Finansiel stabilitet og finansielle risici

Essays in Payment Systems and Financial Stability

Denne afhandling består af tre papirer indenfor emnerne betalingsformidling og finansiel stabilitet. Det første papir med titlen The Topology of Danish Interbank Money Flows er udarbejdet sammen med Morten L. Bech. Papiret indeholder den første topoligiske analyse af strømme af interbank-betalinger mellem danske banker. Vi identificerer to forskellige netværk; et pengemarkedsnetværk bestående af dag-til-dag lån i pengemarkedet og et betalingsnetværk bestående af alle øvrige transaktioner, primært afvikling af betalinger på vegne af bankkunder og bankernes egne betalinger. Strukturen i disse to netværk er forskellig i og med at typerne af transaktioner i de to netværk er forskellige. Desuden påvirkes netværkenes struktur af sæsoneffekter og at midlertidige stop i afviklingen af betalinger. Resultaterne i afhandlingens andet kapitel Competition from Settlement Banks in RTGS-Systems: The Case of Indirect Settlement viser, at afvikling af betalinger udenfor et Real Time Gross Settlement (RTGS)-system kan være et optimalt valg for en bank. Indirekte afvikling af betalinger via en afviklingsbank muliggør nemlig afvikling af betalinger fra en bank, der ikke er medlem af RTGS-systemet, til en bank, der er med i RTGS-systemet. Der er tre mulige markedsligevægte; 1) alle banker afviklinger betalinger indirekte via en afviklingsbank; 2) alle banker afvikler betalinger direkte i et RTGS-system eller 3) de store banker afvikler betalinger i RTGS-systemet og de små banker afvikler betalinger indirekte via en afviklingsbank. Dog er 1) og 2) de eneste mulige ligevægte i de tilfælde, hvor afviklingsbanken får større profit hvis alle banker afvikler indirekte end hvis kunde små banker afvikler betalinger via afviklingsbanken. Modellens resultater viser, at markedsløsningen afviger fra en samfundsplanlæggers optimale valg. Selvom markedsløsningen ændres af at udvide med modellen med risiko for at bankerne og afviklingsbanken kan blive illikvide, så er markedsløsningen stadig inefficient. Det tredje papir er Financial Soundness in Danish Banks: Does the Composition of Customers Matter? Så vidt jeg ved, er dette det første papir, der analyserer sammenhængen mellem bankers finansielle sundhed og deres udlån til specifikke brancher og sektorer. Bankernes finansielle sundhed måles med den såkaldte Z-score metode, som kombinerer tre forskellige indikatorer for bankernes sundhed. Resultaterne viser at effekten af kundesammensætningen opdelt på brancher hhv. sektorer er overraskende lille, idet konjunktureffekter og bankernes størrelse har stor betydning for bankernes finansielle sundhed.