Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Betalingsbalance

Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen

I analysen undersøges det, hvordan globaliseringen kan påvirke Danmarks betalingsbalance. Globaliseringen betyder, at de varer, som danske virksomheder sælger i udlandet, i stadig større omfang er helt eller delvist produceret i udlandet. Det gør det vanskeligere at fortolke udviklingen i import, eksport, formueindkomst og BNP, fordi den kan blive påvirket af virksomhedernes placering af hovedsæde og interne regnskabsstruktur.