Working Paper præsenterer forskningsarbejde fra både ansatte i Nationalbanken og vores samarbejdspartnere. Working Paper henvender sig primært til dig, som er fagpersoner, og til dig med interesse for forskning inden for centralbankvirksomhed samt økonomi og finans i bredere forstand.

International økonomi

Working paper: Liquidity Constraints in the U.S. Housing Market

Vi viser, at boligformuen i USA er meget illikvid, trods det at boligejerne har en række instrumenter til rådighed med hensyn til at udnytte deres friværdi. Den konklusion når vi til ved at undersøge konsekvenserne af likviditetsbegrænsninger i en kvantitativ livscyklusmodel, hvor vi udtrykkeligt tager højde for centrale institutionelle forhold på det amerikanske bolig- og realkreditmarked. Vi finder, at der er betydelige friktioner på realkreditmarkedet, som hindrer boligejerne i at udnytte deres friværdi, og at de fleste boligejere holder forbruget på et lavt niveau af forsigtighedshensyn.