Boligejere nedsætter forbrug, når afdragsfriheden slipper op

Nyt - Januar 2020 - nr. 1

Forfattere Danmarks Nationalbank
Emne Boligfinansering; Husholdningernes balancer
Type Nyt
Årstal 2020
Offentligjort den 9. januar 2020
Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.