Betalinger før, under og efter corona-nedlukningen

Analyse - September 2020 - nr. 16

Forfattere Heisel, Jakob Mølgaard; Koch, Marianne C.; Pedersen, Stefan Bak
Emne Detailbetalinger; Kontanter; Betalingsformidling; Betalingsinfrastruktur; Corona
Type Analyse
Årstal 2020
Offentligjort den 16. september 2020
Corona-pandemien og nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 indebar betydelig usikkerhed for mange husholdninger. Nedlukningen og frygten for smitte medførte store omvæltninger i forbrugsmønstre og betalingsvaner. Denne analyse ser på forbrugernes betalingsvaner før, under og efter corona-nedlukningen. Analysen baserer sig på en række datakilder, som anvendes til at udlede hovedtendenser i betalingsadfærden i Danmark under nedlukningen og i genåbningens første faser.