Dette papir sigter mod dels at teste forbrugsmodellers mikrogrundlag, dels at kvantificere de makroøkonomiske effekter af heterogenitet i forbrugsadfærd. Vi udvikler en ny metode til at estimere forbrugets følsomhed over for permanente og midlertidige indkomststød og anvender den på danske registerdata. Vi finder, at husholdninger, hvis disponible indkomst reduceres som følge af en rentestigning, har betydeligt større forbrugstilbøjelighed end husholdninger, hvis disponible indkomst forøges. Denne renteeksponeringskanal har potentielt større betydning end den intertemporale substitutionskanal, som dominerer i ny-keynesianske modeller med én repræsentativ agent.

Vi implementerer en machine learning-model, som i litteraturen har vist sig at være god til at forudsige konkurser, og vi viser, at den ekstra kompleksitet i modellen ikke medfører, at modellen er bedre til at modellere korrelationer i virksomhedskonkurser end traditionelle konkursmodeller. I stedet implementerer vi en frailty-model, som direkte introducerer korrelation i konkurser. Denne model er i stand til at rangere virksomheder efter deres kreditrisiko, samtidig med at den korrekt vurderer risikoen i en portefølje af virksomhedslån.

Markedet for collateralized loan obligations, CLOs, modstod finanskrisen med minimale tab sammenlignet med andre strukturerede asset-backed securities. Vi undersøger en unik egenskab ved CLO'er – at CLO-manageren aktivt forvalter låneporteføljen ved at sælge og købe lån. Vi finder, at mere aktive CLO'er handler til bedre priser, yder højere afkast til egenkapitalinvestorer og holder konkursraten i låneporteføljen lavere end mindre aktive CLO'er.

Kan virksomheders investeringer fremmes ved hjælp af monetære stimuli? Vi adresserer dette spørgsmål ved at undersøge ECB's Longer-Term Refinancing Operations (LTRO'erne) fra 2011/2012. Om end at vi finder at LTRO'erne decelererede faldet i virksomheders investeringer i eurozonen så viser vores resultater også at bankernes benyttelse af LTRO-midler er negativt associeret med deres kunders' investeringer. Samlet set tydeliggør denne artikel vanskelighederne ved at fremme investeringer gennem tilførsel af likviditet til banksystemet.

I papiret undersøger jeg konjunkturdynamikken i løbetidsstrukturen for amerikanske ikke-finansielle virksomheders gæld. For at gøre rede for de dokumenterede fakta konstruerer jeg en kvantitativ dynamisk ligevægtsmodel, hvor virksomheder optimalt vælger deres løbetidsstruktur for gælden. Modellen kan matche stiliserede fakta om niveauet for og dynamikken i gældens løbetidsstruktur, både samlet set og for de forskellige virksomhedsstørrelser.

Dette working paper analyserer effektiviteten af finanspolitiske instrumenter ved rentens nedre nulgrænse (ZLB) i en ikke-lineær Nykeynesiansk DSGE model. Selv om den offentlige forbrugsmultiplikator er højere ved ZLB, afhænger dens størrelse dog betydeligt af rationelle forventninger til likviditetsfældens længde. Set i lyset af dette resultat indikerer markedsforventninger i begyndelsen af 2009, at forventningerne til American Recovery and Reinvestment Act i USA muligvis har været for optimistiske.

Vi analyserer fordele og omkostninger ved at øge kapitalkrav for danske banker. Omkostningerne er lave, hvis bankerne ikke udbetaler dividender, og hvis det krævede afkast falder i takt med, at bankkapital akkumuleres. En forøgelse af kapitalkravet fra dets nuværende niveau mindsker sandsynligheden for finansielle kriser og de langvarige outputtab, der er forbundet med dem. Vi bekræfter, ved brug af data for Danmark og modeller udviklet til analyse af dansk økonomi, resultater fra andre studier for andre lande: Fordelene ved at øge kapitalkrav er større end omkostningerne.

Kreditinstitutter benytter i stigende omfang Contingent Convertible Bonds, CoCo'er, til at opfylde en andel af deres kapitalkrav. Denne artikel giver en grundig introduktion til CoCo'er – produktet, dets brug i reguleringen, markedet og de specifikke risici, som investorerne står over for. Forskellige modeller illustrerer, at kompleksiteten i produktet gør det svært at bruge CoCo'er til at udlede information om udstederens finansielle tilstand, ligesom de mange CoCo-specifikke risici gør det usikkert, om prisen for CoCo'er udgør en nedre grænse for prisen på egenkapital.