Vi undersøger konsekvenserne af en koordineret finans- og pengepolitisk strategi, der sigter mod at skabe en kontrolleret stigning i inflationen for at opnå en målrettet nedbringelse af den offentlige gæld. Under den strategi indfører de finanspolitiske myndigheder et nødbudget uden pålagte bestemmelser for, hvordan budgettet skal bringes i balance, mens den pengepolitiske myndighed tolererer en midlertidig stigning i inflationen for at imødekomme det finanspolitiske nødbudget.

Vi undersøger virkningerne af panik i skyggebanksektoren i en makroøkonomisk model med et rigt finansielt system, der omfatter indlånsfinansierede detailbanker og engrosfinansierede skyggebanker. Modellen matcher kvantitativt dynamikken ved de vigtigste variabler i forbindelse med finanskrisen i USA. Interventioner på engrosfinansieringsmarkedet svarende til dem, der blev gennemført af den amerikanske centralbank i 2008, reducerede faldet i produktionen med omkring et halvt procentpoint. Generelt reducerer centralbankinterventioner volatiliteten i produktionen og sandsynligheden for panik i banksektoren.

Jeg behandler data om kreditkortforbrug gennem en input-output-model med en branchemæssig kobling med henblik på at beregne produktionsreaktionerne på COVID-19-pandemien på brancheniveau. Forbrugsreaktionerne på brancheniveau er meget spredte og endda positive for nogles vedkommende. Men alle brancher lider produktionstab. Produktion af halvfabrikata stabiliserer produktionen. Det betyder, at den branchemæssige spredning af det endelige forbrug er større end den branchemæssige spredning af produktionen.

Analysen anvender to årtiers information fra administrative registre på individniveau til at undersøge sammenhængen mellem pensionsformue og gældsopbygning. En stigning i pensionsformuen på 1 krone fører til en stigning på 26 øre i den samlede gæld. Likviditetsbegrænsninger spiller en betydelig rolle for den øgede gældsætning, ligesom en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

Den lave inflation, man har kunnet observere i USA gennem det seneste årti, er svær at forene med traditionelle målinger af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi viser, at en alternativ opfattelse af ledige ressourcer, der omfatter arbejdstagernes tilbøjelighed til at søge nyt job, kan forklare den manglende inflation.

De pengepolitiske renter er negative i en række lande, herunder Danmark. Der har været udtrykt bekymring for, om det i nogle tilfælde har haft uønskede effekter på bankernes udlånsrenter. Vi viser, at gennemslaget til danske bankers udlånsrenter fortsat er positivt, og vi finder ikke indikationer på, at de negative renter har svækket bankernes udlån. Gennemslaget fra de pengepolitiske renter til bankernes udlånsrenter aftog omkring finanskrisen, og vi viser, at det hovedsageligt var drevet af de banker, der havde påtaget sig mest risiko før krisen.

Vi måler den varierende styrke af makrofinansielle sammenhænge over tid i og på tværs af den amerikanske økonomi og økonomien i euroområdet. De vigtigste resultater viser, at euroområdet er uforholdsmæssigt mere følsomt over for stød i den amerikanske makroøkonomi og finansielle sektor. Endvidere ses det, at mens de makrofinansielle interaktioner løbende er steget i euroområdet siden slutningen af 1980’erne, har de i USA været forbundet med udsving i form af meget lange cyklusser med indbyrdes makrofinansiel afhængighed.

Var faldet i niveauet og volatiliteten i inflationen i de sidste 30 år resultatet af held eller en god pengepolitik? Vi vurderer inflationserfaringerne i Canada, der tidligt vedtog en inflationsmålrettet pengepolitik. Held og lykke forklarer kun en mindre del af ændringerne i inflationen. Størstedelen af stabiliseringen i inflationen og output kan forklares af påvirkningen af forventningerne.

Typisk antages det i konkursmodellering af virksomheder, at kovariaterne har en lineær effekt på log-hazard-skalaen, ingen vekselvirkninger, og at der kun er en enkel additiv latent faktor på log-hazard-skalaen. Med udgangspunkt i et datasæt bestående af amerikanske virksomheder viser vi i dette papir, at disse standardantagelser er for strenge og at de har en betydning i praksis. Vi foreslår i stedet en frailty-model, der letter disse antagelser og tager højde for tidsvarierende kovariater, samtidig med at den er i stand til at forecaste for arbitrære virksomhedsporteføljer.

Vi undersøger, hvordan boligejernes forbrug reagerer, når afdragsfriheden slipper op på afdragsfrie realkreditlån. Ved en gennemsnitlig stigning i afdrag på 9 pct. af den årlige indkomst falder forbruget med 3 pct. af indkomsten i det år, hvor afdragsfriheden slipper op. Denne nedgang i privatforbruget er vedvarende, men påvirker kun en lille gruppe låntagere med høj gældsætning, som måske ikke har mulighed for at opnå en ny afdragsfri periode.

Vi viser, at systemisk risiko i banksektoren skaber makroøkonomisk usikkerhed. Vi udvikler en model for en produktionsøkonomi med en banksektor, hvor finansielle begrænsninger for banker kan føre til bankkriser. Vi finder, at en højere sandsynlighed for en bankkrise øger usikkerheden i den samlede økonomi. Vi undersøger implikationerne af denne usikkerhed for konjunkturcykler, aktivpriser og makroprudentiel regulering. Usikkerhed drevet af risiko for bankkriser forstærker udsving i konjunkturerne og øger risikopræmierne for aktivpriser. En kontracyklisk kapitalbuffer mindsker risikoen for bankkriser og makroøkonomisk usikkerhed.

Makroøkonomiske statistikker for direkte investeringer er påvirket af finansielle centre med enorme ind- og udadgående beholdninger. Dette papir anvender nye datakilder med henblik på at estimere det globale netværk for direkte investeringer, hvor reelle investeringer adskilles fra fantominvesteringer og nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland. Vi finder, at fantominvesteringer i tomme selskaber uden forbindelse til den lokale økonomi udgør knap 40 pct. af de globale direkte investeringer.

Jeg definerer erhvervsgrupper, der dækker flere brancher, som “bredere” erhvervsgrupper. Jeg undersøger breddens konsekvenser for mismatch mellem ledige arbejdstagere og ledige stillinger på tværs af erhvervsgrupper og brancher. Jeg finder empirisk bevis for, at arbejdstagere i bredere erhvervsgrupper er bedre forsikret mod branchespecifikke stød. Jeg konstruerer en generel ligevægtsmodel, der benytter bredden i erhvervsgrupper som mikrogrundlag for mismatch. Modellen matcher de empiriske resultater, men forudsiger, at et mismatch ikke kan bidrage i betydelig grad til de samlede udsving i ledighedsprocenten.

Vi viser, at boligformuen i USA er meget illikvid, trods det at boligejerne har en række instrumenter til rådighed med hensyn til at udnytte deres friværdi. Den konklusion når vi til ved at undersøge konsekvenserne af likviditetsbegrænsninger i en kvantitativ livscyklusmodel, hvor vi udtrykkeligt tager højde for centrale institutionelle forhold på det amerikanske bolig- og realkreditmarked. Vi finder, at der er betydelige friktioner på realkreditmarkedet, som hindrer boligejerne i at udnytte deres friværdi, og at de fleste boligejere holder forbruget på et lavt niveau af forsigtighedshensyn.

I dette papir undersøges forholdet mellem risikoen på bankernes aktiver og deres gennemsnitlige risikovægt. Risikovægte forklarer omkring halvdelen af variationen i kredittab i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest fra 2018. Der er også en klar sammenhæng mellem risikovægte og estimater af bankers aktivvolatilitet. Risikovægte er dog ikke lige så gode til at forklare fremtidige kredittab, som aktivvolatiliteter er. Det gælder især for banker, der gør brug af interne modeller.

Danske husholdninger vurderer konsekvent inflationen til at være højere end det faktiske inflationsniveau målt ved officielle forbrugerprisindeks. Nogle typer af personer overvurderer inflationen mere end andre, men der er generelt tale om et meget udbredt fænomen. Fødevarepriserne har en større vægt i den opfattede inflation end i det officielle forbrugerprisindeks, og der er tydelige sæsonudsving i overvurderingen af inflationsniveauet. Tendensen til at overvurdere inflationen genfindes i husholdningernes inflationsforventninger. Omvendt ses en langt højere grad af præcision for husholdningernes forventninger til ændringer i inflationen.

Papiret beskriver, hvordan makroprudentiel politik bør implementeres, hvis økonomiske indikatorer er cykliske, makroprudentiel politik virker med forsinkelse, og der er tilpasningsomkostninger forbundet med at ændre politik. Papiret viser, at niveauet for politikinstrumenter som den kontracykliske kapitalbuffer ikke alene bør afhænge af den nuværende cykliske situation, men også af hvor cyklen er på vej hen.

Vi fremsætter en ny model for rentestrukturen som kan håndtere den ekstreme grad af persistens der karakteriserer rentedata. Dette opnås ved at introducere såkaldt volatilitetsinduceret stationaritet. Vi anvender modellen på rentedata fra USA og viser, at volatilitetsinduceret stationaritet forbedrer estimering af risikopræmier og prædiktion af renter sammenholdt med eksisterende modeller.

Vi viser, at investorer på aktiemarkedet kun reagerer på objektive fakta i nyhedsartikler og ikke artiklernes spin. Vi bruger værktøjer fra natural language processing til at udregne tonen blandt 288 tusinde artikler skrevet af Reuters mellem 2000 og 2018 og viser, at den kan forudsige aktiemarkedet på kort sigt for individuelle virksomheder. Ved at udnytte en kombination af unsupervised machine learning og økonometriske teknikker viser vi dog, at denne effekt udelukkende skyldes artiklernes informationsindhold og ikke deres framing. Markedet er derfor i stand til at se igennem mediernes spin og kan filtrere informationsindholdet fra irrelevant tone.

Klimaforandringer er en af dette århundredes største udfordringer. Bekæmpelsen heraf kræver en gennemgribende omstilling til en økonomi med lavere CO2-udledninger. Dette working paper giver en oversigt over den kraftigt voksende litteratur om makroøkonomiske og finanspolitiske virkemidlers rolle i denne omstilling.