Sproget i nyhedsartikler kan bruges til at måle opfattelsen af økonomisk usikkerhed. I en model for dansk økonomi bidrog øget usikkerhed betydeligt til faldet i investeringer under statsgældskrisen. Indtil videre har usikkerheden haft en mindre effekt på investeringer under COVID-19-pandemien.

Danmark var det første land i verden, hvor den pengepolitiske nøglerente blev negativ, og mange danske erhvervsvirksomheder har fået negativ rente på deres bankindskud. Analysen viser, at de øger deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser sammenlignet med virksomheder, som ikke betaler negativ rente. Der er tale om et eventstudie baseret på omfattende mikrodata.

Vi modellerer en COVID-recession frembragt af et negativt efterspørgselsstød og behovet for social afstand. Den amerikanske økonomi benyttes som et eksempel. Lavproduktivitetsarbejdere gennemgår en langvarig stigning i arbejdsløshed og inefficiente separationer fra virksomheder. Arbejdsløshedsbevægelserne forstærkes, når de nominelle renter er tæt på den effektive nedre grænse.

En statistisk model for makroøkonomiske variable i euroområdet viser, at en stigning i usikkerheden og uenigheden vedrørende de økonomiske udsigter påvirker økonomien tre gange så meget, hvis udsigterne er pessimistiske. Resultaterne indebærer, at usikkerheden frembragt som følge af COVID-19 kan medføre et fald på 15,1% i industriproduktionen.

I dette studie præsenteres ny empirisk evidens for den marginale forbrugstilbøjelighed ved et uventet likviditetsstød. Resultaterne viser en forbrugsstigning på 43 kr. for hver stigning på 100 kr. i likvide midler. Den estimerede forbrugsadfærd er konsistent med ideen om wealthy-hand-to-mouth-adfærd.

Modsat manges forventninger oplevede den britiske økonomi ikke en V-formet recession efter afstemningen om Brexit men et langsomt fald i produktionen. Vi viser, at dette mønster opstår, når der knytter sig usikkerhed til fremtiden snarere end til nuværende fundamentale forhold, og når den forventede varighed af usikkerheden er tilstrækkelig lang.

Vi undersøger konsekvenserne af en koordineret finans- og pengepolitisk strategi, der sigter mod at skabe en kontrolleret stigning i inflationen for at opnå en målrettet nedbringelse af den offentlige gæld. Under den strategi indfører de finanspolitiske myndigheder et nødbudget uden pålagte bestemmelser for, hvordan budgettet skal bringes i balance, mens den pengepolitiske myndighed tolererer en midlertidig stigning i inflationen for at imødekomme det finanspolitiske nødbudget.

Vi undersøger virkningerne af panik i skyggebanksektoren i en makroøkonomisk model med et rigt finansielt system, der omfatter indlånsfinansierede detailbanker og engrosfinansierede skyggebanker. Modellen matcher kvantitativt dynamikken ved de vigtigste variabler i forbindelse med finanskrisen i USA. Interventioner på engrosfinansieringsmarkedet svarende til dem, der blev gennemført af den amerikanske centralbank i 2008, reducerede faldet i produktionen med omkring et halvt procentpoint. Generelt reducerer centralbankinterventioner volatiliteten i produktionen og sandsynligheden for panik i banksektoren.

Jeg behandler data om kreditkortforbrug gennem en input-output-model med en branchemæssig kobling med henblik på at beregne produktionsreaktionerne på COVID-19-pandemien på brancheniveau. Forbrugsreaktionerne på brancheniveau er meget spredte og endda positive for nogles vedkommende. Men alle brancher lider produktionstab. Produktion af halvfabrikata stabiliserer produktionen. Det betyder, at den branchemæssige spredning af det endelige forbrug er større end den branchemæssige spredning af produktionen.

Analysen anvender to årtiers information fra administrative registre på individniveau til at undersøge sammenhængen mellem pensionsformue og gældsopbygning. En stigning i pensionsformuen på 1 krone fører til en stigning på 26 øre i den samlede gæld. Likviditetsbegrænsninger spiller en betydelig rolle for den øgede gældsætning, ligesom en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

Den lave inflation, man har kunnet observere i USA gennem det seneste årti, er svær at forene med traditionelle målinger af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi viser, at en alternativ opfattelse af ledige ressourcer, der omfatter arbejdstagernes tilbøjelighed til at søge nyt job, kan forklare den manglende inflation.

De pengepolitiske renter er negative i en række lande, herunder Danmark. Der har været udtrykt bekymring for, om det i nogle tilfælde har haft uønskede effekter på bankernes udlånsrenter. Vi viser, at gennemslaget til danske bankers udlånsrenter fortsat er positivt, og vi finder ikke indikationer på, at de negative renter har svækket bankernes udlån. Gennemslaget fra de pengepolitiske renter til bankernes udlånsrenter aftog omkring finanskrisen, og vi viser, at det hovedsageligt var drevet af de banker, der havde påtaget sig mest risiko før krisen.

Vi måler den varierende styrke af makrofinansielle sammenhænge over tid i og på tværs af den amerikanske økonomi og økonomien i euroområdet. De vigtigste resultater viser, at euroområdet er uforholdsmæssigt mere følsomt over for stød i den amerikanske makroøkonomi og finansielle sektor. Endvidere ses det, at mens de makrofinansielle interaktioner løbende er steget i euroområdet siden slutningen af 1980’erne, har de i USA været forbundet med udsving i form af meget lange cyklusser med indbyrdes makrofinansiel afhængighed.

Var faldet i niveauet og volatiliteten i inflationen i de sidste 30 år resultatet af held eller en god pengepolitik? Vi vurderer inflationserfaringerne i Canada, der tidligt vedtog en inflationsmålrettet pengepolitik. Held og lykke forklarer kun en mindre del af ændringerne i inflationen. Størstedelen af stabiliseringen i inflationen og output kan forklares af påvirkningen af forventningerne.

Typisk antages det i konkursmodellering af virksomheder, at kovariaterne har en lineær effekt på log-hazard-skalaen, ingen vekselvirkninger, og at der kun er en enkel additiv latent faktor på log-hazard-skalaen. Med udgangspunkt i et datasæt bestående af amerikanske virksomheder viser vi i dette papir, at disse standardantagelser er for strenge og at de har en betydning i praksis. Vi foreslår i stedet en frailty-model, der letter disse antagelser og tager højde for tidsvarierende kovariater, samtidig med at den er i stand til at forecaste for arbitrære virksomhedsporteføljer.

Vi undersøger, hvordan boligejernes forbrug reagerer, når afdragsfriheden slipper op på afdragsfrie realkreditlån. Ved en gennemsnitlig stigning i afdrag på 9 pct. af den årlige indkomst falder forbruget med 3 pct. af indkomsten i det år, hvor afdragsfriheden slipper op. Denne nedgang i privatforbruget er vedvarende, men påvirker kun en lille gruppe låntagere med høj gældsætning, som måske ikke har mulighed for at opnå en ny afdragsfri periode.

Vi viser, at systemisk risiko i banksektoren skaber makroøkonomisk usikkerhed. Vi udvikler en model for en produktionsøkonomi med en banksektor, hvor finansielle begrænsninger for banker kan føre til bankkriser. Vi finder, at en højere sandsynlighed for en bankkrise øger usikkerheden i den samlede økonomi. Vi undersøger implikationerne af denne usikkerhed for konjunkturcykler, aktivpriser og makroprudentiel regulering. Usikkerhed drevet af risiko for bankkriser forstærker udsving i konjunkturerne og øger risikopræmierne for aktivpriser. En kontracyklisk kapitalbuffer mindsker risikoen for bankkriser og makroøkonomisk usikkerhed.

Makroøkonomiske statistikker for direkte investeringer er påvirket af finansielle centre med enorme ind- og udadgående beholdninger. Dette papir anvender nye datakilder med henblik på at estimere det globale netværk for direkte investeringer, hvor reelle investeringer adskilles fra fantominvesteringer og nedbrydes i henhold til det ultimative modpartsland. Vi finder, at fantominvesteringer i tomme selskaber uden forbindelse til den lokale økonomi udgør knap 40 pct. af de globale direkte investeringer.