Virksomheders følsomhed overfor konjunkturcykler varierer efter størrelse og alder. Forskellene er store: ”unge og små virksomheder” er mere cykliske end store virksomheder, hvorimod ”gamle og små” virksomheder nærmere er acykliske. En heterogen-firmamodel med heterogene skalaafkast kan replicere disse resultater og medfører ændringer i styrken af forskellige stabiliseringspolitikker.

Vi udvikler ligevægtsmodeller, hvor vi kan vise, hvordan ikke-finansieret gæld resulterer i vedvarende inflation. I kølvandet på pandemien understøtter ikke-finansierede finanspolitiske tiltag opsvinget, men forårsager også en vedvarende stigning i inflationen. Modellen er i stand til at forudsige inflationseffekterne af ARPA-stimulus uden for estimationsperioden og ved brug af realtidsdata.

Vi dekomponerer prisudsving i aktiekurser i fundamentale stød og stød, som er et udtryk for støj, og estimerer reaktioner i kredit til disse stød. Begge stød fører til en kreditudvidelse, men det er kun stødet indeholdende støj, som resulterer i et fald i kredit. En ny ”gældsoverhængskanal” er vigtigt for transmissionen af stød bestående af støj.

Vi analyserer drivkræfter bag den reale ligevægtsrente i en OLG-model for to lande med generel ligevægt. Modellen peger på, at faldende befolkningstilvækst, teknologisk udvikling og længere levetid har fået den reale ligevægtsrente til at falde med 2,25 procentpoint fra 1950 og frem til i dag – og at disse faktorer vil trække den ned med yderligere 0,25 procentpoint frem mod 2050. Forskelle i levetid kan bidrage til at forklare opbygningen af Danmarks store nettoformue over for udlandet.

Danmarks Nationalbank har været i stand til at opretholde fastkurspolitikken over for euroen, siden euroen blev indført i 1999, og over for D-marken i 17 år før det. I dette Working Paper overvejes en række hypoteser, der kan bidrage til at forklare forholdene bag dette usædvanlige tilfælde.

Undersøgelsen dokumenterer trends i udledning af drivhusgasser for 141 store virksomheder, der var aktive inden for EU’s emissionshandelssystem i 2013-2019. Ved hjælp af tekst fra årsrapporter finder jeg, at andelen af information relateret til udledninger er steget. Der er dog generelt ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine CO2e-udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger.

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.