Alle publikationer fra Nationalbanken

Publiceret Download Titel
20-04-2021

Working Paper: Consumer good search: theory and evidence

Når husholdningerne søger mere efter lave priser på forbrugsvarer, sænkes virksomhedernes avancer. Hvor meget husholdningernes søgen efter lave priser påvirker virksomhedernes avancer svinger med konjunkturcyklussen, som er blevet brugt i forskellige makroøkonomiske modeller til at generere procykliske udsving i avancerne. Dette Working Paper viser, at den grundlæggende søgemodel har svært ved at forklare de empiriske forskelle i søgninger foretaget af beskæftigede og ledige personer, og advarer mod brugen af disse søgemodeller i konjunkturcyklus modeller.

13-04-2021

Working Paper: Monetary Policy Expectation Errors

Vi bruger data om forventningerne til den fremtidige pengepolitik til at opdele merafkastet på fed funds futures og overnight index swaps i henholdsvis en risikopræmie og en forventningsfejl. Vi finder, at merafkastet primært drives af forventningsfejl, mens risikopræmierne er økonomisk små og i gennemsnit negative. De fleste forventningsfejl opstår, fordi markedsdeltagerne i stor udstrækning har undervurderet Federal Reserves' kraftige pengepolitiske lempelser over de seneste tre årtier. Vores resultater viser, at markedsdeltagerne løbende lærer om reaktionsfunktionen og kun langsomt er blevet opmærksomme på centralbankens øgede fokus på forværrede finansielle forhold og faldende aktiekurser. Vi finder lignende resultater i en international stikprøve bestående af seks store valutaområder.

12-04-2021

Låneomlægninger har øget rentegennemslaget til fastforrentede boliglån

I Danmark finansierer halvdelen af boligejerne sig via fastforrentede lån. Fastforrentede lån er særlige, fordi de kan omlægges, uden at restgælden øges betydeligt. Det gør omlægninger attraktive ved rentefald. Siden finanskrisen har faldende renter givet mange boligejere mulighed for at omlægge fastforrentede lån. Det har øget rentegennemslaget og derigennem understøttet transmissionen af de pengepolitiske renter til boligejernes budgetter.

12-04-2021

Working Paper: The role of refinancing in the interest rate pass-through to fixed-rate mortgage contracts

I dette papir studerer jeg, hvordan omlægninger af fastforrentede realkreditlån påvirker rentegennemslaget til husholdningernes budgetter i Danmark. Papiret viser, at rentegennemslaget var signifikant under én i årene efter finanskrisen, og at det de seneste år har ligget tæt på én. Resultatet kan anvendes til at forstå vigtigheden af asymmetriske effekter i den pengepolitiske transmission.

08-04-2021

Hvordan påvirker ikke-farmaceutiske indgreb smittespredning af COVID-19? Et litteraturstudie

Memoet gennemgår den akademiske litteratur om effekten af ikke-farmaceutiske indgreb, der har til formål at afbøde smittespredning af COVID-19. Memoet omfatter kun empiriske studier. Indgreb mindsker generelt smittespredning, men litteraturen er mindre entydig i forhold til nogle indgreb end andre. Effekten af indgreb afhænger af lokale karakteristika og indgrebenes timing. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

07-04-2021

Working Paper: Overpersistence Bias in Individual Income Expectations and its Aggregate Implications

Ved hjælp af data på mikroniveau dokumenterer vi en systematisk indkomstrelateret komponent i husholdningers fejlskøn for deres forventede fremtidige indkomst. Vi viser, at denne bias kan formaliseres ved en beskeden afvigelse fra rationelle forventninger, hvor agenter overvurderer persistensen af deres indkomstproces. Biasen ændrer fordelingen af marginale forbrugstilbøjeligheder, hvilket reducerer effektiviteten af stimulerende politiske tiltag.

25-03-2021

ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

23-03-2021

Nowcasting af dansk BNP med en faktormodel

Dette memo dokumenterer en nowcasting-model for dansk BNP, som er blevet brugt under coronakrisen. I løbet af krisen har modellen givet mere præcise nowcasts af BNP end en simplere model. For at forbedre kvaliteten af tidlige nowcasts gør vi brug af nye højfrekvente indikatorer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

23-03-2021

Working Paper: Detecting turning points in the Danish economy in real time

I papiret dokumenteres en økonometrisk model for at afdække vendepunkter i dansk økonomi i realtid. Modellen kan estimeres på et ubalanceret panel af data, der kan opdateres øjeblikkeligt, når nye data offentliggøres. Der vises, at modellen giver korrekte signaler om aktivitetsniveauet i dansk økonomi i realtid.

17-03-2021

Udsigter for dansk økonomi – Mulighed for hurtig genopretning, når restriktioner lempes

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger har afbrudt genopretningen midlertidigt og medført nye store tab af aktivitet i store dele af dansk og international økonomi henover vinteren. I andre dele af økonomien er aktiviteten derimod høj, herunder byggeriet og på boligmarkedet. Vaccinationen af befolkningen og genåbningen af samfundet er begyndt. Store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Aktiviteten ventes samlet set at være genoprettet mod udgangen af 2021.

17-03-2021

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle vilkår understøtter realøkonomien

Selv om særligt de lange renter er steget i 2021, er renteniveauet fortsat lavt. Samtidig er aktie- og boligpriser steget i løbet af det seneste halve år, og de finansielle forhold vurderes samlet set at understøtte realøkonomien. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts 2020.

17-03-2021

Årsrapport 2020

Nationalbankens regnskab for 2020 viser et overskud på 1.616 mio. kr. mod et overskud på 6.096 mio. kr. i 2019. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog positivt til årets resultat.

11-03-2021

Teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

Nationalbanken indfører en entydig rente for indlån og en entydig rente for udlån og indsnævrer forskellen mellem de pengepolitiske renter. Tilpasningerne sikrer mere stabile pengemarkedsrenter og dermed en mere forudsigelig påvirkning af kronekursen. Ændringerne foretages ikke med henblik på at påvirke niveauet for pengemarkedsrenterne eller kronekursen.

08-03-2021

Working Paper: Regulating Liquidity Risk in Mutual Funds

Denne artikel undersøger effekten af likviditetsrisiko i investeringsforeningsbranchen, og om lovindgreb kan afbøde den. Analysen baseres på en ligevægtsmodel for investorer, investeringsforeninger og udbydere af likviditet i de underliggende aktivmarkeder. Indfrier investorer deres andele i en investeringsforening, kan denne være nødsaget til at sælge aktiver i såkaldte brandudsalg, hvis markedslikviditeten – drevet af forventningen om brandudsalg – er tilstrækkelig lav.

04-03-2021

Krisehåndtering af kreditinstitutter - hvad er nyt?

I dag har vi regler for krisehåndtering i Danmark og resten af EU, som sikrer, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden brug af statsmidler. En nylig revision af reglerne medfører en større sandsynlighed for, at simple kreditorer vil skulle bidrage til håndteringen af et kriseramt kreditinstitut. Det er vigtigt, at de simple kreditorer er opmærksomme på risikoen og tager højde for den i deres risikostyring.

12-02-2021

Working Paper: The Value of Bond Underwriter Relationships

Denne artikel analyserer underwriteres rolle for udstedere af virksomhedsobligationer. Resultaterne påpeger, at det i forhold til udstedelsesomkostningerne er fordelagtigt for obligationsudstedere at benytte en underwriter, som de tidligere har brugt, men at det samtidig betyder, at de bliver udsat for en kreditrisikoafsmitning fra underwriteren.

11-02-2021

Høj opsparing under corona var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere

Husholdningernes opsparing steg betydeligt under første bølge af corona-pandemien i Danmark og flere andre lande. Dette Economic Memo finder, at den øgede opsparing i Danmark var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere. Omfanget af forsigtighedsopsparing har indtil videre været forholdsvis begrænset og mindre end under finanskrisen.

10-02-2021

Statens låntagning og gæld 2020

Statens finanser udviklede sig bedre end ventet i 2020. Den danske statsgæld udgjorde 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP ultimo 2020. Forløbet under covid-19-krisen satte en tydelig streg under vigtigheden af, at staten har adgang til en bred og diversificeret investorbase gennem flere finansieringskanaler. På trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

08-02-2021

Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Vi konstruerer mål for fysiske risici og transitionsrisici som følge af klimaforandringer ud fra en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder. Med udgangspunkt i det amerikanske marked finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den klimapolitiske debat er prissat i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer er ikke prissat.

08-02-2021

Working Paper: Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Med udgangspunkt i en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder, konstruerer vi mål for de fysiske risici og transitionssrisici, der er forbundet med klimaforandringer. Ved at bruge amerikanske aktier finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den politiske debat prissættes i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer prissættes ikke.

03-02-2021

Danmark støtter IMF's krisesvar

Den Internationale Valutafond (IMF) har godkendt et historisk stort antal lån under corona-krisen. IMF's udlån forventes at vokse yderligere i den kommende tid som følge af corona-krisen og sårbarheder i en række lande. Nationalbanken bidrager til IMF's krisehåndtering og har på vegne af Danmark stillet nye lån til rådighed for IMF.

03-02-2021

IMF's forsikringer mod betalingsbalanceproblemer og forslag til forbedringer

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb. (Memoet kun tilgængeligt på engelsk).

02-02-2021

Working Paper: How news affects sectoral stock prices through earnings expectations and risk premia

Vi viser, at transmissionen af nyheder til aktiepriser går igennem en kombination af ændrede forventninger til fremtidig indtjening og ændret risikopræmie. Prisændringer for specielt finansielle virksomheder sker på baggrund af ændringer i risikopræmien, hvorimod ændringer i forventet fremtidig indtjening er forholdsvist vigtigere for ikke-finansielle virksomheder.

26-01-2021

Databaseret indsats styrker kampen mod hvidvask

Danmarks Nationalbank har sammen med andre organisationer vist, at en udvidet risikobaseret metode på baggrund af flere datakilder, herunder detaljerede transaktionsdata, i høj grad kan støtte kampen mod økonomisk kriminalitet. Det fulde potentiale afhænger af brug af data på tværs af banker og myndigheder.

26-01-2021

Working Paper: QE in a quasi-preferred habitat: The case of the Danish pension sector and the ECB asset purchase programme

Pensionsselskabernes reaktion på ECB’s obligationsopkøb analyseres ved brug af Nationalbankens nye datasæt for forsikring og pension. Pensionsselskaberne solgte euroobligationer og købte danske i tiden lige efter starten af ECB’s opkøb i 2015. Det varede dog ikke længe, før pensionsselskaberne igen blev købere af euroobligationer.

26-01-2021

Sådan har pensionsselskaber reageret på ECB's opkøb

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i begyndelsenaf 2015 begyndte at opkøbe statsobligationer udstedtaf lande i euroområdet, solgte de danske pensionskasserud af de obligationer, som ECB opkøbte,og købte i stedet danske obligationer. Ændringer i ECB’s pengepolitik er vigtige for Na-tionalbanken og den danske pengepolitik.

07-01-2021

ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020.

21-12-2020

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2021

Sigtepunktet for det indenlandske obligationssalg fastsættes til 125 mia. kr. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige nominelle stats-obligationer. Den 20. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb i 2031. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2024. Sigtepunktet for salget af skatkammerbeviser fastsættes til 60 mia. kr., og udeståendet i CP-programmerne nedbringes i takt med, at de midlertidige Covid-19-tiltag udfases.

21-12-2020

Working Paper: Labor cost pass-through to producer prices in Denmark

Vi estimerer gennemslaget af et stød til lønningerne til producentpriserne for virksomheder i Danmark. Vores resultater indikerer, at gennemslaget af lønstigninger til prisstigninger udgør omtrent en tredjedel. Vores resultater er i overensstemmelse med andre studier fra tidligere perioder og bekræfter dermed en vigtig kausal sammenhæng mellem lønninger og priser.

16-12-2020

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen på Færøerne taber fart

Ni måneder efter corona-pandemiens udbrud er beskæftigelsen på Færøerne høj, ledigheden meget lav, og der er mangel på arbejdskraft i dele af økonomien. Eksporten er dog gået ned i tempo i år oven på ekstraordinær stor fremgang, og højkonjunkturen ser således ud til at have toppet for nu. På længere sigt udfordrer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder holdbarheden af de offentlige finanser. Det er vigtigt allerede nu at prioritere reformer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden.

16-12-2020

Føroyskur búskapur - Hákonjunktururin í Føroyum minkandi

Níggju mánaðar eftir at Korona farsóttin tók dik á seg, eru nógvir føroyingar í starvi, arbeiðsloysið er lágt og í pørtum av marknaðinum tróta arbeiðsfólk. Eftir eina tíð við óvanligum vøkstri, er ferðin farin av útflutninginum, og fíggjarligi vøksturin tykist vera komin í hæddina. Í framtíðini fer tað at leggja trýst á almenna fíggjargeiran, at tað gerast fleiri gomul og færri í arbeiðsførum aldri. Tað er umráðandi at byrja tíðliga at raðfesta so, at javnvág verður í inntøkum og útreiðslum í framtíðini.

10-12-2020

Finansiel stabilitet - Bankerne bør holde krudtet tørt

Kreditinstitutterne er indtil nu kommet nådigt igennem krisen. Staten har med en række hjælpepakker holdt hånden under store dele af dansk er-hvervsliv. Men institutterne må forberede sig på, at ordningerne ikke varer ved. I takt med at de statslige hjælpepakker udfases, må de forvente flere konkurser og kredittab. Usikkerheden er fortsat meget stor, og institutterne bør være tilbageholdende med at planlægge udbyttebetalinger.

10-12-2020

Enkelte banker overskrider kapitalkrav i stresstest

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte banker overskrider kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er dog bedre rustet mod stress end tidligere, hvilket bl.a. skyldes tilbageholdte udbytter og stoppede aktietilbagekøb. For første gang i Nationalbankens stresstest anvendes kreditregisterdata til mere præcist at fordele nedskrivninger på bankernes erhvervsudlån.

09-12-2020

Udsigter for dansk økonomi - Smittespredning forsinker genopretningen

Dele af dansk økonomi er præget af høj aktivitet, men andre dele er begrænset af restriktioner, der forsinker genopretningen. Væksten er bremset op, men forventes at tiltage i løbet af 2021, efterhånden som befolkningen vaccineres og restriktionerne forventeligt lempes. Aktuelt øger finanspolitikken efterspørgslen i brancher, som ikke er underlagt restriktioner, og hvor aktiviteten allerede er høj. Finanspolitikken bør ikke lempes yderligere, men brancher berørt af restriktioner kan understøttes midlertidigt.

03-12-2020

Hvordan påvirker covid-19 r*?

Memoet diskuterer effekter fra covid-19 på det generelle renteniveau gennem globale bevægelser i den naturlige realrente. Mens offentlige udgifter og offentlig gældsudstedelse sandsynligvis vil medføre en stigning i r *, kan r * falde på grund af forsigtighedsadfærd. Den samlede virkning er usikker. (Memo kun tilgængelig på engelsk)

25-11-2020

Kan kapitalbuffere reelt hjælpe banker i krisetider?

Bankernes kapitalbuffere skal fungere som stødpude og kunne absorbere tab i et økonomisk tilbageslag, så bankerne fortsat kan yde kredit til økonomien. Hvis andre krav, som fx gearingskravet og NEP-kravet, overstiger kapitalbufferkravene, kan bufferne ikke fungere som tiltænkt. Dette er tilfældet for flere af de største danske banker. Kommende ændringer i reguleringen bør derfor tage højde for samspillet mellem de forskellige krav, så alle krav kan opfylde deres formål.

24-11-2020

Øget usikkerhed reducerer investeringslysten under covid-19

Usikkerhed om fremtiden har fået de danske virksomheder til at holde igen med investeringerne under udbruddet af covid-19. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken har analyseret, om usikkerhed påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark.

24-11-2020

Working Paper: Uncertainty and the real economy: Evidence from Denmark

Sproget i nyhedsartikler kan bruges til at måle opfattelsen af økonomisk usikkerhed. I en model for dansk økonomi bidrog øget usikkerhed betydeligt til faldet i investeringer under statsgældskrisen. Indtil videre har usikkerheden haft en mindre effekt på investeringer under COVID-19-pandemien.

19-11-2020

Firmaer med negativ rente på bankindskud nedbringer gæld og investerer

Mange virksomheder får nu negativ rente på deres bankindskud. De skifter i højere grad bankforbindelse og nedbringer gæld sammenlignet med andre virksomheder. De øger også deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser.

19-11-2020

Working Paper: Do firms behave differently when nominal interest rates are below zero?

Danmark var det første land i verden, hvor den pengepolitiske nøglerente blev negativ, og mange danske erhvervsvirksomheder har fået negativ rente på deres bankindskud. Analysen viser, at de øger deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser sammenlignet med virksomheder, som ikke betaler negativ rente. Der er tale om et eventstudie baseret på omfattende mikrodata.

12-11-2020

Grønlandsk økonomi - Vækstpause og voksende offentligt underskud

Flere års solid fremgang er blevet brudt med corona-pandemien. Rejserestriktioner har sat sine spor på turismen og andre erhverv med stor afhængighed af udenlandske besøgende. Det vigtige fiskerierhverv er i mindre grad påvirket af den globale lavkonjunktur, og risikoen er her især knyttet til fald i verdensmarkedspriser på fisk og skaldyr. Landskassen belastes af ekstra udgifter til nødbeflyvning, hjælpepakker mv. Der er derfor udsigt til stigende offentlig gæld, dog fra et lavt udgangspunkt. Det offentlige forbrug er i en årrække vokset mere end planlagt. Fremadrettet er der behov for offentlige effektiviseringer for at sikre en holdbar balance mellem offentlige indtægter og udgifter.

12-11-2020

Siuariartorneq unikkallartoq pisortallu amigartoorutaat alliartortut

Ukiuni amerlasuuni qajannaatsumik siuariartorneq nunarsuaq tamakkerlugu coronamik tunillaassuunnermik kipitinneqarsimavoq. Angallannermut killilersuinerit takornariaqarnermut inuussutissarsiorfinnullu allanut nunanit allanit tikerartoqarnissaanik annertuumik tunaartaqartuaannartunut sunniuteqarsimavoq. Aalisarnermik inuussutissarsiorfiit pingaaruteqartut nunarsuarmi tamarmi akit aningaasarsiornikkullu pissutsit appasissumiinnerannik annikinnerusumik sunnerneqarsimapput, tamaanilu aarlerinaatilik ingasammik aalisakkat aamma qaleruallit nunani tamani niuffannermi akiusut apparnerannut attuumassuteqarnerullutik. Nunatta karsia ajornartoornermi timmisartuussinernut, tapiissutinut assigisaannullu aningaasartuutinik amerlanerusunik artorsartinneqarpoq. Taamaattumik pisortat akiitsoqarneruleriartornissaat ilimagineqarsinnaavoq, taamaattorli akiitsutigut appasissumiit aallartiffeqarluni. Pisortat atuinerat ukiuni tulleriiaani pilersaarutaasuminngarnit alliartornerusimavoq. Siumut qiviaraanni pisortat pisariillisaanissaat pisariaqartinneqarpoq pisortat aningaasat isertittagaat aamma aningaasartuutigisartagaasa akornanni oqimaaqatigiissitsinissaq atasinnaasoq qularnaarumallugu.

11-11-2020

Working Paper: Worker heterogeneity, selection, and employment dynamics in the face of aggregate demand and pandemic shocks

Vi modellerer en COVID-recession frembragt af et negativt efterspørgselsstød og behovet for social afstand. Den amerikanske økonomi benyttes som et eksempel. Lavproduktivitetsarbejdere gennemgår en langvarig stigning i arbejdsløshed og inefficiente separationer fra virksomheder. Arbejdsløshedsbevægelserne forstærkes, når de nominelle renter er tæt på den effektive nedre grænse.

10-11-2020

Likviditeten i dansk realkredit var kortvarigt ramt af covid-19

I midten af marts var der stor usikkerhed på de finansielle markeder med stigende kredit- og likviditetsomkostninger til følge. Det danske realkreditmarked blev også påvirket, og renterne steg kraftigt i løbet af få dage. Denne analyse beskriver udviklingen i likviditeten på det danske realkreditmarked i midten af marts 2020 med fokus på det primære udstedelsesmarked og market makernes ageren på de enkelte dage. Analysen viser, at realkreditinstitutterne fortsat kunne sælge obligationer i markedet, men at likviditeten var væsentligt forringet i de dage, hvor usikkerheden var størst.

03-11-2020

En gradvis grøn omstilling understøtter finansiel stabilitet

Nationalbanken har foretaget en klimastresstest, der belyser transitionsrisici i banksektoren. Analysen viser, at bankerne som udgangspunkt er godt rustet mod transitionsrisici. Dog kan en drastisk omstilling, hvor bankerne skal foretage store nedskrivninger over en kort tidshorisont, føre til et kapitalbehov. Bankerne bør tage højde for klimarisici i deres risikostyring og kapitalplanlægning.

27-10-2020

Mindre lånebehov i danske virksomheder end i europæiske under corona

Danske virksomheders låntagning har været stort set uændret gennem den første bølge af pandemien, mens virksomhederne i en række europæiske lande har øget deres lån kraftigt. Forskellene mellem landene afspejler især varierende likviditetsbehov. I lande, hvor det økonomiske tilbageslag har været større, har virksomhederne øget låntagningen mere. Virksomhedernes polstring forud for første udbrud af corona har også haft en betydning for deres lånebehov. En yderligere forklaring på de varierende lånebehov og -udbud kan være de omfattende offentlige tiltag, som flere lande har iværksat for at understøtte virksomhedernes likviditet.

26-10-2020

Working Paper: The Impact of Pessimistic Expectations on the Effects of COVID-19-Induced Uncertainty in the Euro Area

En statistisk model for makroøkonomiske variable i euroområdet viser, at en stigning i usikkerheden og uenigheden vedrørende de økonomiske udsigter påvirker økonomien tre gange så meget, hvis udsigterne er pessimistiske. Resultaterne indebærer, at usikkerheden frembragt som følge af COVID-19 kan medføre et fald på 15,1% i industriproduktionen.

21-10-2020

Realrenter påvirkes af inflationsforventninger

Realrenten er vigtig for den økonomiske udvikling og påvirkes af den nominelle rente og forventningerne til inflationen. Denne analyse belyser, hvad realrenten er, hvorfor den er vigtig for den realøkonomiske udvikling, og hvilke udfordringer der kan være ved at måle dens størrelse og effekt på økonomien.

25-09-2020

Arbejdsmarkedet er i bedring efter historisk hårdt tilbageslag

Det danske arbejdsmarked oplevede en historisk brat opbremsning efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, men har over sommeren vist tegn på bedring. Dette Economic Memo giver en detaljeret karakteristik af udviklingen på det danske arbejdsmarked det seneste halve år og danner baggrund for Danmarks Nationalbanks Udsigter for dansk økonomi, september 2020.

24-09-2020

ECBs Økonomiske Bulletin, september 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, september 2020.

23-09-2020

Udsigter for dansk økonomi – Udsigt til moderat lavkonjunktur det næste års tid

Efter genåbningen er den økonomiske aktivitet vendt tilbage i store dele af dansk økonomi. Nedlukningen medførte dog store økonomiske tab, og dansk BNP ventes samlet set at falde med 3,6 pct. i år. I udlandet er krisen mange steder dyb. Det lægger en dæmper på danske eksportmuligheder fremadrettet. Samtidig vil nogle indenlandske brancher være underlagt restriktioner i en periode. For dem vil fremgangen ske mere gradvist. De forskellige støtteordninger er gode i den nuværende situation. De bør dog udfases, i takt med at restriktioner ophæves, da de hæmmer erhvervsdynamikken og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

23-09-2020

Monetære og finansielle tendenser - Stabile finansielle markeder understøtter økonomi i lavkonjunktur

De finansielle markeder har været forholdsvis rolige siden slutningen af marts. Det skyldes i høj grad centralbankernes betydelige tiltag i foråret, som har reduceret presset på de finansielle markeder. Danske husholdningers og virksomheders finansieringsomkostninger er faldet, og de er nu omtrent på samme niveau som ved årets start. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts. Ved udgangen af august havde Nationalbanken ikke interveneret i de seneste fem måneder. De pengepolitiske renter er ligeledes uændrede. Kreditvæksten i Danmark er lav sammenlignet med euroområdet.

21-09-2020

Working Paper: Spending when illiquid savings become liquid: Evidence from Danish wage earners

I dette studie præsenteres ny empirisk evidens for den marginale forbrugstilbøjelighed ved et uventet likviditetsstød. Resultaterne viser en forbrugsstigning på 43 kr. for hver stigning på 100 kr. i likvide midler. Den estimerede forbrugsadfærd er konsistent med ideen om wealthy-hand-to-mouth-adfærd.

16-09-2020

Betalinger før, under og efter corona-nedlukningen

Corona-pandemien og nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 indebar betydelig usikkerhed for mange husholdninger. Nedlukningen og frygten for smitte medførte store omvæltninger i forbrugsmønstre og betalingsvaner. Denne analyse ser på forbrugernes betalingsvaner før, under og efter corona-nedlukningen. Analysen baserer sig på en række datakilder, som anvendes til at udlede hovedtendenser i betalingsadfærden i Danmark under nedlukningen og i genåbningens første faser.

16-09-2020

Danskerne betaler fortrinsvist elektronisk

I Danmark betaler borgerne typisk med et betalingskort eller med mobilen, når de køber varer og ydelser. Vores position som et af verdens mest digitaliserede samfund afspejler sig i vores betalingsadfærd. Analysen præsenterer de vigtigste indsigter om udviklingen i danskernes elektroniske betalingsvaner på basis af Nationalbankens detaljerede husholdningsundersøgelse fra 2019.

28-08-2020

Hvordan prioriteres fælles tiltag til at håndtere cyberrisici?

Nogle systemiske risici kan kun adresseres i fællesskab. Den danske finansielle sektor har udviklet en metode til at prioritere det fælles arbejde med cyberrisici. Sektoren samarbejder om at identificere og adressere systemiske risici på et struktureret grundlag. Metoden øger cybersikkerheden både for den enkelte institution og for samfundet.

11-08-2020

Working Paper: News Uncertainty in Brexit UK

Modsat manges forventninger oplevede den britiske økonomi ikke en V-formet recession efter afstemningen om Brexit men et langsomt fald i produktionen. Vi viser, at dette mønster opstår, når der knytter sig usikkerhed til fremtiden snarere end til nuværende fundamentale forhold, og når den forventede varighed af usikkerheden er tilstrækkelig lang.

06-07-2020

Brug af input-output metoder og højfrekvente indikatorer ved vurdering af BNP-udviklingen i 2020

Memo'et giver en teknisk opsummering af et regnesystem udviklet og anvendt ved Nationalbankens vurdering af covid-19 krisens påvirkning af den økonomiske aktivitet. Regnesystemet kombinerer nationalregnskabets input-output tabeller og input-output modellen med Nationalbankens højfrekvente økonomiske indikatorer. Dermed opnås, at en høj detaljeringsgrad for så vidt angår brancher og endelige anvendelser, kan kombineres med økonomiske indikatorer for undergrupper i det private forbrug helt ned til daglig frekvens.

06-07-2020

Working Paper: Monetary and Fiscal Policies in Times of Large Debt: Unity is Strength

Vi undersøger konsekvenserne af en koordineret finans- og pengepolitisk strategi, der sigter mod at skabe en kontrolleret stigning i inflationen for at opnå en målrettet nedbringelse af den offentlige gæld. Under den strategi indfører de finanspolitiske myndigheder et nødbudget uden pålagte bestemmelser for, hvordan budgettet skal bringes i balance, mens den pengepolitiske myndighed tolererer en midlertidig stigning i inflationen for at imødekomme det finanspolitiske nødbudget.

03-07-2020

Kurstab på dollar-aktiver medvirkede til pres på kronen

I en ny udgivelse fra Nationalbanken sammenlignes presset på kronen under coronakrisen med tre andre perioder med pres på kronen i løbet af de seneste 12 år. Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

03-07-2020

Pres på kronen i krisetider

Kronen kom under pres mod en svækkelse i marts 2020 efter udbruddet af covid-19. Modsat tidligere episoder med kronepres var presset i marts 2020 ikke drevet af spekulationer om, hvorvidt fastkurspolitikken kunne opretholdes, eller om en opsplitning af euroområdet. Presset i marts opstod derimod, fordi forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsforeningssektoren solgte kroner som en reaktion på kursfald på udenlandske aktiver i valuta.

01-07-2020

Nye værktøjer til vurdering af økonomien

Nationalbanken har under coronakrisen taget nye værktøjer i brug i det løbende arbejde med at overvåge dansk økonomi. Det er bl.a. modeller, der her og nu kan give et indtryk af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP. De såkaldte nowcastingmodeller er avancerede statistiske modeller, der løbende bearbejder en lang række nøgletal og realtidsindikatorer. I modellerne indgår tal for beskæftigelse, ledighed, inflation, hussalg og mange andre nøgletal, i takt med at de bliver offentliggjort. På den måde er modellerne i stand til løbende at komme med skøn for BNP i det aktuelle kvartal.

26-06-2020

Effekten af chokket efter covid-19 på økonomien og banksektoren

Dette economic memo undersøger to veje, hvorigennem "corona-stødet" har haft effekt på den økonomiske situation: Et fald i priserne på aktiver og en stigning i volatiliteten af fremtidige økonomiske stød. De to stød har begge en sammentrækkende effekt, men virker igennem forskellige kanaler. En CCyB, der genaktiveres tidligt, reducerer virkningen af et stød til aktivernes priser mest. I modsætning hertil reducerer en CCyB, der genaktiveres sent, virkningen af et stød til volatilitet mest.

24-06-2020

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

Over de seneste fire årtier er gælden steget betydeligt hurtigere end indkomsterne og udgør i 2020 ca. 260 pct. af danske husholdningers disponible indkomst. Denne analyse præsenterer et mål for husholdningernes strukturelle kredit og belyser, hvilke økonomiske forhold der har bidraget til denne udvikling. Ud over højere indkomster har større formuer og lavere låneomkostninger øget gælden over en længere periode. Både lavere renter og lempelser af reguleringen har bidraget til denne udvikling.

24-06-2020

Covid-19-krisen hæmmer dansk vækstpotentiale

Som resultat af covid-19-krisens størrelse og karakter vurderes det, at det danske produktionspotentiale vil vokse langsommere de kommende år. Strukturelt BNP nedjusteres med 1,1 pct. i 2022 i forhold til Nationalbankens skøn før udbruddet af covid-19. Det skyldes både et fald i den strukturelle beskæftigelse og en svagere produktivitetsudvikling.

23-06-2020

Working Paper: The Macroeconomic Effects of Shadow Banking Panics

Vi undersøger virkningerne af panik i skyggebanksektoren i en makroøkonomisk model med et rigt finansielt system, der omfatter indlånsfinansierede detailbanker og engrosfinansierede skyggebanker. Modellen matcher kvantitativt dynamikken ved de vigtigste variabler i forbindelse med finanskrisen i USA. Interventioner på engrosfinansieringsmarkedet svarende til dem, der blev gennemført af den amerikanske centralbank i 2008, reducerede faldet i produktionen med omkring et halvt procentpoint. Generelt reducerer centralbankinterventioner volatiliteten i produktionen og sandsynligheden for panik i banksektoren.

18-06-2020

ECBs Økonomiske Bulletin, juni 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, juni 2020

17-06-2020

Stort fald i dansk eksport, men sammensætningen kan være en stødpude

Der er udsigt til en betydelig nedgang for dansk eksport i de kommende kvartaler. Sammensætningen af dansk eksport kan dog være en stødpude for størrelsen af faldet. Vareeksporten udgør størstedelen af dansk eksport og skånes delvist af, at den i vid udstrækning består af mindre konjunkturfølsomme varer. Mere konjunkturfølsom eksport er også mere beskæftigelsesintensiv, og derfor vil beskæftigelsen i eksportorienterede erhverv falde mere end selve værdien af eksporten.

17-06-2020

Forbruget dykker midlertidigt på grund af corona

Coronaepidemien har umiddelbart reduceret husholdningernes forbrug, hvilket midlertidigt vil trække forbrugskvoten ned. Danskerne har i en længere periode sparet op og er generelt godt rustede til et tilbageslag i dansk økonomi. Forbrugskvoten forventes derfor forholdsvis hurtigt at vende tilbage til niveauet inden coronaepidemien. En længerevarende epidemi og tilbageslag i dansk økonomi kan imidlertid reducere husholdningernes forbrug yderligere.

17-06-2020

Husholdningernes disponible indkomst understøttes af de økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet

Folketinget har i forbindelse med den delvise nedlukning af Danmark, der fulgte covid-19-udbruddet, vedtaget en række midlertidige kompensationsordninger, der sigter mod at holde hånden under virksomheder og fastholde beskæftigelsen. På baggrund af beregninger på den makroøkonomiske model ADAM vurderes, at ordningerne i 2020 kan styrke husholdningernes disponible indkomster med ca. 15 mia. kr.

17-06-2020

Udsigter for dansk økonomi - Udsigt til gradvis genopretning af økonomien

Ændret adfærd og tiltag til inddæmning af coronavirus har ramt dansk og international økonomi hårdt, og der er udsigt til et historisk stort tilbageslag i 1. halvår 2020. Siden medio april er dansk økonomi gradvist blevet åbnet op, og aktiviteten er taget til. BNP ventes at falde med 4,1 pct. i år, især på grund af udviklingen i årets første halvdel. Genopretningen ventes at være træg, særligt som følge af afdæmpet efterspørgsel fra udlandet. Økonomien skønnes dermed at være i en mild lavkonjunktur ved udgangen af 2022.

17-06-2020

Moderat tilbageslag på boligmarkedet

Coronaepidemien har ført til et midlertidigt fald i handelsaktiviteten og et mindre fald i boligpriserne. Hjælpepakker og fortsat lave renter holder dog hånden under efterspørgslen på boligmarkedet. Prisfaldet bliver derfor formentlig begrænset i 2020, og prisniveauet skønnes genoprettet i løbet af 2021. Samtidig er de fleste boligejere relativt lavt belånte, og kun en lille del af boligkøberne har i tidligere år været beskæftiget i de brancher, som i dag er meget udsatte.

17-06-2020

Monetære og finansielle tendenser - Stabilisering af finansielle markeder efter covid-19-uro

De finansielle markeder har stabiliseret sig efter uroen i marts, som blev udløst af covid-19 og de efterfølgende tiltag for at inddæmme smitten. Uroen på de finansielle markeder øgede kortvarigt finansieringsomkostningerne for både erhvervsvirksomheder og husholdninger. De finansielle forhold er fortsat lempelige og understøtter udviklingen i dansk økonomi. De pengepolitiske renter har været uændrede siden 20. marts, hvor Nationalbanken forhøjede indskudsbevisrenten med 15 basispoint som følge af interventioner i valutamarkedet.

16-06-2020

Internationale økonomisk-politiske tiltag under covid-19-krisen

Der er verden over gennemført exceptionelt store penge- og finanspolitiske tiltag for at modgå de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Analysen giver først et overblik over nogle af de tiltag, der er foretaget for at understøtte likviditet og långivning i USA, Tyskland, Sverige og Danmark. Derefter fokuseres på de finanspolitiske tiltag i landenes hjælpepakker, som direkte understøtter efterspørgslen. Endelig ses der nærmere på omfanget af statsstøtte i EU under krisen.

15-06-2020

Opsving slutter ikke på grund af alderdom

På tværs af 19 OECD-lande varierer længden af opsving meget. Størstedelen varer mellem 3 og 9 år. Det seneste danske opsving varede i lidt over 10 år. Kun ca. 20 pct. af alle opsving er længere. Cononapandemien betyder, at en meget stor andel af verdens lande er i recession samtidig. Det øger risikoen for, at recessionen i Danmark bliver lang og dyb, også selv om dansk økonomi isoleret set er robust og sund. Ubalancer øger risikoen for, at opsving ender. Fraværet af væsentlige ubalancer inden coronapandemien giver forudsætninger for, at tilbageslaget kan blive mildere.

12-06-2020

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. En del af finansieringsbehovet i 2020 dækkes ved kortfristede udstedelser.

11-06-2020

Working Paper: Dispersed consumption versus compressed output: assessing the sectoral effects of a pandemic

Jeg behandler data om kreditkortforbrug gennem en input-output-model med en branchemæssig kobling med henblik på at beregne produktionsreaktionerne på COVID-19-pandemien på brancheniveau. Forbrugsreaktionerne på brancheniveau er meget spredte og endda positive for nogles vedkommende. Men alle brancher lider produktionstab. Produktion af halvfabrikata stabiliserer produktionen. Det betyder, at den branchemæssige spredning af det endelige forbrug er større end den branchemæssige spredning af produktionen. (Opdateret version – 9. februar 2021)

08-06-2020

Med stor opsparing følger høj gæld

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

08-06-2020

Working Paper: Mandatory pension savings and long-run debt accumulation: Evidence from Danish register data

Analysen anvender to årtiers information fra administrative registre på individniveau til at undersøge sammenhængen mellem pensionsformue og gældsopbygning. En stigning i pensionsformuen på 1 krone fører til en stigning på 26 øre i den samlede gæld. Likviditetsbegrænsninger spiller en betydelig rolle for den øgede gældsætning, ligesom en del af effekten kan tilskrives en øget tilbøjelighed til brug af afdragsfrie realkreditlån.

04-06-2020

Worker flows and reallocation in COVID-19 exposed sectors in the Danish economy

Medarbejdergennemstrømningen viser, at blandt de brancher, der er hårdest ramt af COVID-19-epidemien, akkumulerer medarbejderne i "Transport" relativt mest humankapital. I tilfælde af en større omfordeling af medarbejdere ville denne branches produktivitet blive ramt hårdere og være længere om at genvinde det tabte terræn på grund af tabet af virksomheds- og branchespecifik viden og kompetencer hos de afgående medarbejdere.

04-06-2020

Liquidity Reserves of Danish Firms: implications during the COVID-19 epidemic

Vi analyserer fordelingen af interne likviditetsreserver blandt de danske virksomheder i normale tider. Medianvirksomheden har reserver, der kan dække ca. en måneds "faste kapacitetsomkostninger". Omkring en tredjedel af virksomhederne har reserver, der er tæt på nul. Vi viser, at de omkostnings- og lønkompensationsordninger, der er blevet iværksat i Danmark under den igangværende coronavirusepidemi, væsentligt forlænger likviditetsreservernes varighed for virksomheder med nogle reserver. Virksomheder med meget små reserver er afhængige af eksterne likviditetskilder.

27-05-2020

Kreditinstitutterne ser ind i en svær tid

Udbruddet af coronavirus har præget bankernes resultater i 1. kvartal 2020, og nedskrivningerne i de største banker var på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008-09. Der er fortsat stor usikkerhed om, i hvilken grad økonomien og bankerne bliver ramt. Kreditinstitutterne er i dag både bedre kapitaliserede og har større likviditetsoverskud end op til tidligere nedgangstider. Institutterne bør dog sikre en robust overdækning til kravene til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver gennem udstedelse af egnede gældsinstrumenter.

27-05-2020

En langvarig recession kan presse bankerne

En stresstest af banksektoren viser, at de fleste banker bør have til-strækkelig kapital til at håndtere en kraftig, men midlertidig økonomisk nedgang. Bankerne er kapitalmæssigt bedre rustet end før finanskrisen og kan klare tab på finanskriseniveau og hårdere. Hvis nedgangen udvikler sig til en længerevarende recession, kan flere banker dog få vanskeligt ved at opfylde deres kapitalkrav.

18-05-2020

Working Paper: Bad Jobs and Low Inflation

Den lave inflation, man har kunnet observere i USA gennem det seneste årti, er svær at forene med traditionelle målinger af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi viser, at en alternativ opfattelse af ledige ressourcer, der omfatter arbejdstagernes tilbøjelighed til at søge nyt job, kan forklare den manglende inflation.

05-05-2020

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2019

I rapporten præsenteres konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske finansielle infrastruktur i 2019. De centrale betalings- og afviklingssystemer og de vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Risikostyringen er blevet styrket på tværs af systemer og løsninger, og der arbejdes løbende på at højne cyberrobustheden, bl.a. gennem deltagelse i de såkaldte TIBER-DK-test.

Læs ePub fra din tablet eller smartphone

 

Brug ePub formatet til at læse vores publikationer, når du bruger tablet eller smartphone.