Alle publikationer fra Nationalbanken

Publiceret Download Titel
18-09-2019

Udsigter for dansk økonomi - Lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i højkonjunktur de seneste år. Svagere udvikling i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og der er udsigt til lidt lavere vækstrater i de kommende år. På arbejdsmarkedet er der begyndende tegn på en opbremsning. Højkonjunkturen har fundet sted, uden at der er opbygget betydelige ubalancer, og dansk økonomi er derfor godt rustet til en afmatning i væksten. Lidt lavere vækstrater under en højkonjunktur er ikke et signal om, at finanspolitikken skal lempes.

18-09-2019

Monetære og finansielle tendenser - Rentefald og konverteringsbølge

Nationalbanken nedsatte i september renten på indskudsbeviser 10 basispoint til -0,75 pct. Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sin toneangivende pengepolitiske rente med 0,10 procentpoint. Kronekursen er fortsat stabil og ligger lidt på den svage side af centralkursen. De finansielle forhold er overordnet set lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Faldende renter har medført en ny konverteringsbølge, hvor mange husholdninger har nedkonverteret deres boliglån. Kreditvæksten er fortsat moderat og er aftaget en smule i 2019.

18-09-2019

Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance

USA har underskud på betalingsbalancen og præsident Donald Trump har som eksplicit mål at reducere det. Nye handelsaftaler og indførelse af straftold fjerner dog ikke underskuddet, da saldoen på betalingsbalancens løbende poster grundlæggende bestemmes af balancen mellem landets samlede opsparing og investeringer. Det voksende offentlige budgetunderskud trækker derimod i retning af større underskud, men stor international dollarefterspørgsel bidrager til at holde finansieringsomkostningerne nede.

16-09-2019

Låneomlægninger understøtter det private forbrug

Faldende realkreditrenter har gjort det attraktivt at omlægge realkreditlån og dermed opnå en løbende rentebesparelse på boligfinansieringen. Mange boligejere optager mere realkreditgæld i sammenhæng med låneomlægningen. De ekstra penge bruges på øget forbrug og til boligfor-bedringer. Nogle boligejere bruger dog også pengene på at afdrage på anden gæld eller til at opbygge en likvid opsparing.

05-09-2019

Økonomisk-politiske virkemidler til bekæmpelse af klimaforandringer

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og de kræver en gennemgribende økonomisk omstilling på en lang række områder, viser en gennemgang af det stærkt stigende antal videnskabelige artikler og bøger om emnet, der præsenteres i et working paper.

05-09-2019

Working paper: Macroeconomic and financial policies for climate change mitigation: A review of the literature

Klimaforandringer er en af dette århundredes største udfordringer. Bekæmpelsen heraf kræver en gennemgribende omstilling til en økonomi med lavere CO2-udledninger. Dette working paper giver en oversigt over den kraftigt voksende litteratur om makroøkonomiske og finanspolitiske virkemidlers rolle i denne omstilling.

15-08-2019

Risikoen for global recession er steget

Sandsynligheden for recession i USA og euroområdet er steget til et højt niveau de seneste par år. Et globalt tilbageslag vil ramme en lille, åben økonomi som den danske. Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

13-08-2019

Stor investeringslyst i virksomhederne

Virksomhedernes investeringslyst har det seneste årti været på linje med erfaringerne fra tidligere kriser og opsving. Investeringerne er øget i takt med, at ledig produktionskapacitet er blevet brugt op. Under og i årene efter krisen blev investeringerne især trukket ned af høj økonomisk usikkerhed og lav udenlandsk efterspørgsel efter danske produkter. Siden midten af 1990'erne har servicebranchernes øgede tyngde i dansk økonomi trukket investeringerne strukturelt ned.

01-07-2019

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2019

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2019 opjusteres til 75 mia. kr. som følge af, at staten har øget opkøb af statsgaranterede realkreditobligationer. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 3 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

27-06-2019

Den naturlige realrente i Danmark er faldet

Den naturlige realrente er faldet siden 1990'erne. En væsentlig forklaring er den demografiske udvikling i Danmark og udlandet, og den forventes at vare ved i de kommende år. For at stimulere økonomien og øge inflationen, har centralbanker i flere lande taget ukonventionel pengepolitik i brug bl.a. som følge af lavere naturlige renter. Afsmitning fra lignende tiltag kan påvirke dansk økonomi i fremtiden.

20-06-2019

ECB's Økonomisk Bulletin, juni 2019

Dansk oversættelse af ECB's Økonomisk Bulletin, juni 2019

18-06-2019

Working Paper: Real Effects of Relaxing Financial Constraints for Homeowners: Evidence from Danish Firms

Vi undersøger, hvordan indførelsen af afdragsfrie realkreditlån i 2003 påvirkede jobskabelsen og sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer over en konjunkturcykel. Reformen medførte en betydelig stigning i husholdningernes udgifter, og virksomhederne reagerede på dette efterspørgselsstød ved at skabe arbejdspladser. De nyoprettede stillinger klassificeres imidlertid som ufaglærte job og blev besat af yngre arbejdstagere med en lavere uddannelse, dvs. dem, som er i risiko for at blive afskediget tidligere og udviser en højere grad af arbejdsløshed ex-post.

17-06-2019

Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet

I analysen undersøges det komplekse netværk, der dannes af de mange tusinde transaktioner, som finansielle institutter sender på kryds og tværs af hinanden på det danske interbankmarked. Analysen viser, at der findes en kerne af få institutter, som er centrale for spredningen af likviditeten, og at et lille antal institutter alene forbinder perifere institutter til resten af netværket. Forbundetheden i netværket understreger vigtigheden af, at de centrale deltagere er robuste.

03-06-2019

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2018

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2018.

27-05-2019

Bankernes indtjening kan falde ved lavere vækst

Der er fortsat fremgang i økonomien i både Danmark og mange steder ude i verden, men der er udsigt til, at fremgangen bliver svagere i de kommende år. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening i bankerne, påpeger Nationalbanken i sin halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.

27-05-2019

Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder både de risikobaserede kapitalkrav og gearingskravet i et hårdt recessionsscenarie. Analysen ser også på bankernes opfyldelse af NEP-krav under stress og viser, at de systemiske banker er afhængige af løbende at kunne udstede NEP-instrumenter for at opfylde deres NEP-krav.

27-05-2019

Udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for banker

De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening. Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderli-gere kapital inden da.

24-05-2019

Working Paper: The effects of macroprudential policies on house price cycles in an agent-based model of the Danish housing market

I dette papir anvendes en agentbaseret model til at undersøge, hvordan strammere grænser for lån i forhold til boligværdi og i forhold til indkomst påvirker boligpriscykler. Anvendelsen af denne type model muliggør en analyse af virkningerne af sådanne tiltag på forskellige typer husholdninger. I papiret finder jeg, at tiltagene reducerer boligpriscykler på en ikke-lineær måde, der i høj grad afhænger af, i hvilket omfang husholdningerne er berørt, og understreger vigtigheden af, at makroprudentielle beslutningstagere indregner husholdningernes fordeling.

23-05-2019

Working Paper: Multiple credit constraints and time-varying macroeconomic dynamics

Jeg bygger en DSGE model, hvori husholdningerne er underlagt en belåningsgradsbegrænsning og en gældsydelsesbegrænsning. Ved en estimation af modellen identificerer jeg, hvornår hver begrænsning bandt i løbet af perioden 1975-2017 i USA. Jeg finder også, at gældsydelseskravene blev lempet i løbet af kreditboomet i midt-2000’erne. Set i lyset af dette kunne boomet have været undgået ved hjælp af strammere gældsydelseskrav, men ikke ved strammere belåningsgradskrav. I slutningen af arbejdspapiret dokumenterer jeg med paneldata på tværs af amter lånebegrænsningernes relevans i at frembringe ikkelineære dynamikker.

09-05-2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

02-05-2019

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

05-04-2019

Overvågningspolitik 2019

Det er vigtigt for samfundet, at betalinger og værdipapirhandler kan gennemføres sikkert og effektivt. Nationalbanken bidrager som andre centralbanker til dette ved at overvåge de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. Nationalbankens overvågning er beskrevet i Nationalbankens overvågningspolitik.

01-04-2019

ECBs årsberetning 2018

Dansk oversættelse af ECBs årsberetning 2018.

21-03-2019

ECBs økonomiske oversigt, marts 2019

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, marts 2019 (ECB Economic Bulletin)

20-03-2019

Dansk økonomi godt rustet mod eksterne risici

Dansk økonomi er inde i et opsving på sjette år, og indtil videre har det været afbalanceret. Der er også udsigt til, at højkonjunkturen kan fortsætte i de kommende år, men det bliver i et lidt langsommere tempo. Det er kun naturligt efter flere meget gode år.

20-03-2019

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

20-03-2019

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

20-03-2019

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

20-03-2019

Årsrapport 2018

Nationalbankens regnskab for 2018 viser et underskud på 24 mio. kr. mod et underskud på 254 mio. kr. i 2017. Nationalbankens indtjening er presset strukturelt af negative renter. Når resultatet for 2018 ikke er mere negativt skyldes det bl.a. den midlertidige valutakursgevinst på 1,4 mia. kr. som følge af, at euro blev styrket over for kroner.

07-03-2019

Betalingsrådet: Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger

Denne analyse præsenterer de marginale samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem husholdninger og virksomheder, såkaldte C2B-betalinger. Analysen dækker kontanter samt betalingskort.

27-02-2019

Working Paper: A new model for money demand in Denmark: Money demand in a negative interest rate environment

I en kointegreret VAR-model viser jeg, at den traditionelle pengeefterspørgselsrelation ikke længere kan forklare udviklingen i pengemængden i Danmark. I stedet argumenterer jeg for, at introduktionen af boligformue og et forsigtighedsmotiv forbedrer forklaringsgraden og stabiliteten af pengeefterspørgselsrelationen. Endeligt viser jeg, at det negative rentemiljø ikke har påvirket den underliggende bestemmelse af pengeefterspørgslen.

25-02-2019

Betalingsrådet: Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.

Analysen præsenterer de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem forretninger og virksomheder i Danmark. De hyppigst anvendte betalingsformer til virksomhedsbetalinger, som er omfattet af analysen, er kontooverførsler, betalinger via indbetalingskort, kortbetalinger samt gentagne opkrævninger.

25-02-2019

Betalingsrådet: Mobilen har medvirket til billigere betalinger mellem privatpersoner

Analysen præsenterer for første gang de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger mellem privatpersoner, såkaldte P2P-betalinger. Analysen omfatter de tre mest udbredte betalingsformer til betalinger mellem privatpersoner: mobilbetalinger, kontantbetalinger samt kontooverførsel i net- eller mobilbanken.

25-02-2019

Mobilen har medvirket til at gøre betalinger billigere

Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at bruge mobiltelefon til betalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op.

21-02-2019

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

20-02-2019

Boligejere øger låntagning og forbrug, når huspriserne stiger

Mange danske boligejere omsætter stigende boligpriser til forbrug ved at øge realkreditgælden i boligen. Det sker ved at omlægge eksisterende lån eller ved at optage tillægslån, der omsætter friværdien til likvide midler. Stigende priser på ejerboliger giver dermed mulighed for at forbruge mere eller fx afdrage på anden gæld.

20-02-2019

Working Paper: Housing Collateral and Home-Equity Extraction

Vi undersøger effekten af boligprisudviklingen på belåning af friværdi og boligejernes forbrug ud fra data, der dækker populationen af danske boligejere mellem 2009 og 2016. Vores resultater viser, at boligpriserne øger belåningen af friværdien – og mere for husejere tæt på deres lånegrænser. Endvidere er effekten af boligprisudviklingen på forbruget alene drevet af beslutningen om at belåne boligen yderligere. Vores resultater indikerer, at realkreditsystemet spiller en vigtig rolle for transmissionen af stigninger i boligformuen til realøkonomien.

31-01-2019

Statens låntagning og gæld 2018

Statsgældspolitikken i Danmark har været præget af fire år med meget lave finansieringsomkostninger og faldende gæld. I 2018 faldt statsgælden til 19 pct. af BNP. Staten opnår en betydelig rentebesparelse ved at yde genudlån og opkøbe obligationer til finansiering af almene boliger. Det er samtidig med til at understøtte statspapirmarkedet. Markedslikviditeten understøttes desuden af statens aktivitet i det sekundære marked og en velfungerende primary dealer-model.

30-01-2019

Working Paper: Macro-financial linkages in a SVAR model with application to Denmark

Vi analyserer makrofinansielle links i dansk økonomi ved at estimere en strukturel VAR-model. Vi konstruerer et nyt indeks for finansielle forhold for dansk økonomi. Vi finder, at finansielle forhold stimulerede BNP før finanskrisen og gjorde den efterfølgende recession dybere. I de seneste år har finansielle forhold bidraget til opsvinget i Danmark.

24-01-2019

Working Paper: Housing wealth effects and mortgage borrowing

Vi undersøger sammenhængen mellem boligpriser, belåning af friværdi og privatforbrug i Danmark. Ud fra spørgeskemaoplysninger udvikler vi et mål for uventede boligprisændringer, som kan kobles til danske registerdata. Dermed kan vi vise, at boligejere, der oplever uventede boligprisstigninger, belåner friværdien og øger forbruget. Vi finder, at effekten drives af boligejere, som med fordel kan omlægge deres eksisterende realkreditlån. Det indikerer, at formueeffekten er tæt forbundet med udviklingen på realkreditmarkedet.

21-01-2019

Kan teksten i et regnskab forudse konkurser blandt virksomheder?

Det er normalt regnskabstallene, der granskes, når virksomhedernes sundhedstilstand skal vurderes. Men teksten i deres regnskabsrapporter kan også indeholde vigtig information, som kan være med til at forudse konkurser.

21-01-2019

Tekstbaseret machine learning forbedrer konkursmodellering

Machine learning-metoder gør modelleringen af data mere fleksibel og gør det muligt at benytte ustrukturerede data, som konventionelle statistiske metoder ikke tillader i samme grad. Benyttes sådanne metoder til at inddrage revisorpåtegninger og ledelsesberetninger fra virksomheders regnskaber til at beregne deres konkurssandsynlighed, øges nøjagtigheden af beregningen væsentligt. Særligt revisorpåtegninger bidrager med brugbar information.

16-01-2019

Kronekursen har kun beskeden indflydelse på betalingsbalancen

Analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kronekursen påvirker betalingsbalancen. Kronekursen viser sig kun at have beskeden indflydelse på betalingsbalancen, og påvirkningen komme med en vis forsinkelse. Selv om globalisering har øget samhandlen med resten af verden og har medført, at produktionskæder er blevet splittet på tværs af lande, har gennemslaget fra kronekursen til betalingsbalancen været stabilt over tid. På langt sigt drives betalingsbalancen af andre faktorer end kronekursen.

10-01-2019

EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres

Udvidelserne af EU førte til store bevægelser af arbejdskraft fra Øst- til Vesteuropa. Det har øget arbejdsstyrken væsentligt i flere af de lande med aktuel mangel på arbejdskraft. Analysen peger på, at indstrømningen af EU-arbejdskraft øger arbejdsstyrken i et EU-land med 0,1 pct. årligt, når ledighedsgabet falder med 1 procentpoint. Det har en vis konjunkturdæmpende effekt. Der er store indkomstforskelle imellem Øst- og Vesteuropa. Derfor kan vesteuropæiske virksomheder fortsat tiltrække EU-arbejdskraft under en højkonjunktur.

27-12-2018

ECBs økonomiske oversigt, december 2018

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, december 2018 (ECB Economic Bulletin)

19-12-2018

Working Paper: Firm-level Entry and Exit over the Danish Business Cycle

Vi anvender registerdata til at se på virksomhedsdynamik i Danmark. I lighed med resultater for USA har yngre virksomheder større tilbøjelighed til at gå konkurs og vokse hurtigere over tid, men danske virksomheder er desuden længere tid om at modnes. Vi observerer ikke tegn på et fald i opstartsraten for nye virksomheder eller varige mén for virksomheder grundlagt under recessioner. Fluktuationer i opstartsraten har dog vedvarende effekter på det langsigtede niveau for værditilvækst.

18-12-2018

Test skal øge cyberrobustheden i Danmark

Nationalbanken og den finansielle sektor er gået sammen om at etablere TIBER-DK, der er et testforløb, hvor landets vigtigste banker og de essentielle dele af den finansielle infrastruktur testes. Målet er at øge cyberrobustheden og fremme den finansielle stabilitet.

14-12-2018

Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet

I 2018 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering af almene boliger. I 2019 vil staten også byde på obligationerne. Opkøbene giver staten mulighed for at opbygge likvide statspapirer og fastholde en bred lånevifte. Statens renterisiko er uafhængig af kupon og løbetid på de opkøbte obligationer.

14-12-2018

Strategi for statens låntagning i 2019

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2019 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2018. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. 23. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb 2029. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2022.

03-12-2018

Working Paper: Consistency between household-level consumption data from registers and surveys

Vi undersøger konsistensen på husstandsniveau mellem forbrug beregnet ud fra administrative registre og forbrug rapporteret i den interviewbaserede forbrugsundersøgelse for Danmark i perioden 2002-15. Vi finder, at de marginale tilbøjeligheder til at forbruge ud af indkomsten estimeret på grundlag af registerdata ikke er signifikant forskellige fra dem, som kan estimeres på grundlag af data fra forbrugsundersøgelsen.

03-12-2018

NEP-krav til realkredit: Nødvendigt og nærmest gratis

Til trods for, at der er blevet indført et minimumskrav på 8 pct. af passiverne, er kravet til nogle af SIFI'erne fortsat for lavt til, at de kan rekapitaliseres og videreføres i en krisesituation. Et risikofølsomt NEP-krav til realkreditinstitutterne er nødvendigt for at sikre, at der er midler nok til at krisehåndtere dem. Omkostningen ved at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne er lav. Hvis den omregnes til en stigning i bidragssatserne, svarer det til, at de stiger med mindre end 1 basispoint i gennemsnit.

30-11-2018

Mellemstore banker opruster i vækstområder

De mellemstore banker har udvidet deres aktiviteter i Aarhus og København ved at åbne filialer og øge udlån til boliger kraftigt. Mens antallet af bankfilialer i Danmark generelt har været faldende i flere år, har de mellemstore banker øget deres netværk af filialer med 19 siden 2012, og størstedelen af dem er åbnet i vækstområder som Aarhus og København.

30-11-2018

Lave renter og rigelig udlånskapacitet sætter lånestandarder under pres

Udlånsvæksten er samlet set begrænset, men de mellemstore banker har åbnet nye filialer og haft en kraftig stigning i boligudlån i vækstområderne. Det er vigtigt, at bankerne tager højde for de risici, der kan være forbundet med at træde ind på nye markedsområder, og ikke benytter kreditstandarder som konkurrenceparameter. Problemer med hvidvask har gjort det klart, at der er behov for øget fokus på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter. Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver et styrket grænseoverskridende samarbejde.

30-11-2018

De største banker overholder kapitalkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Analysen beskriver også Nationalbankens tilgang til at gøre recessionsscenariet konjunkturfølsomt.

28-11-2018

Grønlandsk økonomi - Stærk vækst og mangel på arbejdskraft

Den økonomiske vækst i Grønland er høj i disse år og ser ud til at fortsætte. Årsagen er især høje fiskepriser og fremgang i fangsterne. Fiskeriet er overvejende bæredygtigt. Arbejdsløsheden er lav og risikoen for overophedning stor. Der er derfor behov for en stram finanspolitik, og meget store investeringer i lufthavne kan med fordel gennemføres gradvist. En langsigtet økonomisk udvikling forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, en bedre uddannet arbejdsstyrke og en højere produktivitet.

28-11-2018

Siuariartorluarneq sulisussaaleqinerlu (Grønlandsk økonomi)

Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartortoqarluarpoq taamaaginnarnissaalu ilimanarpoq. Tassunga pissutaasut pingaarnerit tassaapput aalisakkat akiisa qaffasinnerat pisallu amerliartornerat. Aalisarnerup annerpaartaa nungusaataanngitsumik ingerlanneqarpoq. Suliffissaaleqineq appasippoq aningaasaqarnikkullu akit qaffapiloornissaat aarleqqutigineqarsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut sukannersumik aqutsisoqarnissaa pisariaqarpoq, mittarfinnillu aningaasaliinerit annertuut ataatsikkoortinneqanngippata pitsaaqutitaqassaaq. Siunissami aningaasaqarnikkut pitsaasumik ineriartorneq ingerlatiinnarneqassappat inuussutissarsiutit amerlanerunissaat, sulisartut ilinniarluarsimanerunissaat annertunerusumillu naammassisaqartoqartarnissaa pisariaqartinneqarput.

20-11-2018

Bankunion er ikke bygget op om fælles hæftelse

Hverken bankunion eller eurosamarbejde er bygget op om fælles hæftelse. Derfor bør bekymring for at "komme til at betale regningen" for redning af banker i andre lande ikke være central ved vurderingen af fordele og ulemper ved dansk deltagelse.

19-11-2018

Effekter af vejledning om belåning af boliger fra 2016

Siden finanskrisen har der været fokus på at gøre den finansielle sektor mere robust. Et af værktøjerne til at nå det mål er en vejledning fra Finanstilsynet fra 2016 om kreditvurdering ved belåning af boliger i de såkaldte vækstområder. Vejledningen har fået låntagere i vækstområderne til at låne mindre sammenlignet med låntagere uden for vækstområderne, men effekten er beskeden. Den beskedne effekt kan skyldes langsom implementering, plads til at fravige vejledningen, og at vejledningen blev lagt i forlængelse af best practice i institutterne.

16-11-2018

Færøsk økonomi - Øget pres på arbejdsmarkedet

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedet er presset. Finanspolitikken bør dæmpe efterspørgslen for at mindske risikoen for overophedning af økonomien. Desuden bør rammerne for kommunernes økonomi strammes for at sikre forudsætningerne for, at finanspolitikken kan virke stabiliserende på økonomien fremover. Med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at forberede de offentlige finanser til at håndtere de øgede udgifter, der er forbundet med aldringen i samfundet i de kommende årtier.

16-11-2018

Økt trýst á arbeiðsmarknaðin (færøsk økonomi)

Hákonjunkturur valdar í føroyska búskapinum, og arbeiðsmarknaðurin er undir trýsti. Fíggjarpolitikkurin eigur at tálma eftirspurninginum til tess at minka um vandan fyri ovurupphiting av búskapinum. Harafturat eiga búskaparligu karmarnir í kommununum at táttast soleiðis, at fíggjarpolitikkurin fær tryggjað búskapin í framtíðini. Við góðum konjunkturum er gott høvi til at fyrireika almenna fíggjarstandin til at handfara tær øktu útreiðslurnar, ið standast av, at fólk verða eldri og eldri í føroyska samfelagnum tey næstu áratíggjuni.

15-11-2018

Working Paper: Predicting distresses using deep learning of text segments in annual reports

Vi udvikler en konkursmodel for danske virksomheder baseret på "deep learning", der udnytter ledelsesrapporterne og revisorerklæringerne i årsregnskaberne foruden regnskabstallene. Vores resultater viser, at regnskabsteksterne bidrager med en statistisk signifikant forbedring af modellens evne til at forudsige konkurser i forhold til en række modeller, der ikke inkluderer regnskabstekster. Denne forbedring er særlig markant for store virksomheder. Vores resultater viser endvidere, at revisorerklæringerne indeholder mere relevant information end ledelsesrapporterne.

12-11-2018

Spar op til dårlige tider i gode tider

Finanskrisen for ti år siden var forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger og – som følge deraf – øget politisk fokus på risici i det finansielle system som helhed og på, hvordan de kan forebygges og imødegås, dvs. makroprudentiel politik. Dette diskussionsoplæg giver et overblik over centrale karakteristika ved det danske finansielle system og peger på aktuelle udfordringer for makroprudentiel politik. Oplægget sætter rammerne for en konference om makroprudentiel politik 19. november 2018, som Nationalbanken afholder i samarbejde med den Europæiske Afdeling i Den Internationale Valutafond (IMF) og Center for Financial Frictions (FRIC) ved Copenhagen Business School (CBS).

02-11-2018

Working Paper: Consumption Heterogeneity: Micro Drivers and Macro Implications

Dette papir sigter mod dels at teste forbrugsmodellers mikrogrundlag, dels at kvantificere de makroøkonomiske effekter af heterogenitet i forbrugsadfærd. Vi udvikler en ny metode til at estimere forbrugets følsomhed over for permanente og midlertidige indkomststød og anvender den på danske registerdata. Vi finder, at husholdninger, hvis disponible indkomst reduceres som følge af en rentestigning, har betydeligt større forbrugstilbøjelighed end husholdninger, hvis disponible indkomst forøges. Denne renteeksponeringskanal har potentielt større betydning end den intertemporale substitutionskanal, som dominerer i ny-keynesianske modeller med én repræsentativ agent.

26-10-2018

Working Paper: Can machine learning models capture correlations in corporate distresses?

Vi implementerer en machine learning-model, som i litteraturen har vist sig at være god til at forudsige konkurser, og vi viser, at den ekstra kompleksitet i modellen ikke medfører, at modellen er bedre til at modellere korrelationer i virksomhedskonkurser end traditionelle konkursmodeller. I stedet implementerer vi en frailty-model, som direkte introducerer korrelation i konkurser. Denne model er i stand til at rangere virksomheder efter deres kreditrisiko, samtidig med at den korrekt vurderer risikoen i en portefølje af virksomhedslån.

28-09-2018

Betalingsrådet: Baggrund til serie om omkostninger ved betalinger i Danmark

Papiret beskriver de centrale begreber i analyserne, samt hvordan Betalingsrådet har indsamlet data til undersøgelsen.

28-09-2018

Betalingsrådet: De samlede omkostninger ved betalinger i Danmark var 15,6 mia. kr. i 2016

Analysen præsenterer de samlede samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i Danmark. Dvs. betalinger mellem husholdninger og forretninger, betalinger mellem virksomheder og overførsler mellem privatpersoner. Derudover giver analysen et indblik i udviklingen på betalingsmarkedet det seneste årti.

28-09-2018

Betalingsrådet: Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere

Denne analyse præsenterer de samfundsmæssige omkostninger ved indenlandske betalinger fra husholdninger til forretninger og virksomheder i Danmark, såkaldt C2B-betalinger. I analysen undersøges kontanter, betalingskort samt de mest anvendte betalingsformer til regningsbetalinger.

27-09-2018

ECBs økonomiske oversigt, september 2018

Dansk oversættelse af ECB's økonomiske oversigt, september 2018. (ECB Economic Bulletin)

24-09-2018

Omkostninger ved betalinger er faldet

Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger ved betalinger i Danmark. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder er næsten halveret på syv år. Ingen betalingsformer er blevet dyrere, hverken i fysisk handel eller fjernhandel, og danske husholdninger har adgang til flere betalingsformer med lave omkostninger for samfundet. Samfundets samlede omkostninger ved alle slags betalinger var 15,6 mia. kr. i 2016.

Læs ePub fra din tablet eller smartphone

 

Brug ePub formatet til at læse vores publikationer, når du bruger tablet eller smartphone.