Alle publikationer fra Nationalbanken

Publiceret Download Titel
24-11-2022

Grønlandsk økonomi - Pres på økonomien og voksende reformbehov

Grønland befinder sig i en højkonjunktur med stort behov for udenlandsk arbejdskraft. Prisstigningerne er fortsat beskedne som følge af landets særlige infrastruktur på energiområdet. Selvom det går godt for den grønlandske økonomi, er der en række store udfordringer, som politikerne skal håndtere, hvis fremgangen skal fortsætte. Finanspolitikken er klart uholdbar på længere sigt, og de offentlige udgifter kan fremover ikke finansieres med de gældende regler for beskatning. Der er voksende behov for reformer, herunder af skattesystemet og uddannelser.

24-11-2022

Kalaallit Nunaata Aningaasaqarnera - Aningaasarsiornermi ilungersunartorsiorneq aaqqissuusseqqinnissamillu pisariaqartitsineq annertusiartortoq

Kalaallit Nunaata akit aningaasarsiornikkut qaffasissumiinnerat nalaaqqavaa, avataanillu sulisussanik annertuumik pisariaqartitsilluni. Nunap nukissiuutitigut atortulersugaanerata immikkuullarissuunerisa kingunerisaannik akit qaffakkiartornerat suli annikippoq. Naak Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ingerlalluaraluartoq suli annertuumik unamminartoqarpoq amerlasuunik, siumukarneq ingerlaannassappat kalaallit politikeriisa aquttariaqagaannik. Aningaasaqarnermut politikki siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atasinnaanngilaq, siunissamilu pisortat aningaasartuutaat akiler-aarusiisarnermut malittarisassanit atuuttunit aningaasalersorneqarsinnaanngillat. Aaqqissuusseqqinnissanut pisariaqartitsineq annertusiartorpoq, ilanngullugit akiler-aarusersueriaatsip ilinniartitaanerullu aaqqissuussaasimanerat.

16-11-2022

En evaluering af makroprudentiel politik ved brug af growth-at-risk-modeller

Det ultimative formål med makroprudentiel politik er at bidrage til finansiel stabilitet ved at begrænse opbygningen af systemiske risici og afbøde eventuelle negative effekter, hvis risici materialiserer sig. Det er vanskeligt at måle og kommunikere, om målet med makroprudentiel politik er opnået, da finansielle kriser er sjældne, og risici kun kan måles, hvis de materialiserer sig. Memoet skitserer, hvordan growth-at-risk kan anvendes til at evaluere makroprudentiel politik. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

10-11-2022

Effekter af låntagerbaseret regulering på boligefterspørgslen

Låntagerbaseret regulering, som påvirker boligkøbernes adgang til kredit, vil ramme boligkøbere forskelligt afhængigt af demografi, formue og geografisk placering. Ved at modellere boligkøbernes præferencer og budgetbegrænsninger finder vi, at denne type regulering vil skubbe nettoefterspørgslen til forstæderne. Restriktioner på gældsfaktoren (DTI) vil hovedsageligt påvirke boligkøbere i de største byer. Dog finder vi, at restriktionerne ikke vil have en effekt på nettoefterspørgslen på små lejligheder i København. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

27-10-2022

Penge- og finanspolitik i Danmark

Det primære formål med pengepolitikken er at opretholde lav og stabil inflation. I Danmark bliver formålet indfriet ved at opretholde en stabil kurs på kroner over for euro. Det betyder, at pengepolitikken i Danmark følger af den pengepolitik, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank. I det omfang udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdet, kan finanspolitikken anvendes som stabiliseringsinstrument.

24-10-2022

Mangel på arbejdskraft i Danmark: Hvilken rolle spiller udenlandske rekrutteringer?

Dette Economic Memo undersøger, hvilken rolle udenlandske rekrutteringer spiller på det danske arbejdsmarked. Selvom det kun er en mindre andel af nye ansættelser, som kommer fra udlandet, har udenlandsk arbejdskraft bidraget betydeligt til beskæftigelsesvæksten i Danmark. Fremadrettet tyder det på, at danske virksomheder fortsat har mulighed for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

05-10-2022

Virksomheders klimakommunikation er ikke forbundet med færre udledninger

Virksomheder kommunikerer mere og mere om tiltag, der skal mindske deres udledning af drivhusgasser. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger. Det er et af hovedresultaterne i et nyt working paper.

05-10-2022

Working Paper: Walking the talk? Firm emissions and disclosure during the third phase of the EU emissions trading system

Undersøgelsen dokumenterer trends i udledning af drivhusgasser for 141 store virksomheder, der var aktive inden for EU’s emissionshandelssystem i 2013-2019. Ved hjælp af tekst fra årsrapporter finder jeg, at andelen af information relateret til udledninger er steget. Der er dog generelt ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine CO2e-udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger.

30-09-2022

Ulighed og opsparing

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

27-09-2022

Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

27-09-2022

Working Paper: Opportunities and risks in the residential sector during a green transition: House prices, energy renovations and rising energy prices

Højere energipriser reducerer salgspriserne på huse uden fjernvarme beliggende i visse landdistrikter. De fleste energirenoveringer forøger ikke salgsprisen nok til at dække renoveringsudgifterne. Dem, der gør, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt, er typisk billige og ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

22-09-2022

ECB's Økonomiske Bulletin, September 2022

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, september 2022.

21-09-2022

Udsigter for dansk økonomi - Presset i økonomien bør dæmpes

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

21-09-2022

Monetære og finansielle tendenser - Strammere pengepolitik har gjort finansiering dyrere

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

16-09-2022

Working Paper: What do negative policy rate economies have in common?

Fem økonomier – Danmark, euroområdet, Schweiz, Sverige og Japan – har haft negative pengepolitiske renter. I dette papir dokumenterer vi, at disse økonomier har høj offentlig såvel som privat opsparing, som ikke modsvares af høje investeringer, sammenlignet med andre højindkomstlande i OECD, der ikke har haft negative pengepolitiske renter.

02-09-2022

(Mis)match på det danske arbejdsmarked efter pandemien

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

30-08-2022

Tilpasning af regulering skal bidrage til mere effektive kapitalbuffere

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet.

11-08-2022

Working Paper: Segmentation of the Housing Market with Internet Data: Evidence from Denmark

I dette papir introduceres et nyt værktøj til boligmarkedsanalyse, der er udviklet på baggrund af salgsopstillinger fra den største hjemmeside for boligannoncering i Danmark. Værktøjet bruger en kombination af forskellige machine learning-teknikker til at foretage en datadrevet inddeling af boligmarkedet i relevante undermarkeder frem for forskellige administrative inddelinger, som fx landsdele. I papiret vises, hvordan værktøjet kan understøtte overvågning og analyse af underliggende udviklinger på boligmarkedet i Danmark.

08-08-2022

Stigningen i danske virksomheders indlån i bankerne

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

23-06-2022

ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2022

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2022.

23-06-2022

Nye former for digitale penge

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge. Nationalbanken planlægger at afholde en konference om nye former for digitale penge i 4. kvartal 2022.

09-06-2022

Finansiel stabilitet - Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

09-06-2022

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

01-06-2022

Årsager til udvidelsen i det dansk-tyske statsrentespænd

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

24-05-2022

Working Paper: Wage Effects of Labor Market Tightness

I dette papir undersøges det, i hvor høj grad mangel på arbejdskraft fører til højere lønninger. Hvis manglen på de specifikke faggrupper, en virksomhed har brug for, øges, vil de også øge lønningerne. Lønstigningerne er dog relativt moderate.

04-05-2022

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2021

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2021. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes på tværs af sektoren på at styrke cyberrobustheden. Ændringer i risikobilledet, herunder nye afledte risici betyder, at robustheden løbende skal udvikles.

02-05-2022

Hvad påvirker inflationen i Danmark udover energipriser?

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

22-04-2022

Markedskoncentration og det danske lejemarked

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

08-04-2022

Højere gaspriser kan føre til lavere boligpriser i dele af landet

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

01-04-2022

Fem forslag til banker, der vil bruge kunstig intelligens

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

01-04-2022

AI og maskinlæring i den finansielle sektor: fem fokuspunkter

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

24-03-2022

ECB's Økonomiske Bulletin, marts 2022

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, marts 2022.

18-03-2022

Pres på arbejdsmarkedet under pandemien

Det danske arbejdsmarked er strammet betydeligt til under genopretningen af dansk økonomi, hvor en del af beskæftigelsesvæksten kan forklares af pandemirelateret efterspørgsel på arbejdskraft. De fleste bevægelser på arbejdsmarkedet har fundet sted blandt marginalt beskæftigede, og bevægelserne på tværs af sektorer har været lidt højere end tidligere.

16-03-2022

Udsigter for dansk økonomi - Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

16-03-2022

Monetære og finansielle tendenser - Stigende inflation og russisk invasion har øget volatiliteten

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

16-03-2022

Årsrapport 2021

Nationalbankens regnskab for 2021 viser et overskud på 194 mio. kr. mod et overskud på 1.616 mio. kr. i 2020. Guldbeholdningen og aktieeksponeringen bidrog positivt til årets resultat.

03-03-2022

Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

22-02-2022

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

10-02-2022

Statens låntagning og gæld 2021

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 100 mia. kr. til 438 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til knap 18 pct. af BNP. Dermed er statsgælden, som andel af BNP, faldet til det laveste niveau siden 2009. Igen i 2021 var fleksibilitet i låntagningen afgørende for staten. Det gjorde det muligt løbende at nedbringe statens udstedelser, i takt med at de statslige finanser blev forbedret.

04-02-2022

Digitaliseringens påvirkning af danske arbejdstagere og virksomheder

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

27-01-2022

Investorer er villige til at betale en højere pris for grønne selskaber

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

13-01-2022

ECB's Økonomiske Bulletin, December 2021

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, december 2021.

13-01-2022

Working Paper: Job Retention during the Covid-19 Pandemic

Dette papir analyserer arbejdsmarkedseffekterne af den danske lønkompensationsordning for lønmodtagere under covid-19 pandemien. Ordningen forhindrede jobtab, især for nyansatte lønmodtagere, men førte til et fald i de hjemsendte lønmodtageres arbejdsindkomst. Mobiliteten på arbejdsmarkedet var stort set upåvirket.

22-12-2021

Ny indeksobligation bidrager til at sikre bred investorbase

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

22-12-2021

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

17-12-2021

Kronevalutamarkedet kan absorbere store virksomhedshandler

I de senere år har danske virksomheder i stigende grad købt udenlandske virksomheder og omvendt. Størrelsen af virksomhedshandlerne overstiger i nogle tilfælde den daglige omsætning i kronevalutamarkedet. Et case study i dette Economic Memo viser, at de store virksomhedshandler ikke har givet anledning til større bevægelser i kronekursen end den normale daglige variation.

16-12-2021

Vurdering af Kronos2

Nationalbanken har gennemført en vurdering af Kronos2 efter internationale principper for sikre og effektive betalingssystemer. Kronos2 anvendes til afvikling af betalinger mellem banker mv. og er et centralt betalingsystem i den danske betalingsinfrastruktur. Hovedkonklusionen i rapporten er, at Kronos2 i høj grad efterlever principperne. Der er identificeret enkelte områder, der kan forbedres.

14-12-2021

Porteføljerebalanceringer under varighedsstigninger

Dette Memo undersøger danske institutionelle investorers obligationsporteføljereaktion på varighedsstigninger for konverterbare obligationer og finder, at de samlet set forbliver nettokøbere af danske realkreditobligationer. De køber endda mere op, end de gør i gennemsnit, hvormed de bidrager til at understøttet markedet for danske realkreditobligationer og begrænser de potentielle selvforstærkende mekanismer relateret til varighedsstigningerne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

10-12-2021

Har strategisk interaktion betydning for bankernes valg af kapitaloverdækning?

I dette memo finder vi empirisk evidens i overensstemmelse med at banker ud fra et strategisk perspektiv forsøger at finansiere sig selv med samme niveau af kapitaloverdækning som deres konkurrenter. Denne effekt er signifikant men ikke den vigtigste forklaringsfaktor bag bankernes valg af kapitaloverdækning. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

09-12-2021

Working Paper: House Prices, Increasing Returns, and the Effects of Government Spending Shocks

Vi præsenterer ny regional evidens for, at amerikanske boligpriser stiger efter positive stød til det offentlige forbrug. I skarp kontrast hertil falder boligpriserne i konventionelle DSGE-modeller. Vi konstruerer en model med endogen virksomhedsskabelse og præferencer for produktvariation, som kan generere en positiv respons af boligpriser til offentligt forbrug.

02-12-2021

Finansiel stabilitet - Øgede risici i kreditinstitutternes boligudlån

Institutterne giver flere boliglån til højt gældsatte boligejere. Høje belåningsgrader kan give sårbarheder over for et senere fald i boligpriserne. Et generelt krav om større udbetaling og afdrag på lån for højt belånte til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked.

02-12-2021

Enkelte af de største banker er tæt på bufferkrav under stress

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

30-11-2021

Working Paper: Firm financing and public support measures during the pandemic

Dette arbejdspapir analyserer ikke-finansielle virksomheders gældsfinansieringsbeslutninger under covid-19 med særligt fokus på betydningen af offentlige støtte- og likviditetsordninger. Kreditvæksten har været beskeden under pandemien. Offentlige likviditetstiltag, såsom udskudt skat og moms, fungerede som substitut for mere traditionel gældsfinansiering.

29-11-2021

Ikke-banker, kreditgivning og transmission af pengepolitik i Danmark

Vi analyserer ikke-bankers rolle på erhvervs- og forbrugerkreditmarkederne i Danmark og viser, at de påvirker den pengepolitiske transmission. Ikke-banker øger deres andel af kreditudbuddet efter en renteforhøjelse på både forbruger- og erhvervskreditmarkedet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Læs ePub fra din tablet eller smartphone

 

Brug ePub formatet til at læse vores publikationer, når du bruger tablet eller smartphone.