Alle publikationer fra Nationalbanken

Publiceret Download Titel
15-09-2021

Pensionssektorens alternative investeringer

Pensionssektorens alternative investeringer for 500 mia. kr. har bidraget til øget diversificering og stabile afkast. De fleste selskaber har kapacitet til at investere yderligere i alternativer, hvis afkastet vurderes attraktivt i forhold til risikoen. En øget allokering mod alternativer kan ændre selskabernes solvens og likviditet, hvor specielt likviditeten kan blive udfordret ved fx rentestigninger. Fokus på kort- og langsigtede risici er derfor vigtig.

08-09-2021

Government spending and retail prices: Regional evidence from the United States

I dette Working Paper analyserer jeg effekterne af lokalt offentligt forbrug på lokale detailpriser ved hjælp af stregkodedata fra USA. Estimater viser, at detailpriserne øges efter en stigning i det offentlige forbrug. Yderligere analyse indikerer, at dette ikke kan tilskrives ændringer i marginale omkostninger.

06-09-2021

ECB's nye strategi og dansk økonomi

Ændringerne af ECB’s pengepolitiske strategi blev offentliggjort den 8. juli 2021. I analysen præsenteres ændringerne og de mulige påvirkninger af disse på dansk økonomi. ECB's nye pengepolitiske strategi influerer ikke på, hvordan Nationalbanken implementerer pengepolitikken. Samlet set vurderes ændringerne at kunne have små positive indvirkninger på dansk økonomi.

01-09-2021

Hvor cyberrobust er den finansielle sektor i Danmark?

De centrale aktører i den finansielle sektor har et stærkt ydre forsvar og er blevet bedre til at opdage og reagere på cyberangreb. Der er behov for øget fokus på beskyttelsen af kritiske data og evnen til sikkert og effektivt at genoprette centrale systemer. Det viser Nationalbankens undersøgelser på cyberområdet.

18-08-2021

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien

Coronapandemien har accelereret den digitale omstilling i mange lande. Dette Economic Memo finder, at digitaliseringsgraden har haft betydning for størrelsen af tilbageslaget under pandemien. Forskellen i EU-landenes målsætninger for den digitale omstilling kan betyde større digital ulighed fremadrettet og dybere økonomisk kløft mellem landene.

10-08-2021

Tre erfaringer fra den danske lønkompensationsordning

Dette memo sigter efter at tage de første spadestik i at analysere brugen af den midlertidige lønkompensationsordning i Danmark samt ordningens evne til at beskytte job-matches. Analysen finder, at virksomheder har brugt kompensationsordningen til at holde på fuldtidsansat personale eller ansatte, der har været i virksomheden i lang tid. (Memo kun tilgængeligt på engesk).

06-07-2021

Beskrivelse af Kronos2 efter internationale principper

Nationalbanken driver systemet Kronos; det danske system til afvikling af interbank-betalinger mv. mellem kreditinstitutter m.fl. I driften og udviklingen af Kronos efterstræber Nationalbanken, at Kronos er sikkert og effektivt. Denne rapport er en detaljeret beskrivelse af, hvordan Kronos efterlever internationale principper for finansielle markedsinfrastrukturer.

01-07-2021

Klimaforandringer og centralbankers rolle

Nationalbanken tager for første gang overordnet stilling til sin rolle i relation til klimaforandringer og grøn omstilling. Klimaforandringer og omstillingen kan udfordre målsætningerne om stabile priser og finansiel stabilitet. Centralbanker har en opgave i at tilpasse sig til de nye udfordringer.

30-06-2021

Ensartet krisehåndtering af små og store banker i Europa

I 2014 vedtog EU regler for et nyt krisehåndteringsregime med det sigte at bryde båndet mellem bank og stat, så det ikke længere var skatteyderne, der skulle betale regningen, hvis en bank blev nødlidende. Krisehåndteringsregimet var en mindre nyskabelse i Danmark, fordi der allerede var et regime, der sikrede, at kreditorer i nødlidende banker tog tabene. Det europæiske regime er stadig under udvikling. De danske erfaringer kan bruges i Europa.

28-06-2021

Working Paper: The Portfolio Balance Channel of Quantitative Easing in a DSGE Model with Financial Frictions

Investorer, som arbitrerer mellem lange statsobligationer og virksomhedsgæld, udvider porteføljebalancekanalen, således at kvantitative lempelser (Quantitative Easing, QE) påvirker virksomhedernes generelle låneomkostninger. Jeg finder, at Federal Reserves anden runde af deres Large Scale Asset Purchases (LSAPII) samlet set øger produktionen med 0,5 - 1,7 %.

28-06-2021

Working Paper: Securitization and House Price Growth

Fra 2000-2006 steg huspriserne og realkreditten i USA, mens de relative omkostninger ved realkreditlån faldt – særligt for privat securitiseret realkredit – hvilket indikerer, at kreditudbuddet i samme periode var vokset. Dette papir udnytter to (kreditudbuds)stød: et voksende inflow af global opsparing til USA og innovation i securitiseringen af realkredit. Kun innovation i securitiseringen matcher dynamikken på realkreditmarkedet.

25-06-2021

Kvindelige virksomhedsejere betaler mere i rente

Ved hjælp af mikrodata viser analysen, at kvindelige virksomhedsejere betaler højere renter for virksomhedslån end mandlige virksomhedsejere. Forskellen er både økonomisk og statistisk signifikant og forsvinder ikke, når der korrigeres for relevante virksomheds- og lånekarakteristika med avancerede statistiske metoder.

25-06-2021

Working Paper: Female business owners pay higher interest rates on corporate loans

Kvindelige ejere af små og mellemstore virksomheder betaler i gennemsnit næsten 1 procent højere renter end mænd. Størstedelen af renteforskellen skyldes systematiske forskelle i virksomheds- og lånekarakteristika. En mindre forskel på 26 basispoint kan dog ikke forklares, og det indikerer, at kvindelige virksomhedsejere har tendens til at efterlade flere penge på bordet under forhandlingen med kreditinstitutterne.

24-06-2021

ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2021

Dansk oversættelse af ECB's Økonomiske Bulletin, juni 2021

23-06-2021

Robustheden på boligmarkedet bør styrkes

Pandemien har ført til høj handelsaktivitet og boligprisstigninger. Det skaber ekstraordinær stor usikkerhed om det fremtidige forløb. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien. Der er behov for tiltag nu, herunder øget krav om afdrag og lavere rentefradrag, der kan styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden.

23-06-2021

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi på vej mod mild højkonjunktur

Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

17-06-2021

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2021

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2021 nedjusteres til 110 mia. kr. fra 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. Salget af korte statspapirer øges, og der ventes et samlet udestående i skatkammerbeviser og commercial papers på 95 mia. kr. ultimo 2021, heraf op til 60 mia. kr. i skatkammerbeviser.

10-06-2021

Kreditinstitutter kan få store eksponeringer i risiko for oversvømmelse

Danske kreditinstitutter har betydelige eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse i fremtidige klimascenarier. Disse kan beløbe sig til knap 200 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede. Nogle kreditinstitutter har en høj andel af eksponeringer, som er koncentreret indenfor samme geografiske område.

27-05-2021

Finansiel stabilitet - Risici under opbygning i kreditinstitutterne

Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: De-res udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hen-sat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

27-05-2021

Enkelte systemiske banker mangler kapital i hårdt recessionsscenarie

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er i udgangspunktet bedre kapitaliseret end tidligere, men de udfordres i stresstesten af en svagere indtjening, der gør, at de har mindre at stå imod med under stress. Stresstesten viser derudover, at bankerne løbende skal sikre en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet.

19-05-2021

Working Paper: Stock market evidence on the international transmission channels of US monetary policy surprises

Dette Working Paper evaluerer årsagerne bag aktiemarkedets respons på overraskelser i amerikansk pengepolitik for 40 lande. Vi viser, at overraskelser i fed funds rate og store køb af aktiver påvirker udenlandske aktiemarkeder ved at påvirke de realøkonomiske udsigter. Overraskelser i forward guidance synes desuden at indeholde ikke-monetær information.

04-05-2021

Overvågning af den finansielle infrastruktur 2020

Rapporten præsenterer konklusionerne fra Nationalbankens overvågning af den danske betalingsinfrastruktur i 2020. De centrale betalings- og afviklingssystemer samt vigtigste betalingsløsninger efterlever i høj grad internationale standarder for sikkerhed og effektivitet. Der arbejdes løbende på at styrke systemernes/løsningernes cyberrobusthed. Udviklingen i trusselsbilledet betyder, at der trods løbende fremskridt er plads til forbedringer.

28-04-2021

Bankerne er klar til udløb af statslig likviditetsstøtte

Bankerne er godt rustet til at låne ud til levedygtige virksomheder, når de udskudte frister for skattebetalinger og skattelån forfalder. Samtidig bruger virksomhederne ordningerne i et begrænset omfang, og bankerne vurderes på den baggrund at kunne håndtere en eventuel forværring af deres kunders kreditværdighed ved udløb af ordningerne.

27-04-2021

Privatkundernes reaktion på negative indlånsrenter

Negative indlånsrenter til privatkunder anvendes nu af de fleste banker i Danmark. Samtidig er beløbsgrænserne for, hvornår der skal betales negative renter, gradvist blevet sat ned. Der er indikationer på, at privatkunderne nedbringer indlån, når deres bank annoncerer negativ rente. De ser desuden ud til at reagere på udsigterne til negative indlånsrenter ved at øge efterspørgslen efter investeringsbeviser og ved at flytte indlån til puljeordninger.

22-04-2021

Working Paper: Nowcasting and forecasting economic activity in Denmark using payment system data

Vi viser, at data fra betalingssystemer kan bruges til at forbedre prognoser af ændringer i den økonomiske aktivitet på kort sigt i Danmark. Vi sammenligner anvendeligheden af betalingssystemdata til prognoser med andre højfrekvente variable, der blandt mange andre inkluderer industriel produktion og forbrugerpriser.

20-04-2021

Working Paper: Consumer good search: theory and evidence

Når husholdningerne søger mere efter lave priser på forbrugsvarer, sænkes virksomhedernes avancer. Hvor meget husholdningernes søgen efter lave priser påvirker virksomhedernes avancer svinger med konjunkturcyklussen, som er blevet brugt i forskellige makroøkonomiske modeller til at generere procykliske udsving i avancerne. Dette Working Paper viser, at den grundlæggende søgemodel har svært ved at forklare de empiriske forskelle i søgninger foretaget af beskæftigede og ledige personer, og advarer mod brugen af disse søgemodeller i konjunkturcyklus modeller.

13-04-2021

Working Paper: Monetary Policy Expectation Errors

Vi bruger data om forventningerne til den fremtidige pengepolitik til at opdele merafkastet på fed funds futures og overnight index swaps i henholdsvis en risikopræmie og en forventningsfejl. Vi finder, at merafkastet primært drives af forventningsfejl, mens risikopræmierne er økonomisk små og i gennemsnit negative. De fleste forventningsfejl opstår, fordi markedsdeltagerne i stor udstrækning har undervurderet Federal Reserves' kraftige pengepolitiske lempelser over de seneste tre årtier. Vores resultater viser, at markedsdeltagerne løbende lærer om reaktionsfunktionen og kun langsomt er blevet opmærksomme på centralbankens øgede fokus på forværrede finansielle forhold og faldende aktiekurser. Vi finder lignende resultater i en international stikprøve bestående af seks store valutaområder.

12-04-2021

Låneomlægninger har øget rentegennemslaget til fastforrentede boliglån

I Danmark finansierer halvdelen af boligejerne sig via fastforrentede lån. Fastforrentede lån er særlige, fordi de kan omlægges, uden at restgælden øges betydeligt. Det gør omlægninger attraktive ved rentefald. Siden finanskrisen har faldende renter givet mange boligejere mulighed for at omlægge fastforrentede lån. Det har øget rentegennemslaget og derigennem understøttet transmissionen af de pengepolitiske renter til boligejernes budgetter.

12-04-2021

Working Paper: The role of refinancing in the interest rate pass-through to fixed-rate mortgage contracts

I dette papir studerer jeg, hvordan omlægninger af fastforrentede realkreditlån påvirker rentegennemslaget til husholdningernes budgetter i Danmark. Papiret viser, at rentegennemslaget var signifikant under én i årene efter finanskrisen, og at det de seneste år har ligget tæt på én. Resultatet kan anvendes til at forstå vigtigheden af asymmetriske effekter i den pengepolitiske transmission.

08-04-2021

Hvordan påvirker ikke-farmaceutiske indgreb smittespredning af COVID-19? Et litteraturstudie

Memoet gennemgår den akademiske litteratur om effekten af ikke-farmaceutiske indgreb, der har til formål at afbøde smittespredning af COVID-19. Memoet omfatter kun empiriske studier. Indgreb mindsker generelt smittespredning, men litteraturen er mindre entydig i forhold til nogle indgreb end andre. Effekten af indgreb afhænger af lokale karakteristika og indgrebenes timing. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

07-04-2021

Working Paper: Overpersistence Bias in Individual Income Expectations and its Aggregate Implications

Ved hjælp af data på mikroniveau dokumenterer vi en systematisk indkomstrelateret komponent i husholdningers fejlskøn for deres forventede fremtidige indkomst. Vi viser, at denne bias kan formaliseres ved en beskeden afvigelse fra rationelle forventninger, hvor agenter overvurderer persistensen af deres indkomstproces. Biasen ændrer fordelingen af marginale forbrugstilbøjeligheder, hvilket reducerer effektiviteten af stimulerende politiske tiltag.

25-03-2021

ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, marts 2021

23-03-2021

Nowcasting af dansk BNP med en faktormodel

Dette memo dokumenterer en nowcasting-model for dansk BNP, som er blevet brugt under coronakrisen. I løbet af krisen har modellen givet mere præcise nowcasts af BNP end en simplere model. For at forbedre kvaliteten af tidlige nowcasts gør vi brug af nye højfrekvente indikatorer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

23-03-2021

Working Paper: Detecting turning points in the Danish economy in real time

I papiret dokumenteres en økonometrisk model for at afdække vendepunkter i dansk økonomi i realtid. Modellen kan estimeres på et ubalanceret panel af data, der kan opdateres øjeblikkeligt, når nye data offentliggøres. Der vises, at modellen giver korrekte signaler om aktivitetsniveauet i dansk økonomi i realtid.

17-03-2021

Udsigter for dansk økonomi – Mulighed for hurtig genopretning, når restriktioner lempes

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger har afbrudt genopretningen midlertidigt og medført nye store tab af aktivitet i store dele af dansk og international økonomi henover vinteren. I andre dele af økonomien er aktiviteten derimod høj, herunder byggeriet og på boligmarkedet. Vaccinationen af befolkningen og genåbningen af samfundet er begyndt. Store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner. Aktiviteten ventes samlet set at være genoprettet mod udgangen af 2021.

17-03-2021

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle vilkår understøtter realøkonomien

Selv om særligt de lange renter er steget i 2021, er renteniveauet fortsat lavt. Samtidig er aktie- og boligpriser steget i løbet af det seneste halve år, og de finansielle forhold vurderes samlet set at understøtte realøkonomien. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts 2020.

17-03-2021

Årsrapport 2020

Nationalbankens regnskab for 2020 viser et overskud på 1.616 mio. kr. mod et overskud på 6.096 mio. kr. i 2019. Både guldbeholdningen, aktieeksponeringen og obligationsbeholdningen bidrog positivt til årets resultat.

11-03-2021

Teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

Nationalbanken indfører en entydig rente for indlån og en entydig rente for udlån og indsnævrer forskellen mellem de pengepolitiske renter. Tilpasningerne sikrer mere stabile pengemarkedsrenter og dermed en mere forudsigelig påvirkning af kronekursen. Ændringerne foretages ikke med henblik på at påvirke niveauet for pengemarkedsrenterne eller kronekursen.

08-03-2021

Working Paper: Regulating Liquidity Risk in Mutual Funds

Denne artikel undersøger effekten af likviditetsrisiko i investeringsforeningsbranchen, og om lovindgreb kan afbøde den. Analysen baseres på en ligevægtsmodel for investorer, investeringsforeninger og udbydere af likviditet i de underliggende aktivmarkeder. Indfrier investorer deres andele i en investeringsforening, kan denne være nødsaget til at sælge aktiver i såkaldte brandudsalg, hvis markedslikviditeten – drevet af forventningen om brandudsalg – er tilstrækkelig lav.

04-03-2021

Krisehåndtering af kreditinstitutter - hvad er nyt?

I dag har vi regler for krisehåndtering i Danmark og resten af EU, som sikrer, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden brug af statsmidler. En nylig revision af reglerne medfører en større sandsynlighed for, at simple kreditorer vil skulle bidrage til håndteringen af et kriseramt kreditinstitut. Det er vigtigt, at de simple kreditorer er opmærksomme på risikoen og tager højde for den i deres risikostyring.

12-02-2021

Working Paper: The Value of Bond Underwriter Relationships

Denne artikel analyserer underwriteres rolle for udstedere af virksomhedsobligationer. Resultaterne påpeger, at det i forhold til udstedelsesomkostningerne er fordelagtigt for obligationsudstedere at benytte en underwriter, som de tidligere har brugt, men at det samtidig betyder, at de bliver udsat for en kreditrisikoafsmitning fra underwriteren.

11-02-2021

Høj opsparing under corona var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere

Husholdningernes opsparing steg betydeligt under første bølge af corona-pandemien i Danmark og flere andre lande. Dette Economic Memo finder, at den øgede opsparing i Danmark var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere. Omfanget af forsigtighedsopsparing har indtil videre været forholdsvis begrænset og mindre end under finanskrisen.

10-02-2021

Statens låntagning og gæld 2020

Statens finanser udviklede sig bedre end ventet i 2020. Den danske statsgæld udgjorde 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP ultimo 2020. Forløbet under covid-19-krisen satte en tydelig streg under vigtigheden af, at staten har adgang til en bred og diversificeret investorbase gennem flere finansieringskanaler. På trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

08-02-2021

Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Vi konstruerer mål for fysiske risici og transitionsrisici som følge af klimaforandringer ud fra en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder. Med udgangspunkt i det amerikanske marked finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den klimapolitiske debat er prissat i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer er ikke prissat.

08-02-2021

Working Paper: Er klimarisici prissat på det amerikanske aktiemarked?

Med udgangspunkt i en tekstbaseret analyse af klimarelaterede nyheder, konstruerer vi mål for de fysiske risici og transitionssrisici, der er forbundet med klimaforandringer. Ved at bruge amerikanske aktier finder vi, at kun kortsigtede risici frembragt af den politiske debat prissættes i markedet. Langsigtede risici frembragt af nyheder om internationale topmøder, global opvarmning og naturkatastrofer prissættes ikke.

03-02-2021

Danmark støtter IMF's krisesvar

Den Internationale Valutafond (IMF) har godkendt et historisk stort antal lån under corona-krisen. IMF's udlån forventes at vokse yderligere i den kommende tid som følge af corona-krisen og sårbarheder i en række lande. Nationalbanken bidrager til IMF's krisehåndtering og har på vegne af Danmark stillet nye lån til rådighed for IMF.

03-02-2021

IMF's forsikringer mod betalingsbalanceproblemer og forslag til forbedringer

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb. (Memoet kun tilgængeligt på engelsk).

02-02-2021

Working Paper: How news affects sectoral stock prices through earnings expectations and risk premia

Vi viser, at transmissionen af nyheder til aktiepriser går igennem en kombination af ændrede forventninger til fremtidig indtjening og ændret risikopræmie. Prisændringer for specielt finansielle virksomheder sker på baggrund af ændringer i risikopræmien, hvorimod ændringer i forventet fremtidig indtjening er forholdsvist vigtigere for ikke-finansielle virksomheder.

26-01-2021

Databaseret indsats styrker kampen mod hvidvask

Danmarks Nationalbank har sammen med andre organisationer vist, at en udvidet risikobaseret metode på baggrund af flere datakilder, herunder detaljerede transaktionsdata, i høj grad kan støtte kampen mod økonomisk kriminalitet. Det fulde potentiale afhænger af brug af data på tværs af banker og myndigheder.

26-01-2021

Working Paper: QE in a quasi-preferred habitat: The case of the Danish pension sector and the ECB asset purchase programme

Pensionsselskabernes reaktion på ECB’s obligationsopkøb analyseres ved brug af Nationalbankens nye datasæt for forsikring og pension. Pensionsselskaberne solgte euroobligationer og købte danske i tiden lige efter starten af ECB’s opkøb i 2015. Det varede dog ikke længe, før pensionsselskaberne igen blev købere af euroobligationer.

26-01-2021

Sådan har pensionsselskaber reageret på ECB's opkøb

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i begyndelsenaf 2015 begyndte at opkøbe statsobligationer udstedtaf lande i euroområdet, solgte de danske pensionskasserud af de obligationer, som ECB opkøbte,og købte i stedet danske obligationer. Ændringer i ECB’s pengepolitik er vigtige for Na-tionalbanken og den danske pengepolitik.

07-01-2021

ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, december 2020.

21-12-2020

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2021

Sigtepunktet for det indenlandske obligationssalg fastsættes til 125 mia. kr. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige nominelle stats-obligationer. Den 20. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb i 2031. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2024. Sigtepunktet for salget af skatkammerbeviser fastsættes til 60 mia. kr., og udeståendet i CP-programmerne nedbringes i takt med, at de midlertidige Covid-19-tiltag udfases.

21-12-2020

Working Paper: Labor cost pass-through to producer prices in Denmark

Vi estimerer gennemslaget af et stød til lønningerne til producentpriserne for virksomheder i Danmark. Vores resultater indikerer, at gennemslaget af lønstigninger til prisstigninger udgør omtrent en tredjedel. Vores resultater er i overensstemmelse med andre studier fra tidligere perioder og bekræfter dermed en vigtig kausal sammenhæng mellem lønninger og priser.

16-12-2020

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen på Færøerne taber fart

Ni måneder efter corona-pandemiens udbrud er beskæftigelsen på Færøerne høj, ledigheden meget lav, og der er mangel på arbejdskraft i dele af økonomien. Eksporten er dog gået ned i tempo i år oven på ekstraordinær stor fremgang, og højkonjunkturen ser således ud til at have toppet for nu. På længere sigt udfordrer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder holdbarheden af de offentlige finanser. Det er vigtigt allerede nu at prioritere reformer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden.

16-12-2020

Føroyskur búskapur - Hákonjunktururin í Føroyum minkandi

Níggju mánaðar eftir at Korona farsóttin tók dik á seg, eru nógvir føroyingar í starvi, arbeiðsloysið er lágt og í pørtum av marknaðinum tróta arbeiðsfólk. Eftir eina tíð við óvanligum vøkstri, er ferðin farin av útflutninginum, og fíggjarligi vøksturin tykist vera komin í hæddina. Í framtíðini fer tað at leggja trýst á almenna fíggjargeiran, at tað gerast fleiri gomul og færri í arbeiðsførum aldri. Tað er umráðandi at byrja tíðliga at raðfesta so, at javnvág verður í inntøkum og útreiðslum í framtíðini.

10-12-2020

Finansiel stabilitet - Bankerne bør holde krudtet tørt

Kreditinstitutterne er indtil nu kommet nådigt igennem krisen. Staten har med en række hjælpepakker holdt hånden under store dele af dansk er-hvervsliv. Men institutterne må forberede sig på, at ordningerne ikke varer ved. I takt med at de statslige hjælpepakker udfases, må de forvente flere konkurser og kredittab. Usikkerheden er fortsat meget stor, og institutterne bør være tilbageholdende med at planlægge udbyttebetalinger.

10-12-2020

Enkelte banker overskrider kapitalkrav i stresstest

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte banker overskrider kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er dog bedre rustet mod stress end tidligere, hvilket bl.a. skyldes tilbageholdte udbytter og stoppede aktietilbagekøb. For første gang i Nationalbankens stresstest anvendes kreditregisterdata til mere præcist at fordele nedskrivninger på bankernes erhvervsudlån.

09-12-2020

Udsigter for dansk økonomi - Smittespredning forsinker genopretningen

Dele af dansk økonomi er præget af høj aktivitet, men andre dele er begrænset af restriktioner, der forsinker genopretningen. Væksten er bremset op, men forventes at tiltage i løbet af 2021, efterhånden som befolkningen vaccineres og restriktionerne forventeligt lempes. Aktuelt øger finanspolitikken efterspørgslen i brancher, som ikke er underlagt restriktioner, og hvor aktiviteten allerede er høj. Finanspolitikken bør ikke lempes yderligere, men brancher berørt af restriktioner kan understøttes midlertidigt.

03-12-2020

Hvordan påvirker covid-19 r*?

Memoet diskuterer effekter fra covid-19 på det generelle renteniveau gennem globale bevægelser i den naturlige realrente. Mens offentlige udgifter og offentlig gældsudstedelse sandsynligvis vil medføre en stigning i r *, kan r * falde på grund af forsigtighedsadfærd. Den samlede virkning er usikker. (Memo kun tilgængelig på engelsk)

25-11-2020

Kan kapitalbuffere reelt hjælpe banker i krisetider?

Bankernes kapitalbuffere skal fungere som stødpude og kunne absorbere tab i et økonomisk tilbageslag, så bankerne fortsat kan yde kredit til økonomien. Hvis andre krav, som fx gearingskravet og NEP-kravet, overstiger kapitalbufferkravene, kan bufferne ikke fungere som tiltænkt. Dette er tilfældet for flere af de største danske banker. Kommende ændringer i reguleringen bør derfor tage højde for samspillet mellem de forskellige krav, så alle krav kan opfylde deres formål.

24-11-2020

Øget usikkerhed reducerer investeringslysten under covid-19

Usikkerhed om fremtiden har fået de danske virksomheder til at holde igen med investeringerne under udbruddet af covid-19. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken har analyseret, om usikkerhed påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark.

24-11-2020

Working Paper: Uncertainty and the real economy: Evidence from Denmark

Sproget i nyhedsartikler kan bruges til at måle opfattelsen af økonomisk usikkerhed. I en model for dansk økonomi bidrog øget usikkerhed betydeligt til faldet i investeringer under statsgældskrisen. Indtil videre har usikkerheden haft en mindre effekt på investeringer under COVID-19-pandemien.

19-11-2020

Firmaer med negativ rente på bankindskud nedbringer gæld og investerer

Mange virksomheder får nu negativ rente på deres bankindskud. De skifter i højere grad bankforbindelse og nedbringer gæld sammenlignet med andre virksomheder. De øger også deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser.

19-11-2020

Working Paper: Do firms behave differently when nominal interest rates are below zero?

Danmark var det første land i verden, hvor den pengepolitiske nøglerente blev negativ, og mange danske erhvervsvirksomheder har fået negativ rente på deres bankindskud. Analysen viser, at de øger deres investeringer i nyt produktionsapparat og etablerer flere nye arbejdspladser sammenlignet med virksomheder, som ikke betaler negativ rente. Der er tale om et eventstudie baseret på omfattende mikrodata.

12-11-2020

Grønlandsk økonomi - Vækstpause og voksende offentligt underskud

Flere års solid fremgang er blevet brudt med corona-pandemien. Rejserestriktioner har sat sine spor på turismen og andre erhverv med stor afhængighed af udenlandske besøgende. Det vigtige fiskerierhverv er i mindre grad påvirket af den globale lavkonjunktur, og risikoen er her især knyttet til fald i verdensmarkedspriser på fisk og skaldyr. Landskassen belastes af ekstra udgifter til nødbeflyvning, hjælpepakker mv. Der er derfor udsigt til stigende offentlig gæld, dog fra et lavt udgangspunkt. Det offentlige forbrug er i en årrække vokset mere end planlagt. Fremadrettet er der behov for offentlige effektiviseringer for at sikre en holdbar balance mellem offentlige indtægter og udgifter.

12-11-2020

Siuariartorneq unikkallartoq pisortallu amigartoorutaat alliartortut

Ukiuni amerlasuuni qajannaatsumik siuariartorneq nunarsuaq tamakkerlugu coronamik tunillaassuunnermik kipitinneqarsimavoq. Angallannermut killilersuinerit takornariaqarnermut inuussutissarsiorfinnullu allanut nunanit allanit tikerartoqarnissaanik annertuumik tunaartaqartuaannartunut sunniuteqarsimavoq. Aalisarnermik inuussutissarsiorfiit pingaaruteqartut nunarsuarmi tamarmi akit aningaasarsiornikkullu pissutsit appasissumiinnerannik annikinnerusumik sunnerneqarsimapput, tamaanilu aarlerinaatilik ingasammik aalisakkat aamma qaleruallit nunani tamani niuffannermi akiusut apparnerannut attuumassuteqarnerullutik. Nunatta karsia ajornartoornermi timmisartuussinernut, tapiissutinut assigisaannullu aningaasartuutinik amerlanerusunik artorsartinneqarpoq. Taamaattumik pisortat akiitsoqarneruleriartornissaat ilimagineqarsinnaavoq, taamaattorli akiitsutigut appasissumiit aallartiffeqarluni. Pisortat atuinerat ukiuni tulleriiaani pilersaarutaasuminngarnit alliartornerusimavoq. Siumut qiviaraanni pisortat pisariillisaanissaat pisariaqartinneqarpoq pisortat aningaasat isertittagaat aamma aningaasartuutigisartagaasa akornanni oqimaaqatigiissitsinissaq atasinnaasoq qularnaarumallugu.

11-11-2020

Working Paper: Worker heterogeneity, selection, and employment dynamics in the face of aggregate demand and pandemic shocks

Vi modellerer en COVID-recession frembragt af et negativt efterspørgselsstød og behovet for social afstand. Den amerikanske økonomi benyttes som et eksempel. Lavproduktivitetsarbejdere gennemgår en langvarig stigning i arbejdsløshed og inefficiente separationer fra virksomheder. Arbejdsløshedsbevægelserne forstærkes, når de nominelle renter er tæt på den effektive nedre grænse.

10-11-2020

Likviditeten i dansk realkredit var kortvarigt ramt af covid-19

I midten af marts var der stor usikkerhed på de finansielle markeder med stigende kredit- og likviditetsomkostninger til følge. Det danske realkreditmarked blev også påvirket, og renterne steg kraftigt i løbet af få dage. Denne analyse beskriver udviklingen i likviditeten på det danske realkreditmarked i midten af marts 2020 med fokus på det primære udstedelsesmarked og market makernes ageren på de enkelte dage. Analysen viser, at realkreditinstitutterne fortsat kunne sælge obligationer i markedet, men at likviditeten var væsentligt forringet i de dage, hvor usikkerheden var størst.

03-11-2020

En gradvis grøn omstilling understøtter finansiel stabilitet

Nationalbanken har foretaget en klimastresstest, der belyser transitionsrisici i banksektoren. Analysen viser, at bankerne som udgangspunkt er godt rustet mod transitionsrisici. Dog kan en drastisk omstilling, hvor bankerne skal foretage store nedskrivninger over en kort tidshorisont, føre til et kapitalbehov. Bankerne bør tage højde for klimarisici i deres risikostyring og kapitalplanlægning.

27-10-2020

Mindre lånebehov i danske virksomheder end i europæiske under corona

Danske virksomheders låntagning har været stort set uændret gennem den første bølge af pandemien, mens virksomhederne i en række europæiske lande har øget deres lån kraftigt. Forskellene mellem landene afspejler især varierende likviditetsbehov. I lande, hvor det økonomiske tilbageslag har været større, har virksomhederne øget låntagningen mere. Virksomhedernes polstring forud for første udbrud af corona har også haft en betydning for deres lånebehov. En yderligere forklaring på de varierende lånebehov og -udbud kan være de omfattende offentlige tiltag, som flere lande har iværksat for at understøtte virksomhedernes likviditet.

26-10-2020

Working Paper: The Impact of Pessimistic Expectations on the Effects of COVID-19-Induced Uncertainty in the Euro Area

En statistisk model for makroøkonomiske variable i euroområdet viser, at en stigning i usikkerheden og uenigheden vedrørende de økonomiske udsigter påvirker økonomien tre gange så meget, hvis udsigterne er pessimistiske. Resultaterne indebærer, at usikkerheden frembragt som følge af COVID-19 kan medføre et fald på 15,1% i industriproduktionen.

21-10-2020

Realrenter påvirkes af inflationsforventninger

Realrenten er vigtig for den økonomiske udvikling og påvirkes af den nominelle rente og forventningerne til inflationen. Denne analyse belyser, hvad realrenten er, hvorfor den er vigtig for den realøkonomiske udvikling, og hvilke udfordringer der kan være ved at måle dens størrelse og effekt på økonomien.

25-09-2020

Arbejdsmarkedet er i bedring efter historisk hårdt tilbageslag

Det danske arbejdsmarked oplevede en historisk brat opbremsning efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, men har over sommeren vist tegn på bedring. Dette Economic Memo giver en detaljeret karakteristik af udviklingen på det danske arbejdsmarked det seneste halve år og danner baggrund for Danmarks Nationalbanks Udsigter for dansk økonomi, september 2020.

24-09-2020

ECBs Økonomiske Bulletin, september 2020

Dansk oversættelse af ECBs Økonomiske Bulletin, september 2020.

23-09-2020

Udsigter for dansk økonomi – Udsigt til moderat lavkonjunktur det næste års tid

Efter genåbningen er den økonomiske aktivitet vendt tilbage i store dele af dansk økonomi. Nedlukningen medførte dog store økonomiske tab, og dansk BNP ventes samlet set at falde med 3,6 pct. i år. I udlandet er krisen mange steder dyb. Det lægger en dæmper på danske eksportmuligheder fremadrettet. Samtidig vil nogle indenlandske brancher være underlagt restriktioner i en periode. For dem vil fremgangen ske mere gradvist. De forskellige støtteordninger er gode i den nuværende situation. De bør dog udfases, i takt med at restriktioner ophæves, da de hæmmer erhvervsdynamikken og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

23-09-2020

Monetære og finansielle tendenser - Stabile finansielle markeder understøtter økonomi i lavkonjunktur

De finansielle markeder har været forholdsvis rolige siden slutningen af marts. Det skyldes i høj grad centralbankernes betydelige tiltag i foråret, som har reduceret presset på de finansielle markeder. Danske husholdningers og virksomheders finansieringsomkostninger er faldet, og de er nu omtrent på samme niveau som ved årets start. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts. Ved udgangen af august havde Nationalbanken ikke interveneret i de seneste fem måneder. De pengepolitiske renter er ligeledes uændrede. Kreditvæksten i Danmark er lav sammenlignet med euroområdet.

21-09-2020

Working Paper: Spending when illiquid savings become liquid: Evidence from Danish wage earners

I dette studie præsenteres ny empirisk evidens for den marginale forbrugstilbøjelighed ved et uventet likviditetsstød. Resultaterne viser en forbrugsstigning på 43 kr. for hver stigning på 100 kr. i likvide midler. Den estimerede forbrugsadfærd er konsistent med ideen om wealthy-hand-to-mouth-adfærd.

Læs ePub fra din tablet eller smartphone

 

Brug ePub formatet til at læse vores publikationer, når du bruger tablet eller smartphone.