Nettorenteindtægterne er under pres af det lave renteniveau. Indtjeningen holdes fortsat oppe af store tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger på udlån. Den nuværende kombination af økonomisk vækst og hurtigt stigende boligpriser i større byer giver grobund for øget konkurrence om kunderne.

De systemiske kreditinstitutter fik i 2015 det højeste overskud siden finanskrisen. Fremgangen i indtjeningen var løftet af et stort fald i nedskrivninger på udlån og garantier i forhold til året før. Flere institutter har et mål om, at deres bogførte egenkapital skal forrentes med op mod 12,5 pct. årligt efter skat. Kreditinstitutterne bør nøje overveje, om deres afkastmål fuldt ud harmonerer med en fornuftig risikotagning.

De danske kreditinstitutter opnåede i 1. halvår 2015 samlet set det største overskud siden finanskrisen. Det skete trods pres på indtjeningen som følge af lav efterspørgsel efter nye lån og et meget lavt renteniveau. Det er under disse betingelser vigtigt, at kreditinstitutterne ikke slækker på kreditstandarderne.

De fleste kreditinstitutter har lagt finanskrisen bag sig. Nedskrivningerne er faldende, kapitaliseringen er øget, og institutterne har generelt en høj likviditetsoverdækning. Kapitalkravene stiger de kommende år, og institutterne bør fastholde en høj kapitalisering i forhold til de fuldt indfasede kapitalkrav.

Det er Nationalbankens overordnede vurdering, at de danske systemiske pengeinstitutter er velkapitaliserede, kan modstå hårde makroøkonomiske stød og har overskudslikviditet. Pengeinstitutternes indtjening er presset af en lav efterspørgsel efter ny-udlån og øget priskonkurrence. Samtidig sætter det fortsat lave renteniveau indlånsforretningen under pres.

Det er Nationalbankens vurdering, at de danske pengeinstitutter samlet set er velkapitaliserede, kan modstå hårde makroøkonomiske stød og har overskudslikviditet. De fleste pengeinstitutter er kommet ud på den anden side af krisen, men der er stadig mange, som har lav egenkapitalforrentning og høje omkostninger. Indtjeningen presses af lavere efterspørgsel efter nyudlån med deraf følgende stigende konkurrence og faldende udlånsmarginaler. Kombineret med et generelt lavt renteniveau er det vanskeligt for institutterne at opnå en fornuftig forrentning af overskudslikviditeten. Det kan give institutterne incitament til at investere i mere risikable aktiver eller lempe kreditstandarderne for at øge udlånsvolumen. Indtjeningen forventes også fremadrettet at være presset af lav efterspørgsel efter nyudlån og lave marginaler. Af hensyn til den fremtidige finansielle stabilitet bør der derfor ske en kapacitetstilpasning i sektoren, fx via fusioner, med henblik på at opnå en mere rentabel forretning. Den høje udlånsvækst i pengeinstitutterne forud for finanskrisen skete på bekostning af kreditkvaliteten, og det er vigtigt, at dette ikke gentager sig.

Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at pengeinstitutterne aktuelt kan modstå hårde makroøkonomiske stød. Institutterne har siden 2008 haft fokus på at styrke deres kapitalgrundlag. Det er vigtigt, at institutterne fastholder en solid kapitaloverdækning. Nationalbankens stresstest af pengeinstitutternes kapitalforhold viser, at de fem systemiske institutter overholder kapitalkravene i samtlige scenarier og bibeholder en egentlig kernekapital over 8 pct., som vil være kravet i den kommende vurdering af kreditinstitutter, der kommer under direkte tilsyn af Den Europæiske Centralbank. Generelt er de danske kreditinstitutter godt rustede til at møde de nye kapitalkrav under EU's kapitaldækningsbekendtgørelse og -forordning, CRD IV/CRR, der træder i kraft 1. januar 2014. Det er endvidere Nationalbankens vurdering, at størstedelen af institutterne allerede i dag har en egenkapital, der er tilstrækkelig stor til at kunne opfylde de fuldt indfasede EU-kapitalkrav i 2019. Mange institutter vil dog få behov for at erstatte hele eller dele af deres efterstillede kapital med nye udstedelser, der lever op til de nye kriterier under CRD IV/CRR.

Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at pengeinstitutterne kan modstå hårde makroøkonomiske stød. Institutterne står dog fortsat over for væsentlige udfordringer. Egenkapitalforrentningen er lav for de fleste institutter, og nedskrivningerne er høje. Desuden presses indtjeningen af faldende udlånsvolumen. Pengeinstitutterne har siden 2008 haft fokus på at styrke deres kapitalgrundlag. Størstedelen af institutterne har i dag tilstrækkelig egenkapital til at opfylde de kommende EU-krav til egentlig kernekapital. Men der vil herudover være behov for en passende overdækning bestående af egentlig kernekapital, og mange institutter vil få behov for at erstatte eksisterende udstedelser af hybrid kernekapital og supplerende kapital med nye udstedelser, som lever op til de nye krav til efterstillet kapital. Pengeinstitutternes likviditet er også forbedret i de seneste år. De systemiske pengeinstitutters likviditetssituation er god, og institutterne anvender kun i mindre omfang kortfristede udstedelser. Næsten alle statsgaranterede obligationer udstedt i 2009-10 er indfriet. Udfasningen er foregået tilfredsstillende. De fleste ikke-systemiske institutter, der var udfordrede i forbindelse med udløbet af de statsgaranterede obligationer, har formået at tilpasse balancerne og reducere indlånsunderskuddet.

De største danske pengeinstitutters likviditetssituation er overordnet set god. Flere af de små og mellemstore pengeinstitutter forbereder sig på udløbet af de individuelle statsgarantier og er kommet langt med at tilpasse forretningsmodellen til i mindre grad at være afhængig af kort finansiering. Nationalbankens stresstest af pengeinstitutternes kapitalforhold viser, at de største danske pengeinstitutter er robuste. For de fire pengeinstitutter, der indgik i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds, EBA's, kapitaltest via danske kreditinstitutkoncerner, forbliver kapitaloverdækningen positiv i samtlige af Nationalbankens stresstestscenarier, og den egentlige kernekapital forbliver over 9 pct., som var kravet i EBA's kapitaltest – også uden medregning af statslige kapitalindskud. Tre af stresstestens mindre pengeinstitutter vil have behov for at styrke kapitalforholdene i stresstestens grundforløb, og et enkelt institut ligger på grænsen. Det er vurderingen, at eventuelle problemer blandt de mindre pengeinstitutter vil kunne løses gennem forretningsmæssige tiltag eller inden for de gældende rammer for fusion og afvikling uden at påvirke den finansielle stabilitet i Danmark mærkbart.

De store institutter kom generelt ud af 2011 med et styrket kapitalgrundlag, mens flere mellemstore institutter fik reduceret deres kapitaloverdækning. For mange pengeinstitutter vil det i de kommende år være en central opgave at tilpasse sig de kommende skærpede kapitalkrav. Højere indtjening er et vigtigt element i denne tilpasning. Nationalbankens stresstestmodel giver grundlag for en vurdering af de 13 største danske pengeinstitutters kapitalisering i forskellige makroøkonomiske scenarier. Stresstesten viser, at de største af disse institutter er robuste. Blandt stresstestens mindre institutter vil enkelte have behov for at styrke kapitalforholdene. Det er vurderingen, at eventuelle problemer blandt de mindre institutter vil kunne løses inden for de gældende rammer for fusioner og afvikling. Hovedparten af de små og mellemstore pengeinstitutter, der gik ind i krisen med et indlånsunderskud, har de seneste år reduceret underskuddet eller vendt det til et overskud. Det er vigtigt, at de små og mellemstore pengeinstitutter fortsætter tilpasningen til en forretningsmodel, der er levedygtig på længere sigt. Institutterne har fået flere muligheder for at låne i Nationalbanken. Det vil give fleksibilitet i tilpasningen.

Likviditeten i de danske pengeinstitutter er overordnet set god, men der er stor variation mellem institutterne. Pengeinstitutterne bør fortsætte tilpasningen til en situation uden statsgarantier. Det er vigtigt, at pengeinstitutterne sikrer sig, at forretningsmodellen er holdbar på længere sigt. Nationalbankens udvidelse af lånemulighederne med bl.a. 3-årige lån og en udvidelse af sikkerhedsgrundlaget til at omfatte udlån af god bonitet vil øge pengeinstitutternes adgang til likviditet på kort sigt og lette forløbet i forbindelse med de individuelle statsgarantiers udløb. Stresstesten af kapitalforholdene viser, at de store og mellemstore danske pengeinstitutter kan imødegå en væsentlig mere negativ udvikling end den, der forventes. Et enkelt institut vil have behov for at få tilført kapital. Pengeinstitutterne bør i lyset af den generelle usikkerhed og kommende skærpede kapitalkrav fortsætte med at konsolidere og styrke kapitalforholdene.

Kapitalgrundlaget i de danske pengeinstitutter blev generelt styrket i 2010. Samlet set blev pengeinstitutternes indtjening lidt forbedret, hvilket kan henføres til lavere nedskrivninger på udlån, om end niveauet fortsat er højt. Institutterne bør allerede nu forberede sig på udløbet af statsgarantierne i 2012 og 2013. Nationalbankens stresstest viser, at de danske pengeinstitutter samlet set under de nuværende kapitalkrav er kapitaliserede til at imødegå en mere negativ udvikling end forventet. Under de kommende kapitalkrav er dele af sektoren dog ikke tilstrækkeligt kapitaliserede til at modstå negative stød til den økonomiske udvikling. Realkreditinstitutternes behov for løbende at kunne udstede obligationer er øget markant de senere år. Basel III og makroprudentiel regulering behandles i to specialkapitler. Basel III fastsætter strengere krav på kapital- og likviditetsområdet. Overgangsperioden giver institutterne tid til at foretage de nødvendige tilpasninger, men institutterne bør allerede nu planlægge, hvordan de skal finde sted. Makroprudentiel regulering skal adressere systemiske risici i det finansielle system og derved fremme finansiel stabilitet til gavn for den økonomiske vækst og velfærd.

Den danske finansielle sektor vurderes som helhed at have tilstrækkeligt med kapital og likviditet i det forventede økonomiske scenario. Det er imidlertid vigtigt at have en solid kapitalbuffer til at imødegå uforudsete hændelser. Pengeinstitutterne bør fortsætte med at konsolidere og styrke kapitalforholdene samt forberede sig på kommende regulering og tilbagebetaling af eventuelle statslige kapitalindskud fra 2012 og fremefter. Samtidig bør pengeinstitutterne styrke likviditeten, så de er rustede til udløbetaf udstedelser med individuel statsgaranti i 2012-13.

Pengeinstitutternes indtjening i 2009 var præget af det økonomiske tilbageslag i dansk og international økonomi. Nedskrivninger på udlån var generelt høje. Institutterne forbedrede kapitalgrundlaget i løbet af året. Nationalbankens stress-test viser, at de større danske pengeinstitutter generelt er tilstrækkeligt kapitali-serede over for den forventede økonomiske udvikling frem mod 2012. Pengeinstitutternes nedskrivninger i 2010 forventes at blive lidt lavere end i 2009, men fortsat på et relativt højt niveau. Enkelte institutter kan få problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav. Pengeinstitutterne har samlet set forbedret likviditeten over det seneste år, men der er en betydelig spredning imellem institutterne. Det er vigtigt, at institutterne er forberedte på udløbet af den generelle statsgaranti 30. september 2010 – herunder at institutter med behov for det udnytter muligheden for at købe individuelle statsgarantier.

Indhold: Bankernes modstandskraft; Top-down stresstest; Bottom-up stresstest; Stresstest i samarbejde mellemNationalbanken og store danske banker.

2008 og første halvdel af 2009 har stået i den internationale finansielle krises tegn. Danske banker har efter en årrække med høj indtjening måttet foretage store nedskrivninger på deres udlån, og flere banker havde negativ indtjening i 2008. Der venter store udfordringer for bankerne med at genopbygge tilliden og gennemføre nødvendige tilpasninger. Udsigten til fortsat global økonomisk afmatning og stigende kreditrisici gør, at bankernes nedskrivninger må forventes at blive store i de kommende kvartaler. Stresstest af de 14 største banker viser, at med udnyttelse af de muligheder, der er for kapitaltilførsel i Bankpakke II, vil de være ganske robuste. Nationalbanken finder det positivt, at de fleste store og mellemstore danske banker har tilkendegivet, at de vil ansøge om statsligt kapitalindskud. Som følge af usikkerheden vedrørende konjunkturforløbet bør bankerne nøje overveje muligheden for at kunne konvertere den tilførte kapital til aktiekapital. I en usikker verden er det en fordel for bankerne at være ekstra polstrede mod eventuelle fremtidige tab.

Den internationale finansielle krise har også påvirket de danske banker, og flere står over for store udfordringer med hensyn til at få slanket balancerne efter en årrække med voldsom udlånsvækst. Under de nuværende markedsforhold kan negative regnskabsresultater i sig selv få kritisk indflydelse på bankernes evne til at skaffe finansiering – især for banker med relativt store indlånsunderskud. Med statens garanti over for bankernes simple kreditorer er der indtil videre skabt et godt grundlag for, at bankerne igen kan skaffe likviditet. Stresstest af bankerne viser dog, at bankerne kan få problemer, hvis den finansielle uro for alvor forplanter sig til realøkonomien. På denne baggrund vurderes det nødvendigt, at der i Danmark, på linje med hvad der er gjort i mange andre lande, gennemføres en ordning, hvor der kan ske en midlertidig kapitaltilførsel til sunde og veldrevne danske pengeinstitutter på vilkår, der er så tæt på de markedsmæssige som muligt.

De internationale finansielle markeder har været præget af uro siden sommeren 2007. Effekterne af uroen kan ses i danske bankers 2007-regnskaber. Mens indtjeningen steg i 1. halvår, var 2. halvår et vendepunkt for mange banker efter en lang periode med stigende indtjening. Fremadrettet vil udviklingen i banksektoren også være påvirket af uroen på de finansielle markeder og udsigterne til vækstafdæmpning i dansk økonomi. Risici for finansiel stabilitet er på det seneste blevet mere udtalte. Bankernes stigende udlånsporteføljer og de senere års reduktion i kapitalstødpuderne gør bankerne mere sårbare. Den danske finansielle sektor vurderes at være tilstrækkelig modstandsdygtig til at modstå væsentlige økonomiske chok.

Publikationen indledes med Nationalbankens vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark. Dernæst følger analysen af den finansielle stabilitet med hovedvægt på udviklingen i den finansielle sektor. Endelig indeholder publikationen temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig i år om Nationalbankens politik for overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark, effekter af nye regnskabs- og kapitaldækningsregler, makrostresstest af danske husholdninger, makrostresstest af det finansielle system og konkursindikatormodellen, KIM.

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, kapitalmarkedsudviklingen og et kapitel om rammerne for det finansielle system. Anden del af rapporten indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig om anvendelse af avancerede metoder til beregning af kapitalkrav under Basel II, pengeinstitutternes likviditet og sikring af afviklingen i danske betalings- og afviklingssystemer.

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, kapitalmarkedsudviklingen og et kapitel om rammerne for det finansielle system. Anden del af rapporten indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig om danske boligejeres rentefølsomhed, analyse af bankers aktiekurser samt vurdering af afviklingsrisici i Værdipapircentralen.

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, og endelig ses der på kapitalmarkedsudviklingen. Anden del af rapporten indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, og endelig ses der på kapitalmarkedsudviklingen.

Publikationen udkommer i maj. Formålet med at analysere den finansielle stabilitet er at vurdere, hvorvidt det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som effektive formidlere af kapital til virksomheder og husholdninger.