The dissertation constitutes three empirical studies on how household savings behavior is affected by pension and mortgage systems. Specifically, the thesis investigates the effects of tax incentives for saving in retirement accounts, housing wealth effects on home equity extraction, and early withdrawals from pension schemes.

PhD Thesis: Payments and Central Bank Policy (findes kun på engelsk). ​The thesis consists of three chapters. The first chapter examines the market for retail payments, specifically the role of interchange fees in payment card networks. The second chapter looks at how banks' liquidity shape outcomes in the money market. Finally, the third chapter explores how central banks use collateral policy to support lending.

PhD Dissertation: Credit Supply and The Real Economy (findes kun på engelsk).

This dissertation consists of three self-contained chapters on monetary policy and fiscal policy. All three papers concern the effects of monetary and fiscal policy in the presence of financial frictions. In the first paper this friction is a zero lower bound on the nominal interest rate, which can leave monetary policymaker unable to stimulate the economy through the traditional interest rate channel. In the two last papers, the friction is limited asset market participation of households, in the sense that a fraction of households have no access to asset markets and thus consume their disposable income every period.

Denne afhandling består af fire kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Alle fire kapitler omhandler dog det samme overordnede emne, nemlig samspillet mellem de finansielle markeder, den reale økonomi og den økonomiske politik. Betydningen af dette samspil er blevet gjort ubehageligt klart i løbet af den aktuelle finansielle og økonomiske krise. I bagklogskabens lys var mange makroøkonomiske modeller tidligere ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de finansielle markeder. Derfor har der i løbet af de seneste fem år i den økonomiske litteratur været stor fokus på at indarbejde finansielle faktorer i makroøkonomiske modeller. I de første tre kapitler af denne afhandling bidrager jeg til denne litteratur. Et emne, som har været genstand for en del opmærksomhed efter krisen, er eksistensen af potentielle ikke-lineariteter i den måde, hvorpå finansielle markeder påvirker den reale økonomi. I de første to kapitler i denne afhandling studerer jeg effekterne af forskellige asymmetrier eller ikke-lineariteter, som opstår, når de finansielle markeder og makroøkonomien støder sammen. I det tredje kapitel introducer jeg profitmaksimerende banker og en version af vedvarende bankforbindelser i en makroøkonomisk generel ligevægtsmodel. Fraværet af en banksektor udgjorde en betydelig svaghed ved makroøkonomiske modeller før krisen. I det fjerde og sidste kapitel i afhandlingen, som er udarbejdet i samarbejde med Morten Spange, studerer vi virkningen af finanspolitik i Danmark. Finanspolitikken er vendt stærkt tilbage til den akademiske dagsorden i kølvandet på den økonomiske krise. Vores studie bidrager til den nylige litteratur omkring, under hvilke omstændigheder den finanspolitiske multiplikator er henholdsvis stor eller lille.

Denne afhandling består af tre papirer indenfor emnerne betalingsformidling og finansiel stabilitet. Det første papir med titlen The Topology of Danish Interbank Money Flows er udarbejdet sammen med Morten L. Bech. Papiret indeholder den første topoligiske analyse af strømme af interbank-betalinger mellem danske banker. Vi identificerer to forskellige netværk; et pengemarkedsnetværk bestående af dag-til-dag lån i pengemarkedet og et betalingsnetværk bestående af alle øvrige transaktioner, primært afvikling af betalinger på vegne af bankkunder og bankernes egne betalinger. Strukturen i disse to netværk er forskellig i og med at typerne af transaktioner i de to netværk er forskellige. Desuden påvirkes netværkenes struktur af sæsoneffekter og at midlertidige stop i afviklingen af betalinger. Resultaterne i afhandlingens andet kapitel Competition from Settlement Banks in RTGS-Systems: The Case of Indirect Settlement viser, at afvikling af betalinger udenfor et Real Time Gross Settlement (RTGS)-system kan være et optimalt valg for en bank. Indirekte afvikling af betalinger via en afviklingsbank muliggør nemlig afvikling af betalinger fra en bank, der ikke er medlem af RTGS-systemet, til en bank, der er med i RTGS-systemet. Der er tre mulige markedsligevægte; 1) alle banker afviklinger betalinger indirekte via en afviklingsbank; 2) alle banker afvikler betalinger direkte i et RTGS-system eller 3) de store banker afvikler betalinger i RTGS-systemet og de små banker afvikler betalinger indirekte via en afviklingsbank. Dog er 1) og 2) de eneste mulige ligevægte i de tilfælde, hvor afviklingsbanken får større profit hvis alle banker afvikler indirekte end hvis kunde små banker afvikler betalinger via afviklingsbanken. Modellens resultater viser, at markedsløsningen afviger fra en samfundsplanlæggers optimale valg. Selvom markedsløsningen ændres af at udvide med modellen med risiko for at bankerne og afviklingsbanken kan blive illikvide, så er markedsløsningen stadig inefficient. Det tredje papir er Financial Soundness in Danish Banks: Does the Composition of Customers Matter? Så vidt jeg ved, er dette det første papir, der analyserer sammenhængen mellem bankers finansielle sundhed og deres udlån til specifikke brancher og sektorer. Bankernes finansielle sundhed måles med den såkaldte Z-score metode, som kombinerer tre forskellige indikatorer for bankernes sundhed. Resultaterne viser at effekten af kundesammensætningen opdelt på brancher hhv. sektorer er overraskende lille, idet konjunktureffekter og bankernes størrelse har stor betydning for bankernes finansielle sundhed.

Afhandlingen består af tre artikler, som omhandler kreditrisiko for banker og stater. Den første artikel viser, at dynamikken i staters kreditrisiko afhænger af banksektorens finansielle sårbarhed. Den anden artikel viser, at bankers eksponeringer på tværs af grænserne er indpriset i credit default swap (CDS) markedet. Den sidste artikel analyserer sammenbruddet af Islands tre største banker i efteråret 2008.

Afhandlingen omhandler modelleringen af rente- og inflationsmarkeder i fire separate dele, hvoraf de to er hovedsagligt teoretiske og to er hovedsagligt empiriske. Den første del omhandler modellering af stokastisk skævhed i rentemodeller, der er arbitragefri. Ved at specificere en model i Heath-Jarrow-Morton-modelrammen og kalibrere den til caps og floors på EURIBOR renter, viser vi hvorledes stokastisk skævhed kan modelleres. Del to omhandler modellering af inflationsderivater i en Heath-Jarrow-Morton-modelramme med spring og stokastisk volatilitet. Modellen giver udtryk for pris formler der kan findes vha. numerisk integration. Endelig viser vi at modellen giver en forbedring i fittet til data i forhold til en Gaussisk model. Den tredje del af afhandlingen omhandler estimation af risikopræmier på inflation. Ved at benytte data på nominelle renter, inflationsswap, prisindeks og spørgeskemaundersøgelser om inflationsforventninger, estimeres en arbitragefri model. Det vises at inflationsrisikopræmier typisk er moderate; i gennemsnit 18 og 43 basispunkter for den 1-årige hhv. 10-årige inflationsrisikopræmie. Endelig viser vi at der er indikationer på at inflationsrisikopræmier i renter med mere end 5 år til udløb er drevet af forventninger til BNP-vækst. Den fjerde del omhandler test af rentemodeller til brug i risikostyring. Der foretages et sammenlignende studie af 6 såkaldte affine Nelson-Siegel modeller og en 2-faktor Cox-Ingersoll-Ross model. Analysen viser, tidshorisonten hvor modellen skal benyttes har betydning for det optimale modelvalg, og generelt bør en samling af modeller foretrækkes frem for én enkelt model.

Afhandlingen består af tre essays, der omhandler måling af direkte investeringer og deres betydning for dansk økonomi; hvert essay kan læses selvstændigt.Det første essay (FDI and the External Wealth of Nations: How Important is Valuation?) undersøger betydningen af metoderne, der benyttes til at værdisætte direkte investeringer. Brugen af balancetilgangen i makroøkonomisk analyse har øget fokus på beholdninger afaktiver og passiver over for udlandet, men forskelle i værdisætningsprincipperne gør det vanskeligt at sammenligne data på tværs af lande. For at forbedre sammenligneligheden har IMF i den nyligt publicerede betalings- og kapitalbalancemanual (BPM6) introduceret syv metoder til at værdisætte direkte investeringer i unoterede virksomheder. Dette papir identificerer de mest anvendelige metoder med hensyn til datatilgængelighed og viser med udgangspunkt i den danske kapitalbalance, at både valget af værdisætningsmetode og estimationsteknik stadig kan ændre data for kapitalbalancen fundamentalt. Det andet essay (Forecasting FDI Equity Income for the Danish Balance of Payments) omhandler de markante revisioner af formueindkomsten fra direkte investeringer i forbindelse med den årlige revision af betalingsbalancens løbende poster, som har en negativ effekt på anvendeligheden af de foreløbige opgørelser. Papiret tester en række modeller og konkluderer, at skøn for formueindkomsten fra direkte investeringer baseret på en kombination af historisk egenkapitalforrentning og ændringer i konsensusdata for den forventede forbrugsvækst er mere nøjagtige end de hidtidige skøn, der alene var baseret på den historiske egenkapitalforrentning.Det tredje og sidste essay (Productivity Spillovers from FDI: Ownership Structures, Domestic Firm Characteristics, and FDI Characteristics) er det første studie til at undersøge produktivitetsfølgevirkninger fra FDI ved at udnytte den detaljerigdom, som officielle danske paneldata på firmaniveau byder på. Analysen viser signifikante negative følgevirkninger på aggregeret niveau, men resultaterne varierer kraftigt på tværs af brancher. Den afslører også, at det fører til skæve resultater, hvis firmaer under indirekte udenlandsk kontrol ikke inkluderes i gruppen af udenlandsk ejede firmaer, som det er tilfældet i nogle studier. Med hensyn til de indenlandsk ejede firmaers karakteristika viser analysen, at en høj eksportorientering og høj konkurrence dæmper nogle af de negative produktivitetsfølgevirkninger. Endelig viser beregningerne, at de negative følgevirkninger hovedsageligt stammer fra udenlandsk ejede firmaer (i) med lav produktivitet, (ii) med høj import-/eksportorientering og (iii) ultimativt kontrolleret af investorer uden for Skandinavien.

Afhandlingen undersøger empiriske anvendelser af høj-frekvente data fra obligationsmarkedet i 3 separate dele. De første to dele omhandler markedets respons på makroøkonomiske nøgletal, mens det sidste undersøger empirisk det specielle fænomen "hot potato trading" som observeres på obligationsmarkedet, hvor markedsdeltagere flytter en position rundt mellem hinanden.  Den første del omhandler den information der afspejles i handler før makroøkonomiske nøgletal offentliggøres. Der tages udgangspunkt i en simpel markedsmikrostrukturmodel, hvor alle handler afspejler information om aktivets fundamentale pris. Denne tilpasses til de specielle forhold omkring offentliggørelsen af makroøkonomiske nøgletal, og der udledes en testbar implikation omkring prisdynamikken før og efter offentliggørelsen. Det bekræftes, at de handler der foretages umiddelbart inden offentliggørelsen, 10-15 minutter før, i et vist omfang kan forudsige pris-dynamikken efter offentliggørelsen. Den anden del foresøger at udlede, hvor stor en andel af responsen på makroøkomiske nøgletal kan tilskrives risikopræmier.´Ved at bruge responsen i de korte pengemarkedsrenter - op til 12 måneder - findes en approksimation for den fundamentale respons. Det øvrige respons på længere løbetider tilskrives således risikopræmier. Ud fra denne tilgangsvinkel kan den kendte asymmetriske respons til positive og nyheder alene tillægges risikopræmier. Den sidste del undersøger som nævnt "hot potato trading". Priseffekten på markedet findes således at være lavere på hot potato handler, hvilket er teoretisk konsistent, idet disse handler ikke tilfører markedet yderligere informationer. Markedsdeltagerne lader således umiddelbart til at tillægge disse handler en lavere informationsmæssig vægt.

Afhandlingen indledes med nogle refleksioner omkring karakteren og nytten af kvantitative økonomisk-historiske analyser efterfulgt af ti artikler indeholdende kvantitative studier af Danmarks monetære og finansielle historie. Det første mål med forskningsprojektet bag afhandlingen har været et forsøg på at lukke nogle af de huller, som findes i den eksisterende monetære og makroøkonomiske historiske statistik for Danmark, og i afhandlingen præsenteres adskillige nye datasæt: Finansielle statuskonti 1875-2008 (artikel 1), renter 1875-2008 (artikel 2), nominelle og reale effektive kronekursindeks 1875-2003 (artikel 3), en detaljeret input-output tabel for 1934 (artikel 4), den offentlige sektors budgetsaldo 1875-2005 (artikel 5), et input-output baseret underliggende inflationsmål 1903-2002 (artikel 6), grænseoverskridende porteføljebevægelser 1984-2004 (artikel 7), udlån fordelt på sektor og branche 1951-2008 (artikel 8), tidsserier for strukturerne på arbejdsmarkedet 1875-2007 (artikel 9) og et forbrugerprisindeks 1502-2007 (artikel 10). Det andet mål med forskningsprojektet bag afhandlingen har været et forsøg på at øge vores indsigt i Danmarks monetære og finansielle historie via nye empiriske analyser af en række specifikke problemstillinger baseret på de nye datasæt, som præsenteres i afhandlingen. De emneområder, som behandles, er: Monetære tendenser og konjunkturcykler (artikel 1 and 8), renter og inflationsforventninger (artikel 2), valutakontrol, valutakursadfærd og kapitalbevægelser (artikel 3, 4 and 7), den cykliske påvirkning af den offentlige sektors budgetsaldo (artikel 5), inflationsdynamik (artikel 6 and 10) og arbejdsmarkedsstrukturernes afhængighed af det monetære regime (artikel 9).

Afhandlingen belyser teoretiske og empiriske aspekter af pengepolitik og finansieringsforhold.Afhandlingen belyser teoretiske og empiriske aspekter af pengepolitik og finansieringsforhold.Afhandlingen belyser teoretiske og empiriske aspekter af pengepolitik og finansieringsforhold. Kapitel 1 analyserer real tids effekter af steriliseret intervention på DKK/EUR valutamarkedet ved hjælp af høj-frekvent data for interventioner udført af Nationalbanken. Vi finder, at interventioner påvirker valutakursafkast på en både økonomisk og statistisk signifikant måde, når retningen af interventionen er konsistent med den førte pengepolitik. Kapitel 2 analyserer intradagseffekterne af steriliserede interventioner i DKK/EUR valutakursmarkedet på forskellen imellem bid - og ask valutakurspriser ved hjælp af højfrekvent data for interventioner udført af Nationalbanken. Hovedresultatet er, at interventionskøb og interventionssalg begge påvirker bid-ask spread signifikant, men i forskellige retninger: Interventionssalg af EUR reducerer, i gennemsnit, spreadet imens interventionskøb af EUR i gennemsnit udvider spreadet. Kapitel 3 inkluderer på en konsistent måde en rolle for den lange rente i den monetære transmissions mekanisme. En mulig sammenhæng imellem ændringer i lange renter og den samlede økonomi er realkreditmarkedet, og det er hvad modellen i dette kapitel udnytter. Endelig analyserer kapitel 4 de problemer, som repræsentativ agent DSGE modeller har med at generere empiriske plausible første og anden momenter af risikopræmier på obligationsmarkeder. Modellen i kapitlet giver empirisk plausible momenter for risiko præmier samt et mikro-fundament til modeller, der er i stand til at genere plausible risiko præmier - de såkaldte affine rentekurvsmodeller fra den finansielle litteratur.

Denne afhandling består af fire selvstændige kapitler. Afhandlingen er inddelt i to dele bestående af henholdsvis kapital 1-2 og kapitel 3-4. Kapitel 1 hedder "Labour market asymmetries in a monetary union" og er skrevet sammen med Torben M. Andersen. Kapitlet tager et første skridt i analysen af, hvordan en møntunion fungerer, når arbejdsmarkedsstrukturerne er forskellige på tværs af landegrænser. Titlen på kapital 2 er "Monetary policy and welfare in a monetary union with labour market heterogeneity". Kapitlet adresserer spørgsmålet om, hvordan pengepolitikken skal indrettes i en møntunion, når arbejdsmarkedsstrukturerne er forskellige i unionens medlemslande. Kapitel 3, "Rule-of-thumb consumers, productivity and hours", er skrevet med Francesco Furlanetto. I dette kapitel undersøger vi transmissionsmekanismen af produktivitetsstød i en model med tommelfingerregelforbrugere. I kapital 4, "Fiscal shocks, rule-of-thumb consumers and real rigidities", som er skrevet med Francesco Furlanetto, viser vi, at empirisk plausible resultater i J. Galí, J.D. López-Salido og J. Vallés, "Understanding the effects of governmetn spending on consumption", Journal of the European Economics Association, 5, pp. 227-270, er baseret på en overdrevet grad af prisrigiditet og en uplausibel stor procentdel af finansielt begrænsede forbrugere. Vi viser, at det er muligt at opnå en empirisk plausibel forbrugsmultiplikator for plausible værdier for disse parametre, hvis reale rigiditeter introduceres i modellen.

Denne Ph.D. afhandling består af tre selvstændige kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Alle tre kapitler omhandler strukturelle modeller for kreditrisiko samt et kreditderivat kaldet Credit Default Swap (CDS). Kapitel 1 undersøger effekten af regnskabstransparens på CDS kurven for en stor mængde virksomheder. I kapitel 2 analyseres brugen af CDS spænd i en handelsstrategi kaldet capital structure arbitrage, og i kapital 3 undersøges det, hvordan risikopræmien i markedet for CDS’er har opført sig over tid.

Denne Ph.D. afhandling består af fire kapitler, der kan læses hver for sig. Alle kapitlerne omhandler rengskabsbaserede kreditrisikomodeller. Kapitel 1 fokuserer på analytiske og modelleringstekniske problemstillinger, og i kapitlet opstilles en kreditrisikomodel for den danske ikke-finansielle sektor. I kapitel 2 undersøges de faktorer, der fører til økonomiske vanskeligheder i italienske, spanske og franske små og mellemstore virksomheder. I kapitel 3 diskuteres specifikationen af kreditrisikomodeller. Kapitel 4 analyserer konsekvenserne på de beregnede kapitalkrav af at opstille kreditrisikomodeller for enkelte lande og for flere lande.