Rigtig mange danske boligejere har benyttet de stigende renter til at omlægge deres boliglån. Når renterne stiger, så falder kursen på fastforrentede realkreditobligationer, og det gør det muligt for boligejere at indfri deres lån til en lavere kurs, end de oprindeligt optog det til. På den måde kan boligejerne realisere en kursgevinst, som de kan disponere over. Nationalbankens økonomer har undersøgt, hvad de boligejere, som har gjort det, har brugt pengene på. Undersøgelsen viste, at de fleste har betalt af på bank- eller realkreditgæld. Andre valgte at få pengene ud i hånden, og det kan understøtte deres forbrug i en tid, hvor stigende renter og høj inflation overordnet lægger en dæmper på forbruget.

Virksomheder kommunikerer mere og mere om tiltag, der skal mindske deres udledning af drivhusgasser. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem, hvor meget virksomheden fortæller om sine udledninger, og den faktiske udvikling i deres udledninger. Det er et af hovedresultaterne i et nyt working paper.

Banker og forsikrings- og pensionsselskaber udvikler i stigende grad sy-stemer, som benytter sig af kunstig intelligens. Denne nyt opridser fem forslag fra Nationalbankens dataeksperter, som finansielle virksomheder bør have øget fokus på for at leve op til både etik og lovgivning, når de bevæger sig ind på dette område.

De danske boligejeres rentefølsomhed er faldet i perioden fra 2009 til 2019. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Stine Ludvig Bech, Simon Juul Hviid og Jakob Guldbæk Mikkelsen fra Nationalbanken analyserer, hvordan boligejerne vil blive påvirket af en rentestigning.

Nationalbanken har omkring 66,5 tons guld. En ny analyse giver et samlet overblik over den historiske baggrund for Nationalbankens guldbeholdning baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i begyndelsenaf 2015 begyndte at opkøbe statsobligationer udstedtaf lande i euroområdet, solgte de danske pensionskasserud af de obligationer, som ECB opkøbte,og købte i stedet danske obligationer. Ændringer i ECB’s pengepolitik er vigtige for Na-tionalbanken og den danske pengepolitik.

Usikkerhed om fremtiden har fået de danske virksomheder til at holde igen med investeringerne under udbruddet af covid-19. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken har analyseret, om usikkerhed påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark.

I en ny udgivelse fra Nationalbanken sammenlignes presset på kronen under coronakrisen med tre andre perioder med pres på kronen i løbet af de seneste 12 år. Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

Nationalbanken har under coronakrisen taget nye værktøjer i brug i det løbende arbejde med at overvåge dansk økonomi. Det er bl.a. modeller, der her og nu kan give et indtryk af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP. De såkaldte nowcastingmodeller er avancerede statistiske modeller, der løbende bearbejder en lang række nøgletal og realtidsindikatorer. I modellerne indgår tal for beskæftigelse, ledighed, inflation, hussalg og mange andre nøgletal, i takt med at de bliver offentliggjort. På den måde er modellerne i stand til løbende at komme med skøn for BNP i det aktuelle kvartal.

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

Euroområdets økonomi og finansielle sektor er fortsat uforholdsmæssig mere sårbar over for økonomiske udsving i USA end omvendt. Det fremgår af en helt ny international undersøgelse baseret på fire årtiers data. I en original empirisk undersøgelse har Eddie Gerba fra Nationalbanken og Danilo Leiva-Leon fra Banco de España analyseret og sammenlignet samspillet mellem den finansielle sektor og makroøkonomien i USA og euroområdet i løbet af de seneste fire årtier.

De lave renter på obligationer og lave forventede afkast fra andre aktiver i de senere år har bidraget til, at forsikrings- og pensionsselskaberne (F&P-selskaberne) har fortsat med at investere flere af opsparernes penge i aktiver, der ikke er noteret på børsen, som for eksempel vindmølleparker, infrastruktur, skove, unoterede virksomheder, kapitalfonde, ejendomme og alternative gældstyper. En nyudviklet statistik fra Nationalbanken giver for første gang et samlet overblik over den vigtige udvikling.

Før finanskrisen forventede investorerne typisk et årligt afkast på aktier på omkring syv pct., mens renten på 10-årige statsobligationer var omkring fire pct. I dag er renten på 10-årige statsobligationer tæt på nul, mens investorerne fortsat forventer et afkast på omkring syv pct., når de investerer i aktier. Risikopræmien ved at investere i aktier frem for mere sikre aktiver som fx statsobligationer er dermed omtrent fordoblet siden starten på finanskrisen for lidt mere end 10 år siden.

Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.

Prisen på mad, tøj, restaurantbesøg, vask, husleje og andre dele af en husholdnings forbrug stiger meget mindre, end mange danskere tror. Danskerne overvurderer dermed inflationen, men overvurderingen er betydelig mindre end gennemsnittet for andre EU-lande. Det fremgår af et Working Paper, som chefrådgiver Kim Abildgren og seniorøkonom Andreas Kuchler fra Nationalbanken står bag.

Hvis man vil ramme et mål, der bevæger sig, så skal man sigte efter, hvor målet bevæger sig hen, og ikke hvor det er lige nu. Det er et princip, der gælder, om man så spiller høvdingebold i skolen eller skal skyde fjendens missiler ned i en krig. Det gælder også for myndighederne, når de skal beslutte, hvor polstrede banker skal være for at kunne stå igennem svære tider. Så skal myndighederne se på, hvor den finansielle udvikling er på vej hen, snarere end hvor den er nu.

Investorerne på aktiemarkederne reagerer kun på objektive kendsgerninger og ikke på spin i medieartikler, viser et nyt Working Paper fra Nationalbanken.

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og de kræver en gennemgribende økonomisk omstilling på en lang række områder, viser en gennemgang af det stærkt stigende antal videnskabelige artikler og bøger om emnet, der præsenteres i et working paper.

Der er fortsat fremgang i økonomien i både Danmark og mange steder ude i verden, men der er udsigt til, at fremgangen bliver svagere i de kommende år. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening i bankerne, påpeger Nationalbanken i sin halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.

Dansk økonomi er inde i et opsving på sjette år, og indtil videre har det været afbalanceret. Der er også udsigt til, at højkonjunkturen kan fortsætte i de kommende år, men det bliver i et lidt langsommere tempo. Det er kun naturligt efter flere meget gode år.

Mobilbetalinger er den billigste betalingsform, når der ses på de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem privatpersoner. Det skyldes bl.a., at det er blevet meget udbredt at bruge mobiltelefon til betalinger, når regnskabet mellem to personer skal gøres op.

Mange danske boligejere omsætter stigende boligpriser til forbrug ved at øge realkreditgælden i boligen. Det sker ved at omlægge eksisterende lån eller ved at optage tillægslån, der omsætter friværdien til likvide midler. Stigende priser på ejerboliger giver dermed mulighed for at forbruge mere eller fx afdrage på anden gæld.

Det er normalt regnskabstallene, der granskes, når virksomhedernes sundhedstilstand skal vurderes. Men teksten i deres regnskabsrapporter kan også indeholde vigtig information, som kan være med til at forudse konkurser.

Nationalbanken og den finansielle sektor er gået sammen om at etablere TIBER-DK, der er et testforløb, hvor landets vigtigste banker og de essentielle dele af den finansielle infrastruktur testes. Målet er at øge cyberrobustheden og fremme den finansielle stabilitet.

De mellemstore banker har udvidet deres aktiviteter i Aarhus og København ved at åbne filialer og øge udlån til boliger kraftigt. Mens antallet af bankfilialer i Danmark generelt har været faldende i flere år, har de mellemstore banker øget deres netværk af filialer med 19 siden 2012, og størstedelen af dem er åbnet i vækstområder som Aarhus og København.

Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger ved betalinger i Danmark. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger mellem husholdninger og virksomheder er næsten halveret på syv år. Ingen betalingsformer er blevet dyrere, hverken i fysisk handel eller fjernhandel, og danske husholdninger har adgang til flere betalingsformer med lave omkostninger for samfundet. Samfundets samlede omkostninger ved alle slags betalinger var 15,6 mia. kr. i 2016.

Dansk økonomi befinder sig i en af de længste perioder med uafbrudt fremgang. Opsvinget har været sundere og mere balanceret, end det var i midten af 2000'erne, hvor økonomien var overophedet. Selv om der er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er det ikke så voldsomt som dengang. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

Bankerne skal være mere polstrede, så de bedre er i stand til at stå imod en økonomisk krise, der typisk fører til tab på udlån. Det er årsagen til, at bankerne siden finanskrisen er blevet mødt af skærpede krav til kapital. Det har flere gange været fremstillet, som om højere kapitalkrav er ensbetydende med, at det vil koste bankerne et beløb i samme størrelsesorden. Det er ikke korrekt, påpeger Nationalbanken.

Det er fortsat gode tider i den finansielle sektor, og bankerne har stor kapacitet, der gør det muligt for dem at øge deres udlån. Kombineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån, har det skærpet bankernes konkurrence om kunderne. Det skaber grobund for, at bankerne slækker på kreditkvaliteten og lemper lånevilkår i kreditgivningen.

Dansk økonomi er godt rustet til den højkonkjunktur, der nu er taget hul på. Fremgangen kan fortsætte, uden at der opstår ubalancer, men erfaringerne viser også, at en overophedning kan komme pludseligt og være kraftig.

De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge i Danmark står ikke mål med de udfordringer, som følger af sådan en beslutning. Nationalbanken har derfor ingen planer om at indføre digitale centralbankpenge.

Kreditinstitutternes overskud er stigende. Det har været med til at øge optimismen i den finansielle sektor og føre til højere risikovillighed, hvilket afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter har øget udlånet til konjunkturfølsomme erhverv. Kreditgivningen peger sammen med en række andre faktorer på, at der opbygges risici i det finansielle system. Nationalbanken vurderer, at forudsætningerne for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er til stede.

Danmark har stort set haft overskud på betalingsbalancen 27 år i træk. Det store overskud i de senere år er et resultat af den konsolidering, som både virksomheder og husholdninger har gennemført siden finanskrisen. En del af det ekstraordinære overskud vurderes at være af midlertidig karakter, konkluderer Nationalbanken i en analyse.

Der er ikke rokket ved renteforskellen mellem danske og tyske statsobligationer som konsekvens af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2015 annoncerede planer om at opkøbe statsobligationer i markedet, viser working paper.

Det igangværende opsving i dansk økonomi er solidt. Væksten i BNP ventes at stige til 2,3 pct. i 2017 fra 1,7 pct. i 2016. Det er en opjustering af Nationalbankens skøn fra marts. Indtil videre har den økonomiske fremgang under opsvinget været balanceret. Selv om beskæftigelsen stiger i højt tempo, og presset på arbejdsmarkedet – især i byggeriet – er forstærket, er der gode muligheder for, at den balancerede fremgang kan fortsætte.

Syv-otte år efter finanskrisens begyndelse sætter den fortsat sine spor i danskernes forbrug og opsparing. Langt hovedparten af husholdningerne reducerede deres forbrug umiddelbart efter, at finanskrisen begyndte, men siden har retningen været forskellig for husholdninger, der er nettoopsparere, og husholdninger, der er nettolåntagere.

Bankernes indtjening er rekordhøj. Udvikling minder på nogle områder om tiden op til finanskrisen. Store danske banker har mindre kapitalgrundlag end andre nordiske banker.

Danske virksomheders eksport til Kina spiller en stadig stigende rolle, og med knap 6 pct. af den endelige efterspørgsel efter dansk eksport nærmer Kina sig Storbritannien, der er Danmarks fjerdevigtigste eksportmarked.

Den 20. marts 2017 afdrager den danske stat det sidste lån i udenlandsk valuta på 1,5 mia. dollar. Dermed har staten ikke længere lån i udenlandsk valuta. Det er første gang i mindst 183 år.

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving og bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Strukturelle forhold kan bremse en stærkere fremgang, og dermed er vækstmulighederne mindre end tidligere. Væksten i BNP ventes at stige til 1,6 pct. i 2017 fra 1,1 pct. året før. Det ventede forløb i Nationalbankens prognose forudsætter, at arbejdsudbuddet stiger som følge af allerede gennemførte reformer. Vækstudsigterne kan blive påvirket, hvis der opstår et kraftigt pres på arbejdsmarkedet og af udviklingen i den internationale økonomi, herunder finanspolitikken i USA.

Nationalbanken offentliggør i dag et svar på høring om Europa-Kommissionens forslag til revision af krav til kreditinstitutter. I høringssvaret anbefaler Nationalbanken, at realkreditinstitutter underlægges de samme regler for afvikling, som gælder for banker.

Den danske centralkurs kan 12. januar 2017 fejre 30-årsjubilæum, og set i bakspejlet har fastkurspolitikken vist sig at være endog meget modstandsdygtig trods økonomiske og finansielle kriser undervejs.

Indhold: Boligejere gældsætter sig hårdere i større byer; Risiko for prisfald på ejerlejligheder i København; Dansk velstandsudvikling blandt de højeste.

Indhold: Ingen boligprisboble på landsplan men København er tæt på; Arbejdskraftreserve blandt ledige opbrugt.

Indhold: Her er væksten i dansk økonomi; Banker sætter for høje mål for deres afkast; Gode lånemuligheder for kreditværdige virksomheder; Risiko for store kurstab på obligationer ved pludselig stigning i de lange renter.

'Nyt fra Nationalbanken' er en samling af de vigtigste budskaber fra Kvartalsoversigten, 1. kvartal 2016 og Beretning og regnskab, 2015: Dansk velstandsudvikling holder trit; USA reelt vores næststørste eksportmarked; Nationalbanken tjente to mia. kr. på kronepresset

'Nyt fra Nationalbanken' er en samling af de vigtigste budskaber fra Kvartalsoversigten, 4. kvartal 2015 og Finansiel stabilitet, 2. halvår 2015: 'Opsparing til alderdom bidrager til store overskud på betalingsbalancen' og 'Få boligejere er sårbare'.

'Nyt fra Nationalbanken' er en samling af de vigtigste budskaber fra Kvartalsoversigten, 3. kvartal 2015. Indhold: Skærpede krav til finanspolitikken; Stigende forskelle i boligskatter på tværs af landet; Valutamarkedet er ved at være normalt igen.

'Nyt fra Nationalbanken' er en samling af de vigtigste budskaber fra Kvartalsoversigten, 2. kvartal 2015, og Finansiel stabilitet, 1. halvår 2015. Indhold: 'Strammere økonomisk politik skal holde opsvinget på sporet', 'Pensionssektoren under ét gik mod kronen – men med stor variation' og 'Bedre regulering gør den danske banksektor mere solid'.

'Nyt fra Nationalbanken' er en ny samling af de vigtigste budskaber fra Kvartalsoversigten, 1. kvartal 2015. Indhold: Udsigt til større vækst i Danmark; Faldende oliepriser giver ikke deflation; Presset mod kronen kom primært hjemmefra