Eksistensen af en robust og pålidelig referencerente i danske kroner er vigtig for både finansielle markedsdeltagere, virksomheder og husholdninger, eftersom referencerenter anvendes i en lang række finansielle produkter, herunder banklån, realkreditobligationer og rente-swaps samt som input til værdiansættelsen af finansielle aktiver. Det danske marked bør følge den internationale udvikling ved opbygning af et likvidt og velfungerende DESTR-marked på tværs af aktivklasser, og markedsdeltagerne opfordres til fremadrettet at anvende DESTR som den primære referencerente i finansielle produkter.

Den betydelige opstramning af pengepolitikken er med til at dæmpe inflationen og tage presset af dansk økonomi. Højere lønstigninger holder dog inflationen oppe de kommende år. Der er derfor behov for en stram økonomisk politik, der ikke puster yderligere til inflationen, og det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned. En stramning kan blive aktuel, hvis risikoen for en dansk løn-pris-spiral stiger yderligere.

Inflationen er fortsat for høj, og centralbanker verden rundt har signaleret, at de pengepolitiske renter skal sættes yderligere op. Nationalbanken har ligesom ECB forhøjet de pengepolitiske renter, to af gangene dog i mindre omfang for at modvirke den stærke krone. Markeds- og lånerenter er steget betydeligt som følge af den strammere pengepolitik. Effekten på økonomien ventes at dæmpe dansk økonomisk vækst betydeligt i 2023 og 2024.

Siden 1980’erne er renterne faldet gradvist på tværs af lande som følge af strukturelle forhold. Selvom renterne siden 2020 er steget betydeligt, er der indikationer på, at de forhold, som bidrog til faldet i renterne, fortsat er til stede. Dog kan nye tendenser, såsom højere offentlig gæld, klimaforandringer, grøn omstilling og ændrede handelsmønstre, potentielt påvirke renterne på længere sigt.

Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med høje fiskepriser, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. På trods af medvind fra konjunktur er der underskud på de offentlige finanser. En faldende andel af befolkningen vil fremover være i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger behovet for holdbarhedsreformer.

Føroyar eru í einum hákonjunkturi við høgum fiskaprísum, nógvum arbeiði og lítlum arbeiðsloysi. Hóast góðan byr frá konjunkturunum er hall á fíggjarlógini. Fólk í arbeiðsførum aldri verða færri og færri sum frá líður, og tað krevur at haldførar broytingar mugu gerast.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastsættes til 65 mia. kr. i 2023. Fokus vil primært være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter. I februar 2023 åbnes en ny 10-årig nominel obligation. I 2. halvår åbnes ligeledes en ny 10-årig grøn obligation. I 2023 forventer staten desuden at udstede en obligation i udenlandsk valuta under EMTN-programmet.

De finansielle markeder er præget af høj inflation, højere renter og stor volatilitet. De højere renter, den høje inflation og udbredelsen af risi-kable låntyper vil i kombination med faldende ejendomspriser føre til kredittab i bankerne. De svagere økonomiske udsigter understreger, at der er behov for forsigtighed i institutternes kapitalplanlægning.

Grønland befinder sig i en højkonjunktur med stort behov for udenlandsk arbejdskraft. Prisstigningerne er fortsat beskedne som følge af landets særlige infrastruktur på energiområdet. Selvom det går godt for den grønlandske økonomi, er der en række store udfordringer, som politikerne skal håndtere, hvis fremgangen skal fortsætte. Finanspolitikken er klart uholdbar på længere sigt, og de offentlige udgifter kan fremover ikke finansieres med de gældende regler for beskatning. Der er voksende behov for reformer, herunder af skattesystemet og uddannelser.

Kalaallit Nunaata akit aningaasarsiornikkut qaffasissumiinnerat nalaaqqavaa, avataanillu sulisussanik annertuumik pisariaqartitsilluni. Nunap nukissiuutitigut atortulersugaanerata immikkuullarissuunerisa kingunerisaannik akit qaffakkiartornerat suli annikippoq. Naak Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ingerlalluaraluartoq suli annertuumik unamminartoqarpoq amerlasuunik, siumukarneq ingerlaannassappat kalaallit politikeriisa aquttariaqagaannik. Aningaasaqarnermut politikki siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atasinnaanngilaq, siunissamilu pisortat aningaasartuutaat akiler-aarusiisarnermut malittarisassanit atuuttunit aningaasalersorneqarsinnaanngillat. Aaqqissuusseqqinnissanut pisariaqartitsineq annertusiartorpoq, ilanngullugit akiler-aarusersueriaatsip ilinniartitaanerullu aaqqissuussaasimanerat.

Det primære formål med pengepolitikken er at opretholde lav og stabil inflation. I Danmark bliver formålet indfriet ved at opretholde en stabil kurs på kroner over for euro. Det betyder, at pengepolitikken i Danmark følger af den pengepolitik, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank. I det omfang udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdet, kan finanspolitikken anvendes som stabiliseringsinstrument.

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet. (Analysen er revideret 16. december 2022).

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge.

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.