Analyse

Publiceret Download Titel
16-09-2020

Betalinger før, under og efter corona-nedlukningen

Corona-pandemien og nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 indebar betydelig usikkerhed for mange husholdninger. Nedlukningen og frygten for smitte medførte store omvæltninger i forbrugsmønstre og betalingsvaner. Denne analyse ser på forbrugernes betalingsvaner før, under og efter corona-nedlukningen. Analysen baserer sig på en række datakilder, som anvendes til at udlede hovedtendenser i betalingsadfærden i Danmark under nedlukningen og i genåbningens første faser.

16-09-2020

Danskerne betaler fortrinsvist elektronisk

I Danmark betaler borgerne typisk med et betalingskort eller med mobilen, når de køber varer og ydelser. Vores position som et af verdens mest digitaliserede samfund afspejler sig i vores betalingsadfærd. Analysen præsenterer de vigtigste indsigter om udviklingen i danskernes elektroniske betalingsvaner på basis af Nationalbankens detaljerede husholdningsundersøgelse fra 2019.

28-08-2020

Hvordan prioriteres fælles tiltag til at håndtere cyberrisici?

Nogle systemiske risici kan kun adresseres i fællesskab. Den danske finansielle sektor har udviklet en metode til at prioritere det fælles arbejde med cyberrisici. Sektoren samarbejder om at identificere og adressere systemiske risici på et struktureret grundlag. Metoden øger cybersikkerheden både for den enkelte institution og for samfundet.

24-06-2020

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

Over de seneste fire årtier er gælden steget betydeligt hurtigere end indkomsterne og udgør i 2020 ca. 260 pct. af danske husholdningers disponible indkomst. Denne analyse præsenterer et mål for husholdningernes strukturelle kredit og belyser, hvilke økonomiske forhold der har bidraget til denne udvikling. Ud over højere indkomster har større formuer og lavere låneomkostninger øget gælden over en længere periode. Både lavere renter og lempelser af reguleringen har bidraget til denne udvikling.

17-06-2020

Udsigter for dansk økonomi - Udsigt til gradvis genopretning af økonomien

Ændret adfærd og tiltag til inddæmning af coronavirus har ramt dansk og international økonomi hårdt, og der er udsigt til et historisk stort tilbageslag i 1. halvår 2020. Siden medio april er dansk økonomi gradvist blevet åbnet op, og aktiviteten er taget til. BNP ventes at falde med 4,1 pct. i år, især på grund af udviklingen i årets første halvdel. Genopretningen ventes at være træg, særligt som følge af afdæmpet efterspørgsel fra udlandet. Økonomien skønnes dermed at være i en mild lavkonjunktur ved udgangen af 2022.

17-06-2020

Monetære og finansielle tendenser - Stabilisering af finansielle markeder efter covid-19-uro

De finansielle markeder har stabiliseret sig efter uroen i marts, som blev udløst af covid-19 og de efterfølgende tiltag for at inddæmme smitten. Uroen på de finansielle markeder øgede kortvarigt finansieringsomkostningerne for både erhvervsvirksomheder og husholdninger. De finansielle forhold er fortsat lempelige og understøtter udviklingen i dansk økonomi. De pengepolitiske renter har været uændrede siden 20. marts, hvor Nationalbanken forhøjede indskudsbevisrenten med 15 basispoint som følge af interventioner i valutamarkedet.

15-06-2020

Opsving slutter ikke på grund af alderdom

På tværs af 19 OECD-lande varierer længden af opsving meget. Størstedelen varer mellem 3 og 9 år. Det seneste danske opsving varede i lidt over 10 år. Kun ca. 20 pct. af alle opsving er længere. Cononapandemien betyder, at en meget stor andel af verdens lande er i recession samtidig. Det øger risikoen for, at recessionen i Danmark bliver lang og dyb, også selv om dansk økonomi isoleret set er robust og sund. Ubalancer øger risikoen for, at opsving ender. Fraværet af væsentlige ubalancer inden coronapandemien giver forudsætninger for, at tilbageslaget kan blive mildere.

12-06-2020

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2020 fastholdes på 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. En del af finansieringsbehovet i 2020 dækkes ved kortfristede udstedelser.

27-05-2020

Kreditinstitutterne ser ind i en svær tid

Udbruddet af coronavirus har præget bankernes resultater i 1. kvartal 2020, og nedskrivningerne i de største banker var på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008-09. Der er fortsat stor usikkerhed om, i hvilken grad økonomien og bankerne bliver ramt. Kreditinstitutterne er i dag både bedre kapitaliserede og har større likviditetsoverskud end op til tidligere nedgangstider. Institutterne bør dog sikre en robust overdækning til kravene til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver gennem udstedelse af egnede gældsinstrumenter.

27-05-2020

En langvarig recession kan presse bankerne

En stresstest af banksektoren viser, at de fleste banker bør have til-strækkelig kapital til at håndtere en kraftig, men midlertidig økonomisk nedgang. Bankerne er kapitalmæssigt bedre rustet end før finanskrisen og kan klare tab på finanskriseniveau og hårdere. Hvis nedgangen udvikler sig til en længerevarende recession, kan flere banker dog få vanskeligt ved at opfylde deres kapitalkrav.

15-04-2020

Staten har et godt udgangspunkt for at finansiere corona-relaterede udgifter

Rækken af hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at afbøde de negative konsekvenser af coronavirussen, betyder, at der venter store udgifter og betydelige men i første omgang midlertidige likviditetsforskydninger hen over sommeren. Derfor er det nødvendigt, at staten udviser fleksibilitet i finansieringen ved at udnytte de forskellige finansieringskilder, der er til rådighed.

03-04-2020

Positivt gennemslag fra negative renter

De pengepolitiske renter er negative i en række lande, herunder Danmark. Der har været udtrykt bekymring for, om det i nogle tilfælde har haft uønskede effekter på bankernes udlånsrenter. I Danmark er gennemslaget til bankernes udlånsrenter fortsat positivt, og der er ikke indikationer på, at de negative renter har svækket bankernes udlån. Gennemslaget fra de pengepolitiske renter til bankernes udlånsrenter aftog omkring finanskrisen, drevet hovedsageligt af de banker, der havde påtaget sig mest risiko før krisen.

01-04-2020

Dansk og international økonomi ramt af pandemi

Den økonomiske aktivitet er bremset kraftigt op som følge af udbruddet af coronavirus, foranstaltningerne til at inddæmme smitten og afledte adfærdsændringer. Et gunstigt udgangspunkt for dansk økonomi forbedrer mulighederne for at håndtere de økonomiske konsekvenser af krisen. Nationalbanken bakker op om de indførte hjælpepakker, som midlertidigt kan holde hånden under beskæftigelsen og virksomhederne, men der kan blive behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans fremadrettet. Den offentlige gæld vil vokse som følge af tilbageslaget og hjælpepakker, men det er der plads til. For året som helhed vurderes væksten at blive mellem -3 og -10 pct.

26-02-2020

Der bliver længere mellem kontantbetalinger

Nationalbanken har undersøgt de danske husholdningers brug af kontanter. Ifølge undersøgelsen fravælger stadig flere danskere kontanter som betalingsmiddel, og meget tyder på, at den tendens vil fortsætte i fremtiden. Et samfund helt uden kontanter ligger dog ikke i kortene inden for en overskuelig fremtid.

04-02-2020

Udløb af afdragsfrihed har betydning for husholdningernes forbrug

Afdragsfrie lån er meget populære i Danmark og udgør på nuværende tidspunkt 45 pct. af den udestående mængde af realkreditlån. Denne låntype gør det muligt for boligejerne at udskyde tilbagebetalingen af lånet – typisk op til 10 år efter udstedelsen af lånet – og dermed reduceres de månedlige afdrag i en periode. En mindre andel af låntagerne må skære ned på forbrug for at finansiere afdragene på realkreditlånet, når de 10 års afdragsfrihed slipper op. Denne analyse viser, at forbrugsnedgangen er betydelig for den berørte boligejer, men at den overordnede effekt på dansk økonomi er meget begrænset.

21-01-2020

Strammere låneregler har gjort boligejerne mere robuste

Danske myndigheder har iværksat en række tiltag målrettet finansieringen af ejerboliger. De nye regler tilskynder til, at de mest forgældede boligejere afdrager på gælden og har medvirket til at gøre boligmarkedet mere robust. Realkreditinstitutterne har øget deres nyudlån til både første- og flergangskøbere samt til ældre, der vil belåne friværdien, i samme periode som de nye regler er implementeret.

18-12-2019

Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark

Svage virksomheder, såkaldte zombier, udgør kun knap 1,5 pct. af danske virksomheder. Det er lavt sammenlignet med andre lande. Renterne er faldet i flere år, men risikoen for at forblive zombie er ikke steget. Det indikerer, at lavere renter ikke har medført et større omfang af zombier. Endvidere er der ikke indikationer på, at bankerne har lempet vilkårene for zombier mere, end de har for andre virksomheder.

17-12-2019

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer og skatkammerbeviser i 2020 er henholdsvis 75 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2019. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. I 1. halvår åbnes en ny 30-årig nominel obligation med udløb i 2052.

16-12-2019

Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne

Danske virksomheder får i stigende grad forarbejdet varer i udlandet, som afsættes direkte derfra. Det afspejler øget specialisering og en udvidelse af kapaciteten. At virksomhederne spreder produktionen afkobler imidlertid delvist opgørelsen af dansk værdiskabelse fra anvendelsen af dansk arbejdskraft. Det udfordrer mål for lønkonkurrenceevne, som derfor i denne analyse korrigeres for danske virksomheders aktivitet i udlandet. Det nuancerer billedet af konkurrenceevnen ved fysisk produktion i Danmark.

02-12-2019

Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet

Denne analyse er et første skridt i Nationalbankens arbejde med at forstå, hvordan klimaforandringer kan påvirke den økonomiske og finansielle stabilitet. Klimaforandringer kan medføre risici for den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Finansielle institutioner bør inddrage disse risici i deres risikostyring, og finansiel regulering bør afspejle de faktiske risici. En robust finansiel sektor kan bidrage til den grønne omstilling ved at sikre fortsat formidling af kapital.

27-11-2019

Finansiel stabilitet - Lavere kapitaloverdækning i bankerne

De største kreditinstitutter har fortsat høje resultater, holdt oppe af lave nedskrivninger og indtægter fra konverteringer af realkreditlån. Flere institutter har iværksat initiativer for at sikre indtjeningen fremover. Kapitaloverdækningen er reduceret for de største kreditinstitutter, og enkelte har lav overdækning. Institutterne bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav.

27-11-2019

Banker er dårligere rustet til stress

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. Analysen viser også, at de systemiske banker vil få et stort behov for at udstede nye nedskrivningsegnede passiver, hvis de skal opfylde deres NEP-krav under stress.

19-11-2019

Pensionsselskaberne har stort likviditetsbehov ved rentestigninger

Pensionsselskabernes behov for likviditet vil stige, når sektoren senest i 2023 skal leve op til krav om central clearing af renteswaps og andre derivater. Pensionsselskaberne bør forberede sig, så de altid er i stand til at håndtere kravene til kontant sikkerhedsstillelse. Ved store rentestigninger vil selskaberne have behov for store kontantbeløb, som skal stilles som sikkerhed den efterfølgende dag.

13-11-2019

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

13-11-2019

Føroyskur búskapur – Sera lágt arbeiðsloysi trýstir arbeiðsmarknaðin

Føroyski búskapurin hevur verið í uppgongutíðum síðan 2014. Arbeiðsloysið er í botni, og vandi er tí fyri, at búskapurin verður ovurupphitaður. Landsstýrið kann økja um støðufestið í búskapinum, við at seta ein mótsykliskan fíggjarpolitikk í verk. Íbúgvarnir gerast eldri og eldri og tað ger, at skattainntøkurnar, sum frá líður, ikki megna at fylgja við almennu útreiðslunum. Við nýskipanum ber til at byrgja upp fyri í góðari tíð.

31-10-2019

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

31-10-2019

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.