Analyse

Publiceret Download Titel
16-03-2022

Udsigter for dansk økonomi - Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

16-03-2022

Monetære og finansielle tendenser - Stigende inflation og russisk invasion har øget volatiliteten

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

03-03-2022

Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

22-02-2022

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

27-01-2022

Investorer er villige til at betale en højere pris for grønne selskaber

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

22-12-2021

Ny indeksobligation bidrager til at sikre bred investorbase

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

22-12-2021

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

02-12-2021

Finansiel stabilitet - Øgede risici i kreditinstitutternes boligudlån

Institutterne giver flere boliglån til højt gældsatte boligejere. Høje belåningsgrader kan give sårbarheder over for et senere fald i boligpriserne. Et generelt krav om større udbetaling og afdrag på lån for højt belånte til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked.

02-12-2021

Enkelte af de største banker er tæt på bufferkrav under stress

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

18-11-2021

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen har fået fart igen

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

18-11-2021

Føroyskur búskapur - Hákonjunktururin hevur fingið ferðina aftur

Sera lítið arbeiðsloysi og høgur vinnutíttleiki hevur elvt til, at trot er á ar-beiðsmegi í Føroyum. Samstundis byggja batnaðu útflutningsútlitini upp undir framhaldandi hákonjunkturin. Langskygdur fíggjarpolitikkur kann styrkja mótstøðuførið hjá búskapinum. Í góðum tíðum má sparast saman til verri tíðir. Samstundis er av týdningi, at javnvág er millum útreiðslur og inntøkur í framtíðini, tá ið fleiri eldri vera í Føroyum.

03-11-2021

Grønlandsk økonomi - Højkonjunktur og stor mangel på arbejdskraft

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

03-11-2021

Kalaallit Nunaat aningaasaqarnera - Aningaasarsiornerup ingerlalluarnera aamma sulisussaaleqineq annertoorujussuaq

Kalaallit Nunaat nunat amerlanersaanniit covid-19-ip nunarsuarmi tuniluunnera pitsaanerusumik atorpaa. Sulisussaaleqineq annertoorujussuuvoq aammalu suliassaqarpallaalersinnaaneq aarlerinaateqarnerulerpoq. Suliffeqarnerup tatisimaneqarnera Nuummi annertunerpaavoq aammalu Kalaallit Nunaata kujataani Tunumilu annikinnerulluni. Attaveqaasersuutini aningaasaliinerit annertuut kingunerisaannik Namminersorlutik Oqartussani, kommunini aammalu aktiaatileqatigiiffinni pisortanit pigineqartuni akiitsut ukiuni aggersuni annertuumik annersusisussaapput.

12-10-2021

Nationalbankens guld – et historisk overblik

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.

22-09-2021

Udsigter for dansk økonomi - Økonomien på vej tilbage i moderat højkonjunktur

Hurtig genopretning efter nedlukningerne har givet rekrutteringsvanskeligheder for virksomhederne. Fremgangen i økonomien ventes at fortsætte, så økonomien bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Flaskehalse ventes ikke at udvikle sig til en egentlig overophedning, men flere forudsætninger er til stede for et betydeligt kraftigere vækstforløb. Derfor bør regeringen være forberedt på at stramme den økonomiske politik mere end planlagt.

22-09-2021

Monetære og finansielle tendenser - Lempelige finansielle forhold styrker opsvinget

Genopretningen af de vestlige økonomier har bidraget til højere indtjening for danske virksomheder og stigende aktiekurser. De lange danske obligationsrenter er steget lidt siden marts, men er lave. Samlet set vurderes de finansielle forhold at understøtte væksten i BNP.

15-09-2021

Pensionssektorens alternative investeringer

Pensionssektorens alternative investeringer for 500 mia. kr. har bidraget til øget diversificering og stabile afkast. De fleste selskaber har kapacitet til at investere yderligere i alternativer, hvis afkastet vurderes attraktivt i forhold til risikoen. En øget allokering mod alternativer kan ændre selskabernes solvens og likviditet, hvor specielt likviditeten kan blive udfordret ved fx rentestigninger. Fokus på kort- og langsigtede risici er derfor vigtig.

06-09-2021

ECB's nye strategi og dansk økonomi

Ændringerne af ECB’s pengepolitiske strategi blev offentliggjort den 8. juli 2021. I analysen præsenteres ændringerne og de mulige påvirkninger af disse på dansk økonomi. ECB's nye pengepolitiske strategi influerer ikke på, hvordan Nationalbanken implementerer pengepolitikken. Samlet set vurderes ændringerne at kunne have små positive indvirkninger på dansk økonomi.

01-09-2021

Hvor cyberrobust er den finansielle sektor i Danmark?

De centrale aktører i den finansielle sektor har et stærkt ydre forsvar og er blevet bedre til at opdage og reagere på cyberangreb. Der er behov for øget fokus på beskyttelsen af kritiske data og evnen til sikkert og effektivt at genoprette centrale systemer. Det viser Nationalbankens undersøgelser på cyberområdet.

01-07-2021

Klimaforandringer og centralbankers rolle

Nationalbanken tager for første gang overordnet stilling til sin rolle i relation til klimaforandringer og grøn omstilling. Klimaforandringer og omstillingen kan udfordre målsætningerne om stabile priser og finansiel stabilitet. Centralbanker har en opgave i at tilpasse sig til de nye udfordringer.

30-06-2021

Ensartet krisehåndtering af små og store banker i Europa

I 2014 vedtog EU regler for et nyt krisehåndteringsregime med det sigte at bryde båndet mellem bank og stat, så det ikke længere var skatteyderne, der skulle betale regningen, hvis en bank blev nødlidende. Krisehåndteringsregimet var en mindre nyskabelse i Danmark, fordi der allerede var et regime, der sikrede, at kreditorer i nødlidende banker tog tabene. Det europæiske regime er stadig under udvikling. De danske erfaringer kan bruges i Europa.

25-06-2021

Kvindelige virksomhedsejere betaler mere i rente

Ved hjælp af mikrodata viser analysen, at kvindelige virksomhedsejere betaler højere renter for virksomhedslån end mandlige virksomhedsejere. Forskellen er både økonomisk og statistisk signifikant og forsvinder ikke, når der korrigeres for relevante virksomheds- og lånekarakteristika med avancerede statistiske metoder.

23-06-2021

Robustheden på boligmarkedet bør styrkes

Pandemien har ført til høj handelsaktivitet og boligprisstigninger. Det skaber ekstraordinær stor usikkerhed om det fremtidige forløb. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien. Der er behov for tiltag nu, herunder øget krav om afdrag og lavere rentefradrag, der kan styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden.

23-06-2021

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi på vej mod mild højkonjunktur

Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

17-06-2021

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2021

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer i 2021 nedjusteres til 110 mia. kr. fra 125 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer. Salget af korte statspapirer øges, og der ventes et samlet udestående i skatkammerbeviser og commercial papers på 95 mia. kr. ultimo 2021, heraf op til 60 mia. kr. i skatkammerbeviser.

10-06-2021

Kreditinstitutter kan få store eksponeringer i risiko for oversvømmelse

Danske kreditinstitutter har betydelige eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse i fremtidige klimascenarier. Disse kan beløbe sig til knap 200 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede. Nogle kreditinstitutter har en høj andel af eksponeringer, som er koncentreret indenfor samme geografiske område.

27-05-2021

Finansiel stabilitet - Risici under opbygning i kreditinstitutterne

Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: De-res udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hen-sat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

27-05-2021

Enkelte systemiske banker mangler kapital i hårdt recessionsscenarie

En stresstest af banksektoren viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. De fleste banker er i udgangspunktet bedre kapitaliseret end tidligere, men de udfordres i stresstesten af en svagere indtjening, der gør, at de har mindre at stå imod med under stress. Stresstesten viser derudover, at bankerne løbende skal sikre en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet.