Analyse

Publiceret Download Titel
21-01-2020

Strammere låneregler har gjort boligejerne mere robuste

Danske myndigheder har iværksat en række tiltag målrettet finansieringen af ejerboliger. De nye regler tilskynder til, at de mest forgældede boligejere afdrager på gælden og har medvirket til at gøre boligmarkedet mere robust. Realkreditinstitutterne har øget deres nyudlån til både første- og flergangskøbere samt til ældre, der vil belåne friværdien, i samme periode som de nye regler er implementeret.

18-12-2019

Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark

Svage virksomheder, såkaldte zombier, udgør kun knap 1,5 pct. af danske virksomheder. Det er lavt sammenlignet med andre lande. Renterne er faldet i flere år, men risikoen for at forblive zombie er ikke steget. Det indikerer, at lavere renter ikke har medført et større omfang af zombier. Endvidere er der ikke indikationer på, at bankerne har lempet vilkårene for zombier mere, end de har for andre virksomheder.

17-12-2019

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2020

Sigtepunktet for salget af indenlandske statsobligationer og skatkammerbeviser i 2020 er henholdsvis 75 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2019. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. I 1. halvår åbnes en ny 30-årig nominel obligation med udløb i 2052.

16-12-2019

Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne

Danske virksomheder får i stigende grad forarbejdet varer i udlandet, som afsættes direkte derfra. Det afspejler øget specialisering og en udvidelse af kapaciteten. At virksomhederne spreder produktionen afkobler imidlertid delvist opgørelsen af dansk værdiskabelse fra anvendelsen af dansk arbejdskraft. Det udfordrer mål for lønkonkurrenceevne, som derfor i denne analyse korrigeres for danske virksomheders aktivitet i udlandet. Det nuancerer billedet af konkurrenceevnen ved fysisk produktion i Danmark.

02-12-2019

Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet

Denne analyse er et første skridt i Nationalbankens arbejde med at forstå, hvordan klimaforandringer kan påvirke den økonomiske og finansielle stabilitet. Klimaforandringer kan medføre risici for den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Finansielle institutioner bør inddrage disse risici i deres risikostyring, og finansiel regulering bør afspejle de faktiske risici. En robust finansiel sektor kan bidrage til den grønne omstilling ved at sikre fortsat formidling af kapital.

27-11-2019

Finansiel stabilitet - Lavere kapitaloverdækning i bankerne

De største kreditinstitutter har fortsat høje resultater, holdt oppe af lave nedskrivninger og indtægter fra konverteringer af realkreditlån. Flere institutter har iværksat initiativer for at sikre indtjeningen fremover. Kapitaloverdækningen er reduceret for de største kreditinstitutter, og enkelte har lav overdækning. Institutterne bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav.

27-11-2019

Banker er dårligere rustet til stress

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at enkelte systemiske banker overskrider deres risikobaserede kapitalkrav i et hårdt recessionsscenarie. Analysen viser også, at de systemiske banker vil få et stort behov for at udstede nye nedskrivningsegnede passiver, hvis de skal opfylde deres NEP-krav under stress.

19-11-2019

Pensionsselskaberne har stort likviditetsbehov ved rentestigninger

Pensionsselskabernes behov for likviditet vil stige, når sektoren senest i 2023 skal leve op til krav om central clearing af renteswaps og andre derivater. Pensionsselskaberne bør forberede sig, så de altid er i stand til at håndtere kravene til kontant sikkerhedsstillelse. Ved store rentestigninger vil selskaberne have behov for store kontantbeløb, som skal stilles som sikkerhed den efterfølgende dag.

13-11-2019

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

13-11-2019

Føroyskur búskapur – Sera lágt arbeiðsloysi trýstir arbeiðsmarknaðin

Føroyski búskapurin hevur verið í uppgongutíðum síðan 2014. Arbeiðsloysið er í botni, og vandi er tí fyri, at búskapurin verður ovurupphitaður. Landsstýrið kann økja um støðufestið í búskapinum, við at seta ein mótsykliskan fíggjarpolitikk í verk. Íbúgvarnir gerast eldri og eldri og tað ger, at skattainntøkurnar, sum frá líður, ikki megna at fylgja við almennu útreiðslunum. Við nýskipanum ber til at byrgja upp fyri í góðari tíð.

31-10-2019

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

31-10-2019

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.

18-09-2019

Udsigter for dansk økonomi - Lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i højkonjunktur de seneste år. Svagere udvikling i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og der er udsigt til lidt lavere vækstrater i de kommende år. På arbejdsmarkedet er der begyndende tegn på en opbremsning. Højkonjunkturen har fundet sted, uden at der er opbygget betydelige ubalancer, og dansk økonomi er derfor godt rustet til en afmatning i væksten. Lidt lavere vækstrater under en højkonjunktur er ikke et signal om, at finanspolitikken skal lempes.

18-09-2019

Monetære og finansielle tendenser - Rentefald og konverteringsbølge

Nationalbanken nedsatte i september renten på indskudsbeviser 10 basispoint til -0,75 pct. Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sin toneangivende pengepolitiske rente med 0,10 procentpoint. Kronekursen er fortsat stabil og ligger lidt på den svage side af centralkursen. De finansielle forhold er overordnet set lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Faldende renter har medført en ny konverteringsbølge, hvor mange husholdninger har nedkonverteret deres boliglån. Kreditvæksten er fortsat moderat og er aftaget en smule i 2019.

18-09-2019

Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance

USA har underskud på betalingsbalancen og præsident Donald Trump har som eksplicit mål at reducere det. Nye handelsaftaler og indførelse af straftold fjerner dog ikke underskuddet, da saldoen på betalingsbalancens løbende poster grundlæggende bestemmes af balancen mellem landets samlede opsparing og investeringer. Det voksende offentlige budgetunderskud trækker derimod i retning af større underskud, men stor international dollarefterspørgsel bidrager til at holde finansieringsomkostningerne nede.

16-09-2019

Låneomlægninger understøtter det private forbrug

Faldende realkreditrenter har gjort det attraktivt at omlægge realkreditlån og dermed opnå en løbende rentebesparelse på boligfinansieringen. Mange boligejere optager mere realkreditgæld i sammenhæng med låneomlægningen. De ekstra penge bruges på øget forbrug og til boligfor-bedringer. Nogle boligejere bruger dog også pengene på at afdrage på anden gæld eller til at opbygge en likvid opsparing.

15-08-2019

Risikoen for global recession er steget

Sandsynligheden for recession i USA og euroområdet er steget til et højt niveau de seneste par år. Et globalt tilbageslag vil ramme en lille, åben økonomi som den danske. Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

13-08-2019

Stor investeringslyst i virksomhederne

Virksomhedernes investeringslyst har det seneste årti været på linje med erfaringerne fra tidligere kriser og opsving. Investeringerne er øget i takt med, at ledig produktionskapacitet er blevet brugt op. Under og i årene efter krisen blev investeringerne især trukket ned af høj økonomisk usikkerhed og lav udenlandsk efterspørgsel efter danske produkter. Siden midten af 1990'erne har servicebranchernes øgede tyngde i dansk økonomi trukket investeringerne strukturelt ned.

01-07-2019

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2019

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2019 opjusteres til 75 mia. kr. som følge af, at staten har øget opkøb af statsgaranterede realkreditobligationer. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 3 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

27-06-2019

Den naturlige realrente i Danmark er faldet

Den naturlige realrente er faldet siden 1990'erne. En væsentlig forklaring er den demografiske udvikling i Danmark og udlandet, og den forventes at vare ved i de kommende år. For at stimulere økonomien og øge inflationen, har centralbanker i flere lande taget ukonventionel pengepolitik i brug bl.a. som følge af lavere naturlige renter. Afsmitning fra lignende tiltag kan påvirke dansk økonomi i fremtiden.

17-06-2019

Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet

I analysen undersøges det komplekse netværk, der dannes af de mange tusinde transaktioner, som finansielle institutter sender på kryds og tværs af hinanden på det danske interbankmarked. Analysen viser, at der findes en kerne af få institutter, som er centrale for spredningen af likviditeten, og at et lille antal institutter alene forbinder perifere institutter til resten af netværket. Forbundetheden i netværket understreger vigtigheden af, at de centrale deltagere er robuste.

27-05-2019

Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder både de risikobaserede kapitalkrav og gearingskravet i et hårdt recessionsscenarie. Analysen ser også på bankernes opfyldelse af NEP-krav under stress og viser, at de systemiske banker er afhængige af løbende at kunne udstede NEP-instrumenter for at opfylde deres NEP-krav.

27-05-2019

Udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for banker

De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening. Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderli-gere kapital inden da.

09-05-2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

02-05-2019

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

20-03-2019

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

20-03-2019

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

20-03-2019

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

21-02-2019

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.