Analyse

Publiceret Download Titel
21-09-2022

Udsigter for dansk økonomi - Presset i økonomien bør dæmpes

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende løn- og prisudvikling. Derfor bør finanspolitikken bidrage til at nedbringe efterspørgselspresset hurtigst muligt.

21-09-2022

Monetære og finansielle tendenser - Strammere pengepolitik har gjort finansiering dyrere

Høj inflation og stigende inflationsforventninger har nødvendiggjort stramninger af pengepolitikken fra centralbanker verden over. Nationalbanken har som følge af fastkurspolitikken fulgt ECB’s renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger og udviklingen på de finansielle markeder har øget lånerenterne for danske husholdninger og virksomheder.

30-08-2022

Tilpasning af regulering skal bidrage til mere effektive kapitalbuffere

I Danmark udgør samspillet med andre krav en begrænsning for bankernes anvendelse af kapitalbufferne. Reguleringen bør derfor tilpasses, så kapital brugt til at opfylde kapitalbufferkravene ikke samtidig bruges til at opfylde andre krav. Dette vil øge kapitalbuffernes effektivitet.

23-06-2022

Nye former for digitale penge

De penge, vi i dag anvender i Danmark, er velfungerende, og nye former for digitale penge vil sandsynligvis kunne vinde indpas, hvis de medfører fordele for borgere og samfundet. Nationalbanken arbejder for, at der også i fremtiden er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger, som er tilgængelige for hele samfundet. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte ligge til grund for nye former for digitale penge. Nationalbanken planlægger at afholde en konference om nye former for digitale penge i 4. kvartal 2022.

09-06-2022

Finansiel stabilitet - Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder

Boligudlånet drives fortsat af lån med afdragsfrihed, og variabel rente er blevet mere udbredt. Krav om afdrag på lån til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked. Nogle virksomheders evne til at servicere deres gæld presses af højere priser på energi og råvarer og rentehop. (Bilag 1 er revideret 16. juni 2022).

09-06-2022

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 fastholdes på henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Låneviften fastholdes, og fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer, herunder også statens grønne obligation. Til september åbnes en ny inflationsindekseret statsobligation.

16-03-2022

Udsigter for dansk økonomi - Krig i Ukraine dæmper væksten og øger priserne

Krigen i Ukraine er på kort tid blevet en ny og destabiliserende faktor i dansk og international økonomi. Det dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen både er høj inflation og stort kapacitetspres. Dansk økonomi er grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, og krigen ventes som udgangspunkt at give en vækstpause. Der er imidlertid også risiko for egentlige aktivitetsfald.

16-03-2022

Monetære og finansielle tendenser - Stigende inflation og russisk invasion har øget volatiliteten

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har givet anledning til øget volatilitet på de finansielle markeder det seneste halve år. Der har været en betydelig stigning i renterne på både korte og lange realkreditlån, og aktiepriserne er faldet, hvilket har medført strammere finansielle forhold.

03-03-2022

Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har undersøgt kontanternes anvendelse i Danmark. Kon-tanter bruges stadig mindre, når borgere betaler for varer og tjeneste-ydelser i butikkerne, men kontanter anvendes også til værdiopbevaring og betalinger mellem privatpersoner. Mere end hver tredje borger har fx en opsparing i kontanter.

22-02-2022

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet

Nationalbanken har undersøgt borgernes betalingsvaner. I Danmark fo-regår langt de fleste betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner digitalt. Den digitale adfærd er bredt forankret i befolkningen, og det er de ældre borgeres digitale adfærd, som er med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.

27-01-2022

Investorer er villige til at betale en højere pris for grønne selskaber

I denne analyse undersøges det, om investorer er villige til at betale en højere pris for et selskab med lave CO2e-udledninger i forhold et tilsvarende selskab med højere udledninger. Analysen viser, at virksomheder med lavere udledninger alt andet lige har en højere aktiepris. Det skyldes, at de pga. udsigten til en kommende CO2-afgift har lavere risici i forhold til fremtidig indtjening end sammenlignelige virksomheder med højere udledninger.

22-12-2021

Ny indeksobligation bidrager til at sikre bred investorbase

Staten åbner en ny indeksobligation med udløb i 2034 i løbet af 2. halvår af 2022. Indeksobligationer fra den danske stat giver investorerne mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvor afkastet følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Den primære grund til, at staten fortsætter udstedelsen af indeksobligationer, er at sikre staten en bred og stabil investorbase.

22-12-2021

Strategimeddelelse - Strategi for statens låntagning i 2022

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og de kortfristede låneprogrammer i 2022 er henholdsvis 65 og 35 mia. kr. Den 19. januar åbnes en grøn 10-årig obligation med udløb i 2031. I 2. halvår åbnes desuden en ny indeksobligation med udløb i 2034. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter.

02-12-2021

Finansiel stabilitet - Øgede risici i kreditinstitutternes boligudlån

Institutterne giver flere boliglån til højt gældsatte boligejere. Høje belåningsgrader kan give sårbarheder over for et senere fald i boligpriserne. Et generelt krav om større udbetaling og afdrag på lån for højt belånte til boligejere med høj belåningsgrad kan bidrage til et mere robust boligmarked.

02-12-2021

Enkelte af de største banker er tæt på bufferkrav under stress

Stresstesten viser, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men enkelte af de systemiske banker er tæt på deres bufferkrav. Det ville imidlertid se anderledes ud for flere af de systemiske banker, hvis deres kapital ved stresstestens begyndelse var på niveau med deres kapitalmålsætning. I det tilfælde ville flere banker opleve væsentlige brud på bufferkravene under stress.

18-11-2021

Færøsk økonomi - Højkonjunkturen har fået fart igen

Meget lav ledighed og en allerede høj erhvervsfrekvens har ført til udbredt mangel på arbejdskraft på Færøerne. Samtidig understøtter forbedrede eksportudsigter den fortsatte højkonjunktur. Langsigtet planlægning af finanspolitikken vil øge økonomiens robusthed. Der er behov for i gode tider at lægge til side til dårligere tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden, hvor der kommer flere ældre på Færøerne.

18-11-2021

Føroyskur búskapur - Hákonjunktururin hevur fingið ferðina aftur

Sera lítið arbeiðsloysi og høgur vinnutíttleiki hevur elvt til, at trot er á ar-beiðsmegi í Føroyum. Samstundis byggja batnaðu útflutningsútlitini upp undir framhaldandi hákonjunkturin. Langskygdur fíggjarpolitikkur kann styrkja mótstøðuførið hjá búskapinum. Í góðum tíðum má sparast saman til verri tíðir. Samstundis er av týdningi, at javnvág er millum útreiðslur og inntøkur í framtíðini, tá ið fleiri eldri vera í Føroyum.

03-11-2021

Grønlandsk økonomi - Højkonjunktur og stor mangel på arbejdskraft

Grønland er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste lande. Der er stor mangel på arbejdskraft, og risikoen for overophedning er øget. Presset på arbejdsmarkedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og Østgrønland. Store investeringer i infrastruktur indebærer, at gælden i selvstyret, kommuner og de offentligt ejede aktieselskaber vokser betydeligt i de kommende år.

03-11-2021

Kalaallit Nunaat aningaasaqarnera - Aningaasarsiornerup ingerlalluarnera aamma sulisussaaleqineq annertoorujussuaq

Kalaallit Nunaat nunat amerlanersaanniit covid-19-ip nunarsuarmi tuniluunnera pitsaanerusumik atorpaa. Sulisussaaleqineq annertoorujussuuvoq aammalu suliassaqarpallaalersinnaaneq aarlerinaateqarnerulerpoq. Suliffeqarnerup tatisimaneqarnera Nuummi annertunerpaavoq aammalu Kalaallit Nunaata kujataani Tunumilu annikinnerulluni. Attaveqaasersuutini aningaasaliinerit annertuut kingunerisaannik Namminersorlutik Oqartussani, kommunini aammalu aktiaatileqatigiiffinni pisortanit pigineqartuni akiitsut ukiuni aggersuni annertuumik annersusisussaapput.

12-10-2021

Nationalbankens guld – et historisk overblik

Der er stadig offentlig interesse omkring Nationalbankens guldbeholdning, selv om det efterhånden er mange år siden, at guld spillede en vigtig rolle for kontantsystemet samt penge- og valutapolitikken mere generelt. Analysen giver et samlet overblik over den historiske baggrund for guldbeholdningen baseret på kildemateriale fra Nationalbankens arkiv på Rigsarkivet.