Economic Memo

Publiceret Download Titel
16-11-2022

En evaluering af makroprudentiel politik ved brug af growth-at-risk-modeller

Det ultimative formål med makroprudentiel politik er at bidrage til finansiel stabilitet ved at begrænse opbygningen af systemiske risici og afbøde eventuelle negative effekter, hvis risici materialiserer sig. Det er vanskeligt at måle og kommunikere, om målet med makroprudentiel politik er opnået, da finansielle kriser er sjældne, og risici kun kan måles, hvis de materialiserer sig. Memoet skitserer, hvordan growth-at-risk kan anvendes til at evaluere makroprudentiel politik. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

10-11-2022

Effekter af låntagerbaseret regulering på boligefterspørgslen

Låntagerbaseret regulering, som påvirker boligkøbernes adgang til kredit, vil ramme boligkøbere forskelligt afhængigt af demografi, formue og geografisk placering. Ved at modellere boligkøbernes præferencer og budgetbegrænsninger finder vi, at denne type regulering vil skubbe nettoefterspørgslen til forstæderne. Restriktioner på gældsfaktoren (DTI) vil hovedsageligt påvirke boligkøbere i de største byer. Dog finder vi, at restriktionerne ikke vil have en effekt på nettoefterspørgslen på små lejligheder i København. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

24-10-2022

Mangel på arbejdskraft i Danmark: Hvilken rolle spiller udenlandske rekrutteringer?

Dette Economic Memo undersøger, hvilken rolle udenlandske rekrutteringer spiller på det danske arbejdsmarked. Selvom det kun er en mindre andel af nye ansættelser, som kommer fra udlandet, har udenlandsk arbejdskraft bidraget betydeligt til beskæftigelsesvæksten i Danmark. Fremadrettet tyder det på, at danske virksomheder fortsat har mulighed for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

30-09-2022

Ulighed og opsparing

Dette memo analyserer betydningen af demografiske faktorer og indkomstulighed for udviklingen i opsparingskvoter i Danmark og sammenligner med resultater fra USA. Udviklingen i indkomstulighed har været sammenlignelig i Danmark og USA, og opsparingskvoter varierer på samme måde over livet og langs indkomstfordelingen i de to lande. Ændringer i opsparingsadfærd spiller en vigtig rolle for udviklingen i den samlede opsparing.

27-09-2022

Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen

De fleste energirenoveringer af huse øger salgsprisen med mindre end det, de koster. Dette gælder især for hovedstadsområdet og Aarhus, men også for en række landdistrikter. Renoveringer, hvor stigningen i salgsprisen dækker renoveringsudgifterne, reducerer kun CO2-udledningerne marginalt og er ofte kun mulige for huse i og omkring de mellemstore til store provinsbyer og mere generelt i de geografisk mere centrale dele af landet.

02-09-2022

(Mis)match på det danske arbejdsmarked efter pandemien

Siden pandemiens begyndelse ser matchningen på det danske arbejdsmarked ud til at være blevet mindre efficient: Et givet antal jobsøgende og ledige stillinger giver færre match end tidligere. Dette Economic Memo undersøger mismatch mellem jobsøgende og ledige stillinger som en potentiel forklaring. Mismatch var en vigtig drivkraft under Finanskrisen, men meget mindre under pandemien. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

08-08-2022

Stigningen i danske virksomheders indlån i bankerne

I dette memo finder vi, at indlån i bankerne i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i indlån er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet. De to modsatrettede udviklinger indikerer, at låneefterspørgslen fra eller låneudbuddet til virksomhederne er faldet. Den stigende indlån i bankerne er også drevet af en stærk selektionseffekt, da virksomheder med lave indlån i højere grad er afviklet under og efter finanskrisen. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

01-06-2022

Årsager til udvidelsen i det dansk-tyske statsrentespænd

Dette economic memo undersøger drivkræfter bag det 10-årige dansk-tyske rentespænd, der er udvidet 25 basispoint siden januar 2020. Udvidelsen skal primært ses i lyset af højere sikkerhedsknaphed på tyske statsobligationer som følge af ECB’s obligationsopkøb og en betydelig stigning i varigheden på danske konverterbare realkreditobligationer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

02-05-2022

Hvad påvirker inflationen i Danmark udover energipriser?

Før pandemien forblev løn- og prisinflationen lav i Danmark og andre avancerede økonomier trods faldende ledighedsrater. Vi tilskriver den afdæmpede inflation lav konkurrence mellem virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere. De samme kræfter kan fortsætte med at begrænse inflationen, når de nuværende stigninger i energi- og råvarepriser er fuldt afspejlet i forbrugerpriserne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

22-04-2022

Markedskoncentration og det danske lejemarked

Dette memo analyserer udviklingen inden for virksomhedsejerkoncentration på det private danske lejemarked og dens sammenhæng med lejepriser. Vi viser, at den samlede stigning i lejemarkedskoncentrationen mellem 2010 og 2020 hovedsageligt er drevet af lejemarkedet i Region Hovedstaden. Yderligere dokumenterer vi en positiv empirisk sammenhæng mellem markedskoncentration og lejepriser. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

08-04-2022

Højere gaspriser kan føre til lavere boligpriser i dele af landet

Prisen på naturgas er steget betydeligt siden sommeren 2021. Højere varmeomkostninger kan lægge et nedadgående prispres på boliger, der opvarmes med gas. Det gennemsnitlige prisfald vil alt andet lige være 73.000 kr. for et hus med gas, hvis gasprisen udvikler sig i tråd med de finansielle markeders forventning.

01-04-2022

AI og maskinlæring i den finansielle sektor: fem fokuspunkter

Kunstig intelligens (AI) kan forbedre modstandsdygtigheden for både de enkelte finansielle institutioner og den finansielle sektor som helhed. Det er dog vigtigt, at brugerne afbalancerer fordelene og risiciene ved disse teknologier. I dette dokument beskrives fem fokuspunkter, som finansielle institutioner bør overveje, når de udskifter traditionelle modeller med komplekse AI-systemer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

18-03-2022

Pres på arbejdsmarkedet under pandemien

Det danske arbejdsmarked er strammet betydeligt til under genopretningen af dansk økonomi, hvor en del af beskæftigelsesvæksten kan forklares af pandemirelateret efterspørgsel på arbejdskraft. De fleste bevægelser på arbejdsmarkedet har fundet sted blandt marginalt beskæftigede, og bevægelserne på tværs af sektorer har været lidt højere end tidligere.

04-02-2022

Digitaliseringens påvirkning af danske arbejdstagere og virksomheder

Dette memo undersøger, hvordan digitalisering har påvirket danske arbejdstagere og virksomheder. Ud fra danske registerdata konstruerer vi to forskellige mål for digitalisering. Ved hjælp af disse mål dokumenterer vi en positiv sammenhæng mellem omsætning og digitaliseringsniveau for store virksomheder. Til sidst undersøger vi IT-branchens arbejdskraft, som producerer de digitale værktøjer. Vi finder, at arbejdskraften i IT-branchen er mere specialiseret end resten af den danske arbejdsstyrke, og at specialiseringen er øget gennem det seneste årti. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

17-12-2021

Kronevalutamarkedet kan absorbere store virksomhedshandler

I de senere år har danske virksomheder i stigende grad købt udenlandske virksomheder og omvendt. Størrelsen af virksomhedshandlerne overstiger i nogle tilfælde den daglige omsætning i kronevalutamarkedet. Et case study i dette Economic Memo viser, at de store virksomhedshandler ikke har givet anledning til større bevægelser i kronekursen end den normale daglige variation.

14-12-2021

Porteføljerebalanceringer under varighedsstigninger

Dette Memo undersøger danske institutionelle investorers obligationsporteføljereaktion på varighedsstigninger for konverterbare obligationer og finder, at de samlet set forbliver nettokøbere af danske realkreditobligationer. De køber endda mere op, end de gør i gennemsnit, hvormed de bidrager til at understøttet markedet for danske realkreditobligationer og begrænser de potentielle selvforstærkende mekanismer relateret til varighedsstigningerne. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

10-12-2021

Har strategisk interaktion betydning for bankernes valg af kapitaloverdækning?

I dette memo finder vi empirisk evidens i overensstemmelse med at banker ud fra et strategisk perspektiv forsøger at finansiere sig selv med samme niveau af kapitaloverdækning som deres konkurrenter. Denne effekt er signifikant men ikke den vigtigste forklaringsfaktor bag bankernes valg af kapitaloverdækning. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Abonner på Udgivelser

​Du kan selv vælge, hvilke nyheder du vil modtage fra vores nyhedsservice. Tilmeld dig Nationalbankens nyhedsservice. Du kan altid ændre din tilmelding eller afmelde Nyhedsservice helt.