Memoet gennemgår den akademiske litteratur om effekten af ikke-farmaceutiske indgreb, der har til formål at afbøde smittespredning af COVID-19. Memoet omfatter kun empiriske studier. Indgreb mindsker generelt smittespredning, men litteraturen er mindre entydig i forhold til nogle indgreb end andre. Effekten af indgreb afhænger af lokale karakteristika og indgrebenes timing. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Dette memo dokumenterer en nowcasting-model for dansk BNP, som er blevet brugt under coronakrisen. I løbet af krisen har modellen givet mere præcise nowcasts af BNP end en simplere model. For at forbedre kvaliteten af tidlige nowcasts gør vi brug af nye højfrekvente indikatorer. (Memo kun tilgængeligt på engelsk).

Husholdningernes opsparing steg betydeligt under første bølge af corona-pandemien i Danmark og flere andre lande. Dette Economic Memo finder, at den øgede opsparing i Danmark var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere. Omfanget af forsigtighedsopsparing har indtil videre været forholdsvis begrænset og mindre end under finanskrisen.

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb. (Memoet kun tilgængeligt på engelsk).

Memoet diskuterer effekter fra covid-19 på det generelle renteniveau gennem globale bevægelser i den naturlige realrente. Mens offentlige udgifter og offentlig gældsudstedelse sandsynligvis vil medføre en stigning i r *, kan r * falde på grund af forsigtighedsadfærd. Den samlede virkning er usikker. (Memo kun tilgængelig på engelsk)

Det danske arbejdsmarked oplevede en historisk brat opbremsning efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, men har over sommeren vist tegn på bedring. Dette Economic Memo giver en detaljeret karakteristik af udviklingen på det danske arbejdsmarked det seneste halve år og danner baggrund for Danmarks Nationalbanks Udsigter for dansk økonomi, september 2020.

Memo'et giver en teknisk opsummering af et regnesystem udviklet og anvendt ved Nationalbankens vurdering af covid-19 krisens påvirkning af den økonomiske aktivitet. Regnesystemet kombinerer nationalregnskabets input-output tabeller og input-output modellen med Nationalbankens højfrekvente økonomiske indikatorer. Dermed opnås, at en høj detaljeringsgrad for så vidt angår brancher og endelige anvendelser, kan kombineres med økonomiske indikatorer for undergrupper i det private forbrug helt ned til daglig frekvens.

Kronen kom under pres mod en svækkelse i marts 2020 efter udbruddet af covid-19. Modsat tidligere episoder med kronepres var presset i marts 2020 ikke drevet af spekulationer om, hvorvidt fastkurspolitikken kunne opretholdes, eller om en opsplitning af euroområdet. Presset i marts opstod derimod, fordi forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsforeningssektoren solgte kroner som en reaktion på kursfald på udenlandske aktiver i valuta.

Dette economic memo undersøger to veje, hvorigennem "corona-stødet" har haft effekt på den økonomiske situation: Et fald i priserne på aktiver og en stigning i volatiliteten af fremtidige økonomiske stød. De to stød har begge en sammentrækkende effekt, men virker igennem forskellige kanaler. En CCyB, der genaktiveres tidligt, reducerer virkningen af et stød til aktivernes priser mest. I modsætning hertil reducerer en CCyB, der genaktiveres sent, virkningen af et stød til volatilitet mest.

Som resultat af covid-19-krisens størrelse og karakter vurderes det, at det danske produktionspotentiale vil vokse langsommere de kommende år. Strukturelt BNP nedjusteres med 1,1 pct. i 2022 i forhold til Nationalbankens skøn før udbruddet af covid-19. Det skyldes både et fald i den strukturelle beskæftigelse og en svagere produktivitetsudvikling.

Der er udsigt til en betydelig nedgang for dansk eksport i de kommende kvartaler. Sammensætningen af dansk eksport kan dog være en stødpude for størrelsen af faldet. Vareeksporten udgør størstedelen af dansk eksport og skånes delvist af, at den i vid udstrækning består af mindre konjunkturfølsomme varer. Mere konjunkturfølsom eksport er også mere beskæftigelsesintensiv, og derfor vil beskæftigelsen i eksportorienterede erhverv falde mere end selve værdien af eksporten.

Coronaepidemien har umiddelbart reduceret husholdningernes forbrug, hvilket midlertidigt vil trække forbrugskvoten ned. Danskerne har i en længere periode sparet op og er generelt godt rustede til et tilbageslag i dansk økonomi. Forbrugskvoten forventes derfor forholdsvis hurtigt at vende tilbage til niveauet inden coronaepidemien. En længerevarende epidemi og tilbageslag i dansk økonomi kan imidlertid reducere husholdningernes forbrug yderligere.

Folketinget har i forbindelse med den delvise nedlukning af Danmark, der fulgte covid-19-udbruddet, vedtaget en række midlertidige kompensationsordninger, der sigter mod at holde hånden under virksomheder og fastholde beskæftigelsen. På baggrund af beregninger på den makroøkonomiske model ADAM vurderes, at ordningerne i 2020 kan styrke husholdningernes disponible indkomster med ca. 15 mia. kr.

Coronaepidemien har ført til et midlertidigt fald i handelsaktiviteten og et mindre fald i boligpriserne. Hjælpepakker og fortsat lave renter holder dog hånden under efterspørgslen på boligmarkedet. Prisfaldet bliver derfor formentlig begrænset i 2020, og prisniveauet skønnes genoprettet i løbet af 2021. Samtidig er de fleste boligejere relativt lavt belånte, og kun en lille del af boligkøberne har i tidligere år været beskæftiget i de brancher, som i dag er meget udsatte.

Der er verden over gennemført exceptionelt store penge- og finanspolitiske tiltag for at modgå de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Analysen giver først et overblik over nogle af de tiltag, der er foretaget for at understøtte likviditet og långivning i USA, Tyskland, Sverige og Danmark. Derefter fokuseres på de finanspolitiske tiltag i landenes hjælpepakker, som direkte understøtter efterspørgslen. Endelig ses der nærmere på omfanget af statsstøtte i EU under krisen.

Medarbejdergennemstrømningen viser, at blandt de brancher, der er hårdest ramt af COVID-19-epidemien, akkumulerer medarbejderne i "Transport" relativt mest humankapital. I tilfælde af en større omfordeling af medarbejdere ville denne branches produktivitet blive ramt hårdere og være længere om at genvinde det tabte terræn på grund af tabet af virksomheds- og branchespecifik viden og kompetencer hos de afgående medarbejdere.

Vi analyserer fordelingen af interne likviditetsreserver blandt de danske virksomheder i normale tider. Medianvirksomheden har reserver, der kan dække ca. en måneds "faste kapacitetsomkostninger". Omkring en tredjedel af virksomhederne har reserver, der er tæt på nul. Vi viser, at de omkostnings- og lønkompensationsordninger, der er blevet iværksat i Danmark under den igangværende coronavirusepidemi, væsentligt forlænger likviditetsreservernes varighed for virksomheder med nogle reserver. Virksomheder med meget små reserver er afhængige af eksterne likviditetskilder.