Usikkerhed om fremtiden har fået de danske virksomheder til at holde igen med investeringerne under udbruddet af covid-19. Det er blandt konklusionerne i et nyt working paper, hvor økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken har analyseret, om usikkerhed påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark.

I en ny udgivelse fra Nationalbanken sammenlignes presset på kronen under coronakrisen med tre andre perioder med pres på kronen i løbet af de seneste 12 år. Presset på kronen i marts i år var usædvanligt, fordi det ikke var påvirket af fx spekulationer om den danske fastkurspolitik. Det bundede derimod i, at danske institutionelle investorer solgte ud af kroner som en afledt effekt af, at deres udenlandske aktiver var faldet i værdi.

Nationalbanken har under coronakrisen taget nye værktøjer i brug i det løbende arbejde med at overvåge dansk økonomi. Det er bl.a. modeller, der her og nu kan give et indtryk af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP. De såkaldte nowcastingmodeller er avancerede statistiske modeller, der løbende bearbejder en lang række nøgletal og realtidsindikatorer. I modellerne indgår tal for beskæftigelse, ledighed, inflation, hussalg og mange andre nøgletal, i takt med at de bliver offentliggjort. På den måde er modellerne i stand til løbende at komme med skøn for BNP i det aktuelle kvartal.

Danskernes pensionsopsparing er steget betydeligt siden 1990’erne. I den samme periode er danskernes gæld også steget meget. En stigning i pensionsformuen på 100 kr. fører i gennemsnit til en stigning på 26 kr. i den samlede gæld. Det er blandt konklusionerne i et working paper, hvor økonomerne Andreas Kuchler og Henrik Yde Andersen fra Nationalbanken sammen med Niels Lynggård Hansen fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme har analyseret omfattende data om pensionsopsparing og husholdningernes gæld.

Euroområdets økonomi og finansielle sektor er fortsat uforholdsmæssig mere sårbar over for økonomiske udsving i USA end omvendt. Det fremgår af en helt ny international undersøgelse baseret på fire årtiers data. I en original empirisk undersøgelse har Eddie Gerba fra Nationalbanken og Danilo Leiva-Leon fra Banco de España analyseret og sammenlignet samspillet mellem den finansielle sektor og makroøkonomien i USA og euroområdet i løbet af de seneste fire årtier.

De lave renter på obligationer og lave forventede afkast fra andre aktiver i de senere år har bidraget til, at forsikrings- og pensionsselskaberne (F&P-selskaberne) har fortsat med at investere flere af opsparernes penge i aktiver, der ikke er noteret på børsen, som for eksempel vindmølleparker, infrastruktur, skove, unoterede virksomheder, kapitalfonde, ejendomme og alternative gældstyper. En nyudviklet statistik fra Nationalbanken giver for første gang et samlet overblik over den vigtige udvikling.

Før finanskrisen forventede investorerne typisk et årligt afkast på aktier på omkring syv pct., mens renten på 10-årige statsobligationer var omkring fire pct. I dag er renten på 10-årige statsobligationer tæt på nul, mens investorerne fortsat forventer et afkast på omkring syv pct., når de investerer i aktier. Risikopræmien ved at investere i aktier frem for mere sikre aktiver som fx statsobligationer er dermed omtrent fordoblet siden starten på finanskrisen for lidt mere end 10 år siden.

Boligejere med afdragsfrihed sætter forbruget ned med i gennemsnit 3 pct. af indkomsten, når afdragsfriheden udløber – hvis de mod deres forventning ikke har mulighed for at opnå en ny periode uden afdrag. Det svarer til en forbrugsnedgang på 14.000 kr. pr. boligejer om året, fremgår det af et Working Paper, som seniorøkonom Henrik Yde Andersen, forskningsøkonom Alessia De Stefani og seniorøkonom Stine Ludvig Bech fra Nationalbanken står bag.