Møntsæt


Nationalbanken udsender hvert år et møntsæt i to forskellige kvaliteter, et møntsæt og et børnemøntsæt, som hver især indeholder de seks mønter, der indgår i møntrækken. Mønterne er præget med flere slag, så de har et meget tydeligere præg end almindelige cirkulationsmønter.

​​​Møntsæt
Møntsættet for 2016 blev udsendt 6. december 2016. Udover de seks mønter, som indgår i møntrækken, indeholder sættet en medalje i Nordic gold.
Forsiden viser Den Kgl. Mønts mærke, et hjerte, under en krone, mens bagsiden viser et kongeligt monogram.

Et monogram består af initialer, der henviser til forbogstaverne i en persons eller et ægtepars for- og efternavn. De elegante sammenslyngede og ofte spejlvendte initialer dukkede op i slutningen af 1600-tallet. Først i de elitære kredse som kun omfattede konge- og adelige og senere, i slutningen af 1800-tallet, blev monogrammet hvermandseje.

På årets medalje vises en gengivelse af Kong Christian VIII’s monogram (konge 1839-1848). Monogrammet er aldrig blevet anvendt på mønter, men er her genskabt til medaljen, på baggrund af et posttegn udlånt af Post & Telemuseet.

 
 
Børnemøntsæt
Børnemøntsættet for 2017 udkom den 10. august 2017. Møntsættet består af Danmarks møntserie, dvs. 50-øre og 1-, 2-, 5-, 10- og 20-krone præget i 2017.
 
 

DEN KGL. MØNTS WEBSHOP