Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Danskerne lader fortsat pengene stå i banken

Danskerne (lønmodtagere, pensionister mv.) har fortsat et højt indlånsoverskud i bankerne sammenlignet med perioden før og under finanskrisen.



Danskerne (lønmodtagere, pensionister mv.) har fortsat et højt indlånsoverskud i bankerne sammenlignet med perioden før og under finanskrisen. Siden 2013 har det ligget forholdsvis stabilt på knap 350 mia. kr. Det skyldes, at indlånet, efter at være steget konsekvent i løbet af krisen, fra begyndelsen af 2013 har ligget stabilt højt på ca. 760 mia. kr. I samme periode er udlånet faldet svagt og har nu stabiliseret sig på ca. 415 mia. kr.

Faldet i bankudlånet gennem krisen kan primært tilskrives, at danskerne optog færre forbrugslån (fx billån, kassekreditter mv.), mens bankernes boligudlån var stort set uændret. Det faldende bankudlån blev dog modsvaret af et støt stigende realkreditudlån.

Danskernes samlede gæld til banker og realkreditinstitutter er nu knap 1.800 mia. kr.  Den øgede interesse for lån med sikkerhed i fast ejendom betyder, at andelen af boliglån generelt er steget efter krisen og nu udgør 92 pct. af penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til privatpersoner.

  

Danskernes ind- og udlån i bankerne

Anm.: Tallene i figuren dækker over lønmodtagere, pensionister mv. og udgør dermed kun en del af husholdningssektoren. Den samlede husholdningssektor består af både privatpersoner og selvstændige erhvervsdrivende. Der er mindre brud i opgørelsen som følge af overgangen til ny MFI-statistik i september 2013.

Udlån til indlændinge

Ultimo, mia. kr.20122013jun. 14jul. 14aug. 14
Den konsoliderede MFI-sektor3.7833.8603.8823.8533.850
Pengeinstitutters udlån til
    husholdninger551539538528526
    erhvervsvirksomheder392355348332334
I alt til ikke-MFI'er1.3301.1801.1651.1291.110
Realkreditinstitutters realkreditudlån til ​ ​
    husholdninger1.8001.7941.8011.7991.808
    erhvervsvirksomheder578662686691699
I alt til ikke-MFI'er2.4542.5112.5462.5492.565