Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer

Pengeinstitutterne har mere end halveret deres obligationsudstedelser de seneste fire år

Danske pengeinstitutter havde ved udgangen af juli 2014 udstedt obligationer for 397 mia. kr.



Danske pengeinstitutter havde ved udgangen af juli 2014 udstedt obligationer for 397 mia. kr. Dermed er beløbet mere end halveret, siden omfanget var størst for fire år siden. Det er dog stadig mere end dobbelt så stort som for ti år siden. Udviklingen afspejler, at der har været et stort udsving i pengeinstitutternes brug af markedsfinansiering. Da udstedelserne toppede medio 2010, var pengeinstitutternes indlånsunderskud 452 mia. kr., mens de ved udgangen af juli 2014 havde et indlånsoverskud på 143 mia. kr.

De seneste ti år har der ligeledes været store udsving i værdien af obligationer med en restløbetid på 1 år og derunder. Selv om det udestående beløb i samme periode er steget fra 56 til 68 mia. kr., er andelen af de samlede udstedelser faldet fra 35 til 17 pct. Da værdien af obligationer med kort restløbetid var størst, var der udstedt for 397 mia. kr., hvilket udgjorde mere end halvdelen af pengeinstitutternes samlede obligationsudstedelser.

Ved udgangen af juli 2014 var 91 pct. af obligationerne – målt på værdien – udstedt i udlandet, og udlændinge holdt med 74 pct. også hovedparten af de danske pengeinstitutters obligationsudstedelser.

Danske pengeinstitutters obligationsudstedelser fordelt efter restløbetid 

Anm.: Opgjort til markedsværdi. Danske Bank er det eneste pengeinstitut, som har benyttet muligheden for at udstede særligt dækkede obligationer, og instituttet har siden 2007 gradvist øget den udestående mængde, så den i dag udgør 171 mia. kr.

 

Ændringer i udestående fordelt på papir- og ændringstype (markedsværdi)

Nettotilgang​​         Kursregulering​Kursværdi ultimo​
 Mia. kr.Mia. kr.Pct. af         kursværdi primoMia. kr.
Aktier 0,4-14,5       -0,72.045,6
- heraf noteret på Nasdaq OMX 0,5-14,4       -0,71.934,0
- - heraf OMXC-20-aktier  0,3-11,3       -0,71.651,1
Realkreditudstedelser-12,8-2,3       -0,12.787,6
- heraf SDRO 5,9-1,3       -0,11006,9
- heraf SDO 0,2-1,1       -0,11.141,2
Statspapirer18,4 4,2        0,5836,7
Andre obligationer 0,5 0,0        0,0174,0
Investeringsforeningsbeviser 9,2 2,9        0,31.131,3
Alle VP-registrerede værdipapirer15,7-9,8       -0,16.975,3