Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer

Fortsat udenlandsk interesse for danske realkreditobligationer

Siden august sidste år er den cirkulerende mængde danske realkreditobligationer øget med knap 44 mia. kr. og er i dag på 2.803 mia. kr.



Siden august sidste år er den cirkulerende mængde danske realkreditobligationer øget med knap 44 mia. kr. og er i dag på 2.803 mia. kr. Den cirkulerende mængde korte obligationer bag rentetilpasningslån (løbetid op til og med 1 år) er siden august 2014 reduceret med 225 mia. kr. De udgør nu lidt under 20 pct. af den samlede mængde realkreditobligationer, mod knap 28 pct. for et år siden og 35 pct., da de toppede i 2012. Andelen af fastforrentede obligationer, variabelt forrentede obligationer og obligationer bag rentetilpasningslån med en længere rentebinding er derimod øget med henholdsvis 94, 68 og 106 mia. kr.

Udlandet har gennem det seneste år vist interesse for danske realkreditobligationer og øget deres beholdning med 82 mia. kr. Udlandet ejer nu for 613 mia. kr., svarende til godt 22 pct. af de samlede realkreditudstedelser. Samme tendens ses hos de danske pensionskasser, som har øget deres beholdning af realkreditobligationer med 86 mia. kr. til 831 mia. kr. i det seneste år.  MFI-sektoren har på den anden side nedbragt deres og ejer nu for 878 mia. kr.

Cirkulerende mængde realkreditobligationer opdelt på låntype, 2000-15

 Anm.: Cirkulerende mængde realkreditobligationer er opgjort til nominel værdi. Obligationer udstedt som supplerende sikkerhed er ikke taget med i opgørelsen af realkreditobligationer.