Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Stigende udlån til erhverv

Penge- og realkreditinstitutternes sæsonkorrigerede udlån til erhverv stiger fortsat og har gjort det støt siden begyndelsen af 2013.



 Penge- og realkreditinstitutternes sæsonkorrigerede udlån til erhverv stiger fortsat og har gjort det støt siden begyndelsen af 2013. Gennem de seneste to kvartaler er det steget med godt 11 mia. kr., hvor realkreditudlån udgør langt størstedelen (93 pct.). Realkreditandelen er ved udgangen af marts steget til at udgøre 68 pct. af det samlede erhvervsudlån.

På nær en kort periode omkring årsskiftet 2009/10 har væksten i udlånet ikke været så høj siden før krisen. Væksten er primært drevet af udlån til ejendomsbranchen, som udgør 65 pct. af det samlede udlån til erhverv.

Det samlede udlån til erhverv er ved udgangen af marts 1.054 mia. kr. Udlånet til husholdninger (herunder privatejede virksomheder) er til sammenligning på 2.357 mia. kr., og set over det seneste halve år er det steget med knap 8 mia. kr. – ligeledes primært drevet af realkreditudlån, som udgør 77 pct. af udlånet.

Penge- og realkreditinstitutternes sæsonkorrigerede udlån til erhverv