Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Porteføljeinvesteringer

Stort udenlandsk køb af danske statsobligationer

Udenlandske investorer købte i januar 2015 danske statsobligationer i kroner for 18 mia. kr. og reducerede deres beholdning af realkreditobligationer i euro med 13 mia. kr. som følge af udløb.



Udenlandske investorer købte i januar 2015 danske statsobligationer i kroner for 18 mia. kr. og reducerede deres beholdning af realkreditobligationer i euro med 13 mia. kr. som følge af udløb. Deres ejerandel af statsobligationer er dermed øget fra 35 til 37 pct. af den samlede udestående mængde.

Hovedparten af opkøbet er i papirer med restløbetid mellem 1 og 5 år, hvor der er købt for 11 mia. kr., så de nu udgør 33 pct. af udlandets samlede beholdning af danske statsobligationer i kroner. Udlandet ejer dog fortsat flest statsobligationer med løbetid mellem 5 og 10 år, hvor ejerandelen er 38 pct.

 

Udlændinges køb af statsobligationer i kroner

Anm.: Beholdninger er opgjort til nominel værdi og transaktioner til markedsværdi.