Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Porteføljeinvesteringer

Udenlandske investorer sælger danske værdipapirer

I juli 2015 solgte udenlandske investorer danske værdipapirer for 35 mia. kr. Salget fordeler sig med 7 mia. kr. i aktier, 21 i realkreditobligationer, 3 i statsobligationer og 4 i andre obligationer.



I juli 2015 solgte udenlandske investorer danske værdipapirer for 35 mia. kr. Salget fordeler sig med 7 mia. kr. i aktier, 21 i realkreditobligationer, 3 i statsobligationer og 4 i andre obligationer. Det er første gang siden oktober 2014, at udenlandske investorer samlet set sælger danske værdipapirer.

Udlandets salg af realkreditobligationer skyldes hovedsageligt udløb af obligationer. Indfrielserne alene udgør 18 mia. kr. og er sket i både variabelt forrentede obligationer og obligationer bag rentetilpasningslån.

Aktiesalget i juli er det største månedlige udenlandske salg i de seneste tre år. Tallet er dog påvirket af bl.a. igangværende aktietilbagekøbsprogrammer for Pandora og Novo Nordisks B-aktie, hvor udlandets ejerandel er over 70 pct. Programmerne fortsætter året ud og er på henholdsvis 3,9 og 17,5 mia. kr.

Udenlandske investorer ejer nu danske værdipapirer for 3.116 mia. kr. fordelt med 1.393 mia. kr. aktier og 1.723 mia. kr. obligationer. Over det seneste år er deres beholdning af danske værdipapirer steget med 565 mia. kr. Heraf udgør køb netto knap 200 mia. kr., mens den resterende del af stigningen især kan tilskrives stigende danske aktiekurser.

Udlændinges køb og salg af danske aktier og obligationer