Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Lønmodtagerne reducerer indlån i bankerne efter historisk højt niveau

Lønmodtagernes indlån i banker er faldet med knap 25 mia. kr., siden det nåede et historisk højt niveau i forsommeren 2015, hvor de bl.a. modtog store beløb i aktieudbytter.



Lønmodtagernes indlån i banker er faldet med knap 25 mia. kr., siden det nåede et historisk højt niveau i forsommeren 2015, hvor de bl.a. modtog store beløb i aktieudbytter. Det bidrog til, at deres indlån samlet steg med godt 30 mia. kr. Udbetaling af udbytte samt feriepenge og skat har i en årrække medført, at indlånet stiger fra marts til april, men i 2015 steg det markant mere end set tidligere. På trods af de seneste måneders fald ligger indlånet dog stadig højere end på samme tidspunkt sidste år.

Det seneste fald i indlånet ses især i lønmodtagernes tidsindskud, som er reduceret siden foråret 2013. Derimod har anfordringsindlån ligget nogenlunde konstant. Knap en femtedel af anfordringsindlånene består af indlånskonti koblet til de såkaldte prioritetslån, og når indlån på disse konti stiger, er det generelt et udtryk for, at danskerne nedbringer deres gæld.

Lønmodtagernes indlån